Hvad er demens?
Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstegn, der skyldes lidelser i hjernen.
Demens betyder at hjernen bliver svækket.
10 tegn på demenssygdom
Alzheimerforeningen har lavet en liste over de 10 mest almindelige advarselssignaler ved begyndende demens
1. En svækket hukommelse som er indtrådt
for nylig og som fx har indflydelse på ens
færdigheder på arbejdspladsen.
2. Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver
3. Sprogproblemer
4. Desorientering i forhold til tid og sted
5. Dårlig eller nedsat dømmekraft
6. Problemer med at tænke abstrakt
7. Forlægge ting
8. Forandringer i humør og adfærd
9. Ændringer i personligheden
10. Mangel på initiativ
For uddybning af punkterne se
www.alzheimer.dk
Hvor hyppig er demens?
I Danmark har ca. 70.000 – 80.000 mennesker en demenssygdom. Hvert år får ca. 15.000 en demenssygdom.
Demens ses sjældent hos yngre personer. Ser man på gruppen under 65 år, er mindre end 1 ud af 1000 dement. Hyppigheden stiger specielt efter 70 års alderen. Hos 85 – 90 årige er mere end hver femte ramt af en demenssygdom. Det er vigtigt at huske, at de fleste ældre ikke er demente. Da vi nu om dage lever længere end tidligere og antallet af ældre også er stigende, er der i dag flere mennesker, der er berørt af en demenssygdom. Hyppigheden af demens i befolkningen er imidlertid den samme som tidligere.
Kilde www.demensnet.dk
De hyppigste former for demens
Den almindeligste form for demens kaldes Alzheimers sygdom, der udgør 60 % af alle tilfælde. Ved Alzheimers sygdom går nerveceller i flere områder i hjernen langsomt til grunde.
Den næsthyppigste demens opstår efter blodpropper eller blødninger i hjernen og udgør ca. 20 % af alle tilfælde.
En mere sjælden demenssygdom er pandelapsdemens. En demenssygdom, der har symptomer helt forskellig fra demens ved Alzheimers sygdom, idet personligheden forandres tidligt og debutalderen er 40 – 65 år. Den udgør ca. 5 – 10 % af demenssygdommene.
Lignende tilstande
Mange sygdomme og tilstande kan minde om demens. De tilstande, der hyppigst ligner demens er:
Depression, konfusion ( forvirringstilstand ), stress, stor alkoholindtagelse og bivirkninger af visse typer medicin.
Da der kan være andre sygdomme som giver de symptomer, man er opmærksom på, er det derfor vigtigt at blive undersøgt.
Korrekt diagnose
Ofte kan det være de pårørende eller en nær bekendt, der får mistanke om udviklingen af demens.
Hvis man oplever, man selv, eller ens nærmeste har symptomer, der tyder på demens, er det vigtigt at gå til lægen med sin mistanke.
Problemer med hukommelsen skyldes ikke altid en begyndende demenssygdom, så derfor er det vigtigt at blive undersøgt med det samme og få stillet den rigtige diagnose, så man får udelukket evt. andre sygdomme, der kan give ” falske” demenssymptomer.
Hvor kan jeg henvende mig?
Er du i tvivl om du har en demenssygdom ? Kontakt egen læge
Det er en god ide´ at tage et familiemedlem / nær bekendt med til samtalen hos lægen. De kan ofte bidrage med oplysninger, som man ikke selv er opmærksom på.
Har du behov for hjælp, kontakt Myndighedsafdelingen, som vil formidle de nødvendige kontakter.
Har du behov for støtte, har Vejle Kommune demenskonsulenter, med specialviden og erfaring på området.
Vidensforum for Demens, Vejle Kommune
Er en netværksgruppe som arbejder med erfaringsudveksling, vidensdeling og faglig sparring inden for specialet demens. Netværket ønsker dialog - lokalt og nationalt - og at synliggøre og udvikle indsatsen inden for demensområdet med det formål at sikre og højne kvaliteten af demensindsatsen i Vejle Kommune.
Netværket består af:
Demenskonsulenterne, Demensenheden
Annelise Jensen
Tlf. 29 36 14 91 ansen@vejle.dk
Maybritt Dyring
Tlf. 29 47 69 85 maydy@vejle.dk
Karen Kierkegaard
21 78 26 65 karki@vejle.dk
Bente Hastrup
Tlf. 21 19 69 92 behje@vejle.dk
Grethe Skovlund
Tlf. 29 47 73 90 gresk@vejle.dk
Lone Engelund Wind
Tlf. 21 19 74 05 loewi@vejle.dk
Bente Andersen,
Tlf. 21 47 98 28 Benad@vejle.dk
Anette Ryvig
Tlf. 40 44 50 48 anery@vejle.dk
Musikterapeuter, Demensenheden
Astrid Faaborg Jacobsen
Bente Laurberg Knudsen
Se folder her
Psykolog, Demensenheden
Sofie Nautrup Nielsen
Se folder her
Plejetestamenter
§ Det siger loven: Respekt for vejledende tilkendegivelser for fremtiden ( plejetestamenter )
Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2005
§ 83 stk.4 Kommunen skal i forhold til tilrettelæggelsen af pleje og omsorg af en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden i forhold til bolig, pleje og omsorg.
Når man får stillet en demensdiagnose, vil der hos mange opstå et naturligt ønske om at kunne tage stilling til alle de personlige forhold, der betyder noget for en.
Et plejetestamente er kun vejledende og kan ikke pålægge kommunen nye aktiviteter. Man har ikke krav på at få tilgodeset alle de ønsker, man giver udtryk for. Men plejetestamentet er en vigtig hjælp for de pårørende og plejepersonalet, som træder til, når man ikke længere er i stand til at udtrykke sine ønsker og behov.
Plejetestamentet er et personligt dokument, så der er ingen formular, der skal udfyldes.
Det kan for eksempel være:
· Et stykke A 4- papir, hvor man beskriver sine rutiner og vaner, og hvordan man kunne ønske sig det i fremtiden.
· Et lille hæfte ” Mine ønsker for fremtiden ”, hvor man løbende skriver sine ønsker ned.
· Et ringbind – ” Vigtigt i min hverdag ” – hvor ønskerne og behovene bliver sat ind eller skrevet ned, efterhånden som de dukker op.
· Et lyd – eller videobånd, hvis man har svært ved at formulere sig skriftligt.
(Kilde: Diagnosen demens – og hvad så med fremtiden ? – Udgivet af Socialministeriet 2005 -
pris 30 kr. i boghandelen – )
Her står også fakta om fuldmagter og værgemål, som det også kan være vigtigt at tage stilling til, inden sygdommen udvikler sig for meget.
Læs mere
www.statsforvaltningen.dk
www.servicestyrelsen.dk