Skip navigation

Jordforurening

Her kan du læse om de former for jordforurening der kan være registreret på din grund. Du kan også undersøge om din grund er registreret med jordforurening og hvilke regler der gælder for dig hvis du bor på en grund som er kortlagt som forurenet eller områdeklassificeret som lettere forurenet

Hvad gør jeg hvis jeg opdager en akut jordforurening?

Hvis du opdager en akut jordforurening som f.eks. at røret fra olietanken til fyret knækker, eller hvis olieleverandøren overfylder tanken, så der kommer olie ud på jorden, skal du straks ringe 112.

Opdager du en jordforurening, når du graver i jorden skal du omgående stoppe gravearbejdet og kontakte Teknik & Miljø i Vejle Kommune.
 

Hvad er områdeklassificering?

Mange områder i byerne i kommunen er områdeklassificerede som lettere forurenede. Det er de fordi man ved, at der er risiko for, at bl.a. trafik og skorstensrøg kan have forurenet de øverste lag af jorden.

Hvis du skal flytte jord fra et områdeklassificeret område skal du være opmærksom på, at der er særlige regler som skal overholdes. Du skal f.eks. anmelde jordflytningen til kommunen, inden du går igang.

Miljøstyrelsen har lavet en folder som giver gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, hvis man bor i et område som er lettere forurenet.

Er min grund områdeklassificeret?

Hvis du bor i en by er det muligt, at din grund er områdeklassificeret som lettere forurenet. Her kan du søge i et kort og se om netop din ejendom er områdeklassificeret.

Hvad betyder det, at et areal er kortlagt som forurenet?

Er der eller har der f.eks. været benzinsalg, et autoværksted  eller et renseri på en grund kan den være blevet forurenet med stoffer som kan være farlige for mennesker og miljøet. Derfor bliver sådanne arealer kortlagt som forurenede eller muligt forurenede.

I Vejle kommune er det Region Syddanmark som kortlægger de grunde, hvor de enten ved at der er en forurening eller hvor de har mistanke om, at der kan være en forurening.

Region Syddanmarks hjemmeside kan du undersøge, om der er en kortlægning på din ejendom. 

Hvis du skal lave bygge- og anlægsarbejder eller flytte jord fra et areal som er kortlagt, skal du være opmærksom på, at der gælder særlig regler.

Har du spørgsmål til forureningskortlægning, kan du kontakte Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark, som er myndighed på dette område.

Er min grund kortlagt som forurenet?

Region Syddanmarks hjemmeside kan du undersøge, om der er en kortlægning på din ejendom.

Denne side er sidst opdateret: 18.05.2011

relaterede sider