Huslejens størrelse

Huslejen i almene boliger er fastsat efter særlige regler i almenlejeloven – det såkaldte balancelejeprincip. Efter disse regler fastsættes den samlede husleje for boligerne i en afdeling, så afdelingens driftsudgifter til enhver tid er dækket.

Lejen fastsættes i afdelingen én gang om året på grundlag af et driftsbudget for det kommende år.

Ud over selve huslejen kan udlejer også kræve betaling for fx vand, varme, internet og tv.

Lejeforhøjelser

Huslejen kan sættes op enten fordi afdelingens driftsudgifter stiger, eller fordi der sker ændringer i lejefordelingen. Lejeforhøjelser skal ske skriftligt og kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Indbetaling af husleje

Det er vigtigt, at du betaler din husleje. Hvis du ikke betaler huslejen, kan udlejeren hæve lejeaftalen og sætte dig ud af boligen.

I lejeloven er der nærmere regler om, hvor lejen skal betales, om hvad der forstås ved rettidig betaling af husleje, og om for hvor lang en periode, leje højst kan opkræves af gangen.

Beboerdemokrati

I almene boliger er der beboerdemokrati. Det betyder, at der altid vil være et  beboerflertal i boligorganisationens øverste myndighed og bestyrelse. Den øverste myndighed kan i nogle tilfælde være en generalforsamling, hvor alle beboere har stemmeret, i andre tilfælde et valgt repræsentantskab. Bestyrelsen for den enkelte boligafdeling består udelukkende af beboere.

Beboerdemokratiet betyder, at beboerne har indsigt i og indflydelse på, hvad deres husleje bliver brugt til. Regnskaberne er offentligt tilgængelige, og afdelingen kan beslutte, at regnskabet hvert år skal godkendes på et afdelingsmøde. Beboerne skal desuden vedtage budgettet, herunder den vedligeholdelse og de forbedringer, der skal ske.

Beboerne vælger en afdelingsbestyrelse, som har den daglige kontakt til boligorganisationens administration og bestyrelse. Der skal holdes mindst ét årligt møde for beboerne i afdelingen, hvor der forelægges regnskab og behandles budget m.v. Ofte indkaldes der til flere møder blandt andet ved større forbedringsarbejder og andre udgiftskrævende opgaver.

Husorden

Du skal som lejer overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal efterkomme andre rimelige påbud, der skal sikre en god husorden og en forsvarlig brug af det lejede.

Husordenen fastsættes på et afdelingsmøde. Forslag kan komme både fra afdelingsbestyrelsen og fra den enkelte beboer. Forslag vedtages med almindeligt stemmeflertal. Husordenen fastsætter de nærmere spilleregler blandt beboerne og mellem beboeren og udlejeren.

En af de ting, husordenen typisk omhandler, er reglerne for husdyrhold. Afdelingen kan dog kun lave regler om husdyrhold inden for visse rammer. Fx er det altid lovligt for en blind person at have førerhund, og visse farlige dyr vil ikke kunne tillades.

Når først der er vedtaget en husorden, gælder den for alle lejere, og er en del af lejeaftalen mellem beboeren og boligorganisationen.

Fremleje

Som udgangspunkt må du som lejer ikke overlade brugen af lejemålet til andre end medlemmer af husstanden. I almenlejeloven er dog nævnt nogle tilfælde, hvor du som lejer kan overlade brugen af det lejede til andre. Fremleje er et eksempel herpå.

Som lejer har du ret til at fremleje et eller flere værelser i lejligheden. Du må dog højst fremleje halvdelen af lejlighedens beboelsesrum. Udlejeren kan dog modsætte sig sådanne fremlejeforhold, hvis lejligheden vil blive beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum.

Lejeren har også mulighed for at fremleje hele lejligheden. Du har dog kun ret hertil, hvis du opfylder de betingelser, som er nævnt i lejeloven. Dit fravær skal således være midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse el. lign. Også denne form for fremleje kan udlejeren i særlige tilfælde modsætte sig, fx hvis det samlede antal personer i boligen vil overstige antallet af beboelsesrum, eller hvis udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet.

Lejelovens regler om fremleje bestemmer således i hvilke tilfælde, udlejer skal acceptere, at lejeren fremlejer hele eller en del af boligen.

Lejelovens regler om fremleje (§ 64-68) (nyt vindue)

En fremlejeaftale skal indgås skriftligt, og lejeren skal inden fremlejen begynder sende en kopi af fremlejeaftalen til udlejer.

Bytte

Som lejer af en beboelseslejlighed, har du som udgangspunkt ret til at bytte bolig med en anden lejer af en beboelseslejlighed.

I lejeloven er dog nævnt nogle tilfælde, hvor udlejeren kan modsætte sig, at der byttes bolig. Udlejer kan fx modsætte sig byttet, hvis den fraflyttede lejer ikke har beboet lejligheden i 3 år.

Her er kun nævnt hovedreglen om bytte. I lejeloven er en række særlige regler om lejlighedsbytte.

Særlige regler om lejlighedsbytte (§§69-70) (nyt vindue)

Klagemuligheder

Hvis du bliver uenig med udlejeren om forhold, der vedrører lejeaftalen, kan beboerklagenævnet vurdere sagen.

Der er beboerklagenævn i alle landets kommuner.

Indbringelse af en sag for beboerklagenævnet skal ske skriftligt og koster 136 kr. (2012). Nævnet skal senest en uge efter, at sagen er indbragt, give den anden part i sagen besked. Parten får herefter to uger til at fremsætte sine synspunkter. Senest fire uger efter, at beboerklagenævnet har modtaget alle nødvendige oplysninger, skal nævnet træffe en afgørelse i sagen.

Beboerklagenævnets afgørelse er ikke en dom og kan derfor ikke gennemtvinges. Retter en part sig ikke efter afgørelsen, kan det blive nødvendigt at indbringe den for boligretten.

Hvis du som lejer mener, at udlejer overtræder lovgivningen, skal du kontakte kommunen, da den fører tilsyn med, at de særlige regler om almene boligorganisationer overholdes.