Ved usædvanlige vejrsituationer, herunder kraftig storm, højvande og nedbørssituationer kan der opstå risiko for oversvømmelse.
Beskyttelse mod oversvømmelse er ejerens eget ansvar, opgave og udgift.
Selv om Vejle Kommune også foretager forskellige tiltag til at minimere oversvømmelsesrisikoen, er det en god idé selv at være forberedt, næste gang der sker oversvømmelse. Ved Teknisk Forvaltnings Information på Kirketorvet 22 i Vejle kan der købes sandsække, som gratis kan fyldes med sand fra kommunes materialegård.