I henhold til BR10 kap 1.6 og kap 1.7 kan noget byggearbejde udføres uden anmeldelse til kommunen, hvis der ikke sker udvidelse af etagearealet:
- Ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, der ikke medfører en udvidelse af etagearealet eller anden væsentlig anvendelsesændring.
-
Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m2.
- garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester, hvor det samlede areal (inkl. eksisterende småbygninger på grunden) ikke overstiger hhv. 35 m2 ved enfamiliehuse og 20 m2 ved sammenbyggede enfamiliehuse, samt for visse antennesystemer.
- Byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse.
- Byggearbejder ved campinghytter og kolonihavehuse.
- Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og CE-mærkede tagantenner.
- Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner.
- Nedrivning/fjernelse af ovenstående.
- Nedrivning af garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger i tilknytning til enfamiliehuse.
Har du fjernet en bygning?
Fjerner du en bygning skal du huske at rette oplysningerne i BBR.
Hvilke krav er der?
Selvom et byggearbejde kan udføres uden anmeldelse eller tilladelse, så skal det stadig overholde bestemmelserne i Bygningsreglement BR10, Lokalplan, Byplan og eventuelle deklarationer og servitutter samt anden lovgivningen der måtte gælde for den pågældende ejendom.
Hvis du ikke kan overholde disse krav?
Så skal du sende en saglig begrundet dispensationsansøgning. Husk, du ikke må påbegynde arbejdet, før du har fået tilladelse af kommunen.
Yderligere oplysninger
Disse typer for byggearbejde skal hverken meldes påbegyndt eller afsluttet til kommunen.