Skip navigation

Landzonetilladelse til byggeri

Der skal søges tilladelse, når dit hus ligger i landzone

En ansøgning om landzonetilladelse, hvor det drejer sig om nybyggeri eller en ændret anvendelse af et eksisterende byggeri, vil blive behandlet i byggesagsafdelingen.

Ligger den grund du ønsker at bygge på i landzone, kan du som udgangspunkt ikke udstykke og bygge.

I landsbyer i landzone kan der være mulighed for at søge om at "huludfylde" og bygge inden for den afgrænsede landsby, som du kan se i kommuneplanen.

En landzonetilladelse kan være forbundet med særlige bestemmelser omkring dit byggeri, og om hvordan du må bygge, så dit byggeri passer til resten af landsbyen eller omgivelserne.

Kommunen vurderer i den konkrete sag om der skal afholdes en nabohøring. I høringsfasen har du mulighed for at komme med bemærkninger til kommunen, som så kan lade dette indgå i den endelige behandling for en tilladelse.

Når der er meddelt en landzonetilladelse vil denne blive annonceret i avisen. Hvis du er blevet hørt i forbindelse med en ansøgning om landzonetilladelse, vil du også blive orienteret om afgørelsen med kopi af denne.

Klagevejledning

Du kan klage til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelsen:

  • Klagefristen er 4 uger fra den dag kommunen har givet tilladelse
  • Klagen skal være skriftlig
  • Klagen skal sendes til Vejle Kommune, Kirketorvet 22, 7100 Vejle inden 4 uger fra annonceringsdato
  • Vejle Kommune sender klagen til natur- og Miljøklavenævnet med kommunens bemærkninger
  • Tilladelse må ikke udnyttes før klagefristen udløber
  • Du skal betale et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet
  • Klagegebyr er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og 3000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder
  • Får du ret i klagen, får du gebyret tilbage
  • Hvis du ønsker det, kan du indbringe en afgørelse for en domstol. Du kan da anlægge retssag inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen.
  • Vejledning om gebyrordningen kan fides på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk

 

Denne side er sidst opdateret: 24.04.2012

 
 

Annoncerede landzonetilladelser

Landzonetilladelser der er annonceret med en klagefrist som endnu ikke er udløbet.

relaterede sider