Er der mulighed for udstykning?
- Har du et konkret ønske om at udstykke din ejendom, eller
- vil du vide hvilke muligheder er der for udstykning af din ejendom?
Så mail/ring til Teknik & Miljø, Plan på plan@vejle.dk eller 76812230 (vælg 4 for Plan, dernæst 1 for lokalplaner)
Hvad har indflydelse på en eventuel udstykning?
Der er forskellige forhold, der har indflydelse på, om der kan udstykkes, og hvordan der kan udstykkes.
Det kan f.eks. være en lokalplan der fastlægger en bestemt udstykningsplan eller bestemmelserne i en tinglyst servitut/deklaration på ejendommen.
Hvor der ikke er pålagt en ejendom særlige bestemmelser om udstykning gælder byggelovens almindelige regler om udstykning.
I byggeloven står der, at du ikke må foretage udstykning eller arealoverførsel, der resulterer i ejendomme med et mindre grundareal end 700 m².
Hvor skal jeg henvende mig?
På www.tinglysning.dk kan du undersøge, hvad der er tinglyst på din ejendom.
Henvend dig til en landinspektør, hvis du skal udstykke en ejendom eller have gennemført en arealoverførsel mellem to ejendomme.
Det er kun en beskikket landinspektør, der må udføre udstykningsarbejde. Konkrete ansøgninger om udstykning af en ejendom kan således kun gennemføres af en privatpraktiserende landinspektør.
Hvad betyder det?
Ejendomme med et grundareal på 1400 m² og derover vil ved salg blive beskattet efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, medmindre kommunen kan afgive en erklæring om, at der ikke kan udstykkes en grund til selvstændig bebyggelse fra ejendommen.
En erklæring om udstykning afgives af Teknik & Miljø efter en skriftlig anmodning fra ejeren.
Hvad skal erklæringen bruges til?
Erklæringen skal bruges som dokumentation over for skattemyndighederne.
Er du i tvivl?
Du er velkommen til at kontakte Teknik & Miljø, hvis du ønsker nærmere oplysninger om en udstykningserklæring eller udstykning i øvrigt, mail/ring til Plan plan@vejle.dk 76812230 (vælg 4 for Plan dernæst 1 for lokalplaner)