Skip navigation

Ejers ansvar

Her kan du læse alt om, hvad der er ejers ansvar i forbindelse med byggeri. Det gælder f.eks. i forbindelse med opgravning, affald, ledninger og forurenet jord.

 

Opgravning og skader på offentlige arealer

Du må ikke begynde gravearbejder i offentligt areal, før du har en opgravningstilladelse fra Teknik & Miljø. Søg tilladelse til opgravning her.

Du skal dokumentere eventuelle skader på arealerne inden arbejdet går i gang. Kommunen betragter nemlig som udgangspunkt alle skader, der ikke er dokumenterede på forhånd, som forårsaget af bygherren. Kommunen vil derfor kræve udokumenterede skader udbedret af bygherren, inden vi kan afslutte sagen.
 

Øverste jordlag

Hvis du som en ejer eller bruger af et areal ændrer anvendelsen af arealet til et af følgende formål:

  • bolig
  • børneinstitution
  • offentlig legeplads
  • kolonihave
  • sommerhus

skal du sikre, at:

  • det øverste 50 cm's jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet

eller

  • at der er etableret en varig fast belægning
 

Forurenet jord

Hvis du eller din entreprenør konstaterer forurenet jord under udgravningen eller under selve byggearbejdet konstaterer forurenet jord, skal du straks standse byggearbejdet. Derefter skal du tage kontakt til Teknik & Miljø omkring den forurenede jord.

 

Ledninger og kabler

Er du ejer, ansøger og/eller entreprenør skal du selv orientere sig om placeringen af ledninger og kabler af enhver art. Det gælder både på ejendommen og på offentligt vejareal. Du kan tjekke placeringen hos ledningsejere som TDC eller andre forsyningsselskaber, som f.eks. el, vand, varme. Du kan også tjekke Ledningsejerregisteret på www.ler.dk.

 

Fortidsminder og museumsloven

Byggeri i Vejle Kommune ligger inden for Vejle Museums arkæologiske interesseområde. Derfor anbefaler vi, at du kontakter Vejle Museum ved byggearbejder, der er omfattet af museumsloven.

Hvis du under jordarbejde støder på spor af fortidsminder:

  • Stands arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet
  • Kontakt straks Vejle Museum
 

Jordflytning

Du skal anmelde jordflytning, hvis det hører under jordflytningsregulativet for Vejle Kommune (PDF). Alle områder i byzone, samt grunde, der er konstateret forurenede, er som udgangspunkt underlagt dette krav. Anmeldelsen skal ske via www.jordweb.dk. Du kan læse mere om jordflytning her på hjemmesiden.

 

Tilslutning til forsyning

Entreprenør og ejer har følgende ansvar i forbindelse med tilslutning:

  • at tage kontakt til forsyningsselskaberne (vand, varme, el og telefon) med hensyn til, hvor stikledninger og kabler skal placeres
  • at få anvisninger for korrekt tilslutning hos forsyningsselskaberne
  • sørge for aftale om placering af måler
OBS! Alle arbejder med tilslutning skal udføres af autoriserede mestre.
 

Bygge- og anlægsaffald

Hvis mængden af affald er over 1 ton, skal du indsende et indberetningsskema til AffaldGenbrug.

 

Håndtering af affald

Som ejer skal du sikre:

 

Brevkasser (postkasser)

Som ejer skal du sørge for at opsætte brevkasse eller brevkasseanlæg. Du skal overholde det gældende regulativ fra Post Danmark. Er du i tvivl, kan du altid kontakte kundeservice hos Post Danmark, hvis du har spørgsmål om opsætningen.

Denne side er sidst opdateret: 05.12.2011