Facade og fundament

De fleste ydervægge på enfamiliehuse er muret op, typisk med teglsten. Revner, og især pludseligt opståede revner, som bliver ved med at vokse, bør du følge nøje. Store revner kan være tegn på alvorlige problemer i husets konstruktioner. Desuden kan vand og fugt trænge ind i muren, hvis den er revnet. Også soklen skal efterses meget grundigt for revner og skader. Den del af fundamentet, som ligger under jorden, kan du selvsagt ikke undersøge udefra, men hvis du har enten fuld kælder eller krybekælder, kan du tjekke fundamentet indefra. Alle slags revner i murværk bør udbedres, men lad en byggeteknisk rådigiver eller murer afgøre, hvor meget det haster.

Ydervæggene kan også være pudsede eller malede. Du bør være opmærksom på, om malingen eller pudsen skaller af. Ødelagt puds bør bankes af og repareres. Hvis malingen skaller af, er det undertiden nødvendigt med en total afrensning, før du paler det hele op igen.

Facader og fundamenter (nyt vindue)

Skorstenen

Ildelugtende brune plamager, der siver ud fra skorstenen, er ikke kun et kosmetisk problem. Det ser grimt ud, men nok så vigtigt, der kan være risiko for skorstensbrand.

De mest almindelige problemer med den indvendige del af skorstenen, er problemer med løbesod og problemer med glanssod. Her på siden får du nogle gode råd til, hvordan du undgår glanssod og løbesod, hvordan du bliver soden kvit og hvad du skal være særlig opmærksom på for fx at undgå skorstensbrand.

Løbesod

Et typisk tegn på løbesod er mørke pletter og misfarvninger på de vægge, der støder op til skorstenen. Løbesod er en tjæreagtig masse, der trænger ud gennem skorsten på grund af forkert fyring. Tjæremassen trænger igennem alt fra murværk til puds og tapet og maling, og det hjælper ikke bare at male over – løbesod er en sur masse, der trænger igennem stort set alt.

Løbesod er tjærestoffer og vand der trænger igennem skorstenen. Hvis skorstenen ikke er isoleret, bliver røgen afkølet så tjærestoffer og vand bliver fortættet på vej op gennem skorstensløbet. De koncentrerede tjærestoffer fra røgen sætter sig på indersiden af skorstenen og trænger sammen med vandet ud i mursten og fuger.

Udover at skorstenen er uisoleret, kan årsagerne til løbesod være, at der bliver fyret med vådt brænde eller at skorstenen er for stor. Løbesoden ses oftest i loftsrummet, fordi det er her, den uisolerede skorsten er koldest. Ud over at de mørke skjolder kan skæmme dine vægge fra kælder til kvist, vil løbesod kunne give en gennemtrængende sur lugt over hele huset.

Glanssod

Glanssod er kulstof, der ikke er forbrændt. Det sidder i modsætning til løbesoden udelukkende indvendigt i skorstenen og kan derfor ikke ses med det blotte øje. Det skal opdages af skorstensfejeren. Glanssod kan opstå, når der fyres ved for lav temperatur. Kulholdige gasser brænder ikke helt af, når temperaturen er for lav, og det efterlader nogle sodrester. Kondensvand på de kolde overflader i skorstenen binder sodresterne på skorstenens inderside som glanssod.

Glanssod dannes blandt andet, når der fyres ved for lav temperatur (ufuldstændig forbrænding) eller når der er for lidt ilt i forbrændingen. Der er stor risiko for skorstensbrand, hvis der er glanssod i skorstenen.

Gode råd til at undgå skorstensbrand

• Fyr med høj forbrændingstemperatur og stor ilttilførsel 
• Undgå at skrue ned for ilttilførslen for at "fyre over" 
• Tænd op med papir eller kviste, så skorstenen bliver varmet langsomt op
• Få din skorsten renset mindst én gang om året, som loven kræver.

Regler for vedligeholdelse af skorstene

Hvis du har en mindre skorsten, som er tilsluttet enten et oliefyr, en pejs, en brændeovn eller lignende, skal den ifølge loven undersøges og renses mindst en gang om året.

Større skorstene skal fejes mindst to gange om året. Hvis du sjældent bruger din skorsten, kan du aftale med skorstensfejeren, at den skal fejes mindre.

Næsten halvdelen af alle brande i enfamiliehuse skyldes defekte eller dårligt vedligeholdte skorstene. Du skal også selv holde et vågent øje med skorstene, der med sin placering er meget udsat for vind og vejr. 

Skorstensfejning (nyt vindue)

El-installationer

Der opstår omkring 3.300 brande i Danmark hvert år på grund af fejl i elinstallationer. Der er risiko for brand og stød, hvis dine elektriske installationer er underdimensionerede eller der er fejl i installationerne. Der opstår overbelastning, når man f.eks. har koblet for mange el-apparater til den samme sikringsgruppe, men det kan også opstå, når et enkelt apparat har et stort strømforbrug.

Typiske årsager til brand og stød kan blandt andet være:

• Underdimensionering af el-installationen
• Løse forbindelser eller uisolerede dele i en el-installation
• Brug af en forkert type ledning eller ledninger, som er forbundet forkert
• Defekt el-materiel, f.eks. stik eller stik, der ikke er samlet korrekt
• Manglende dæksel på el-materiel
• Kobbertråde, der klippes over ved afisolering
• Misfarvede og/eller varme stikkontakter, stik eller ledninger
• Varme sikringer og sikringer, der brænder over, kort tid efter de er udskiftet
• Elektriske stød, når man berører el-apparater, kontakter, stik, ledninger mv.
• Jævnlige udfald af HFI/HPFI- afbryder.

Reparation af el-installationer

Du må gerne udføre noget el-arbejde selv, men da forkert udført el-arbejde kan forårsage brand og stød, bør du være ekstra grundig og sikre, at du udfører arbejdet korrekt. Hav det nødvendige værktøj, og lad el-installatøren ordne det, du ikke selv kan klare.

Hvis du på nogen måde er i tvivl om tilstanden i dine el-installationer, eller hvis du er i gang med at købe et "nyt ældre" hus, er det altid en god idé at få foretaget et el-tjek. Dermed får du kortlagt, om der er utidssvarende og uhensigtsmæssige forhold i dit hus.

Skader på elinstallationer (nyt vindue)

Fugtskader i kældre

Fugt i kombination med organisk materiale kan medføre skimmelsvamp, som kan fremkalde astma, allergier og andre sygdomme. Især i ejendomme fra begyndelsen af 1900-tallet ses fugtproblemer. Men også uisolerede kældre frem til 1960’’erne kan give anledning til for meget fugt.

Fugtproblemerne kan opstå på grund af opstigende kloakvand, defekte kloakker eller opstigende grundvand. Problemerne kan også komme af, at man har prøvet at gøre den gamle kolde kælder beboelig og har gjort det forkert.

Tegn på en fugtig kælder kan være:

• Afskallende puds og maling fra væggene
• Råd i træbjælkelag, gulve, paneler osv.
• Fugtskjolder på gulve og vægge
• Skimmel på vægge og opbevarede genstande
• Kondens på vinduernes inderside

Tung og klam Kælderlugt

En ”kold” kælder er en kælder, der ikke er opvarmet, og som ikke er isoleret. God ventilation er i nogle tilfælde nok. Luften skal kunne bevæge sig frit gennem kælderen, f.eks. via ventiler i vinduer og ydervægge og huller/riste i døre og indvendige skillevægge. Det kan dog være nødvendigt at supplere ventilationen med en beskeden opvarmning, så der ikke opstår kondens på overfladen af de ”kolde” kælderydervægge.

Hvis der er en god ventilation i kælderen, kan kulde trænge op gennem etageadskillelsen mellem kælder og stue, og det vil derfor kræve en isolering af denne etageadskillelse.

Fugtskader i kælderen (nyt vindue) 

Rørskader

En skade med et utæt vandrør opstår typisk, fordi et jernrør er tæret igennem. Tæringen ses ofte som orange, nærmest boblende plamager uden på røret. Tæring forårsages af, at rør og fittings af forskellige metaller bygges sammen: almindelige jernrør, varmforzinkede jernrør, messing fittings og kobberrør. Alle typer af metaller tærer med tiden, men består en installation af flere forskellige rør og fittingstyper, er det den del, der er lavet af det mindst ædle metal, det der tærer først.

Helt frem til starten af 70’’erne indstøbte man brugsvandsrør, og helt frem til begyndelsen af 90’’erne skjulte man samlingerne. Er tæringer og rørbrud ikke umiddelbart til at se, kan det være en vanskelig opgave at lokalisere dem.

Symptomerne på rørbrud kan blandt andet være:

• unormalt højt vandforbrug,
• uforklarlig høj luftfugtighed i huset
• misfarvninger af gulve og vægge.

For at undgå tæringer bruger man i dag plastrør. For at undgå skader skal rørene føres i et ubrudt stykke fra samling til samling og skal samlinger udføres i dag så de er tilgængelige. 

Som privatperson må du:

• Skifte pakninger
• Udskifte vandhane
• Udskifte wc, hånd- og køkkenvask
• Udskifte vaske- og opvaskemaskiner

Du skal lade en autoriseret vvs-installatør om at:

• ”bryde ind” i den eksisterende rørinstallation
• etablere nye vvs-installationer.

Rørskader (nyt vindue)

Badeværelsesskader

Mørke skjolder eller sorte plamager på badeværelsets vægge, en brun, fugtig skjold på loftet i rummet under badeværelset eller vand, der drypper ned fra loftet er tydelige tegn på skader i forbindelse med dit badeværelse.

Andre tegn du skal være opmærksom på er, hvis sikringen bliver ved med at "gå" når du tænder lyset, at der drypper vand ud af loftudtag i et underliggende rum eller at trægulvet i et tilstødende lokale bliver mørkt og fugtigt. Endelig skal du også være opmærksom på, om der ind imellem er en klam og indelukket lugt i huset.

Skaderne sker typisk, fordi overfladerne ikke er tætte nok, eller fordi der sker deformationer i underlaget.

Typiske skader i badeværelset

• Revnet flisefuge
• Revnet hjørnefuge
• Utæthed omkring gulvafløb
• Utæthed ifbm. overgange - mellem: armaturer/rør og vægfliser/lister omkring døren
• Revnet gulv- eller vægkonstruktion.

Badeværelsesskader (nyt vindue)

Her kan du også læse mere om de skærpede krav, der stilles til udførelse af badeværelser.

Isoleringsskader

Et hus skal selvfølgelig være lavet, så fugten ikke kan trænge IND. Men det er lige så vigtigt, at få fugten UD. Hvis bygningen ikke kan slippe af med fugten, opstår der isoleringsskader.

Det kan være svært at opdage fugt som følge af manglende isolering eller forkert konstruktion.

Kendetegn, der kræver nærmere undersøgelse:

• Afskalninger og fugtaftegninger på husets facade
• Fugtskjolder og skimmel på indvendig side af ydervæg
• Høj luftfugtighed i loftsrummet
• Skimmel på undertag
• Kondens på underside af tagsten
• Mørke aftegninger af sømplaceringer på vægge og lofter.

Dampspærrer

Det ubetinget største problem i nye huse er dampspærren (en folie af plast eller metalbelagt papir). Dampspærren skal være tæt. Hvis den er utæt kan fugt trænge ind i den bagvedliggende konstruktion.

I huse fra før 1960´erne ses dampspærre sjældent. I gamle huse med pudsede lofter, har det i praksis vist sig, at de pudsede lofter er lufttætte. Denne lufttæthed forsvinder dog, hvis loftet har revner, sømhuller og lignende. Der stiger derfor mere fugt op på loftet i gamle huse end i nye.

Fugt, der stiger op gennem etageadskillelsen, er på ingen måde hensigtsmæssig, men problemet bliver først alvorligt, hvis loftrummet ikke er tilstrækkeligt ventileret. Lukker man for ventilationsmulighederne, kan den fugtige luft ikke komme væk. Derved er der fare for, at husets loft og tagkonstruktion bliver opfugtet, så risikoen for råd og svamp er stor.

Isoleringsskader (nyt vindue)