Skip navigation

Parforhold og ægteskab

Hvis du/I ønsker at blive gift kan du/I på disse sider læse om, hvad du/I skal gøre forud for den store dag.


Hvem kan blive gift i Vejle?

Alle der opfylder ægteskabsbetingelserne kan blive gift i Vejle.
Dvs. hvis begge parter:

  • er fyldt 18 år
  • ikke er gift i forvejen


Hvor henvender vi os, og hvad skal vi huske?

Ønsker I at blive gift, skal I som det første downloade en ægteskabserklæring. downloade erklæringen som pdf her.

Det gælder, hvad enten I ønsker at blive gift i kirken eller gift på Rådhuset.

Når I har udfyldt ægteskabserklæringen, skal I aflevere den til den kommune, hvor I er tilmeldt. Der må ikke gå mere end 4 uger fra I underskriver ægteskabserklæringen, til I afleverer den. Herefter udsteder kommunen en prøvelsesattest.


Hvis I ønsker at blive gift i kirken, skal I aflevere prøvelsesattesten til præsten


Hvis I ønsker at blive gift på Rådhuset i Vejle, og bor i en anden kommune end Vejle, skal I aflevere prøvelsesattesten til

Vielseskontoret
Skolegade 1
7100 Vejle.

Bemærk:

Hvis du/i er født før 1.1.1960 skal parternes navne dokumenteres ved dåbs- eller navneattest samt evt. navnebevis.

Hvis du/I er født i Sønderjylland, skal du/I altid aflevere en fødselsattest, også selvom du er født efter 1.1.1960.


Hvis du/I er skilt og dette er registreret i Folkeregistret, kræves der ingen yderligere dokumentation.


Hvis du/I har mistet en ægtefælle, skal I aflevere en skifteretsattest.


Hvis én af jer er udenlandsk statsborger, skal I forevise dokumentation for lovligt ophold i Danmark. Det kan være lovligt pas, visum eller opholdstilladelse. Vær opmærksom på, at den udenlandske statsborger skal møde personligt på vielseskontoret og vise sit pas.


Først herefter kan der udstedes en prøvelsesattest, som dokumenterer, at I begge opfylder betingelserne for at indgå ægteskab.


Hvis du/I bor i en anden kommune

Hvis du/I bor i én kommune og ønsker at blive gift i en anden kommune, så skal du/I aflevere ægteskabserklæringen i den kommune, hvor du/I bor.

Hvis I bor i hver jeres kommune, kan I selv bestemme, hvilken af de 2 kommuner I vil aflevere ægteskabserklæringen til.

Herefter udarbejder kommunen en prøvelsesattest, som bekræfter, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab.

Når I har fået prøvelsesattesten sender/afleverer I den til det sted, hvor I ønsker at blive gift.

Hvis I ønsker at blive gift på Vejle Rådhus, kan tidspunktet for vielsen aftales, så snart vi har modtaget prøvelsesattesten.

Der må ikke gå mere end 4 måneder fra prøvelsesattesten bliver udstedt til I bliver gift.

Det gamle Rådhus i Vejle
Vejles gamle rådhus, Rådhustorvet, 7100 Vejle


Hvor foregår der vielser/registreret partnerskab?

 

 

Vielser og registreret partnerskab foregår i Byrådssalen på Vejle Rådhus beliggende Rådhustorvet.

Nærmeste parkering er Maria Plads - 3 min. gang fra Rådhuset.

Hvis en af jer er meget syg, kan vielsen/registreret partnerskab foretages enten i hjemmet eller på sygehuset.


Hvornår kan I blive gift?

Mandag, tirsdag og onsdag mellem kl. 9.00 – 14.00.
Torsdag mellem kl. 10.00 – 16.00.
Fredag mellem kl. 9.00 – 13.00.
Lørdag mellem kl. 9.00 – 12.00. Sidste tidspunkt om lørdagen er kl. 11.45.

Vielsestidspunktet kan først fastsættes, når vi har konstateret, at samtlige papirer er i orden.

Hvis I har en dato I meget gerne vil giftes, så skriv den på erklæringen, så forsøger vi at indfri jeres ønske.


Skal vi selv have vidner med?


Ja, det skal I.

I bedes oplyse navn og adresse på to personer, som skal vidne for jer.


Må vi have gæster med til vielsen?

I må gerne have gæster med til vielsen/registreret partnerskab, og der er plads til 25 personer.


Hvor kan vi få mere at vide?

I er meget velkomne til at kontakte
Vielseskontoret

Sonni Løvendahl telefon 76 81 00 81

eller

Anja Limskov telefon 76 81 00 14.

 

Generelt om ægteskab fra Borger.dk

Ægteskabserklæring

Når I vil giftes, skal I først udskrive og udfylde en ægteskabserklæring. I kan også henvende jer på rådhuset/borgerservicecentret og få ægteskabserklæringen.

Billede af to fingerringe. (Modelfoto: colourbox.com)Ægteskabserklæring

Danske statsborgere

Danske statsborgere født før 1960 eller født i de sønderjyske egne, skal vedlægge dansk dåbs-/navneattest eller navnebevis.

Danske statsborgere født efter 1960 skal ikke vedlægge dokumentation.

Er I fraskilte, behøver I ikke vedlægges skilsmissebevilling eller -dom, da det registreres i CPR. Bemærk at  skilsmissedomme normalt først registreres i CPR otte uger efter domsafsigelsen på grund af ankefrist.

Hvis den tidligere ægtefælle er død, skal der vedlægges skifteretsattest med oplysning om, at fællesboet er skiftet. På  ægteskabserklæringen kan I se, hvilken dokumentation, der evt. også skal bruges.

Udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab, skal vedlægge dansk pas eller indfødsretsbevis. Er I født eller døbt i udlandet, skal I vedlægge pas.

Ægteskab med en udlænding

Hvis den ene af jer er udlænding, skal I muligvis udfylde og aflevere en erklæring om kendskab til reglerne om ægtefællesammenføring i udlændingeloven.

Det gælder hvis én af jer:

  • ikke har dansk indfødsret
  • ikke har statsborgerskab i et nordisk land
  • ikke har opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 6-9f

På Ankestyrelsens hjemmeside finder du oplysninger om og blanketten "Erklæring om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring". På borger kan du læse om reglerne for familiesammenføring.

Ankestyrelsen om erklæring om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring (nyt vindue)

Erklæring efter ægteskabslovens § 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring (nyt vindue)

Familiesammenføring - borgere uden for Norden og EU (nyt vindue)

Udenlandske statsborgere

Udenlandske statsborgere skal vedlægge pas og bevis for lovligt ophold i form af arbejds- og opholdstilladelse, EU-opholdsbevis, visum eller indrejsestempel. Er I født i Danmark desuden dåbs- eller navneattest.

Udenlandske skilsmissedokumenter skal godkendes af kommunen.

Asylansøgere

Asylansøgere kan som udgangspunkt ikke blive gift. Der kan i særlige tilfælde gives dispensation. Yderligere information om dispensation fås hos kommunens borgerservicecenter.

Hvis du har været gift før

Hvis du tidligere er blevet skilt ved dom, må du som regel vente med at gifte dig på ny til ankefristen er udløbet.

Kan familiemedlemmer gifte sig med hinanden?

Slægtninge i lige linje, dvs. forældre, børn og børnebørn, samt søskende må ikke gifte sig med hinanden.

Det kræver Justitsministeriets tilladelse, hvis to personer vil gifte sig, og den ene har været gift med den andens forælder, barn, bedsteforælder eller barnebarn.

En adoptivforælder må ikke gifte sig med sit adoptivbarn, så længe adoptionsforholdet består.

Justitsministeriet (nyt vindue)

Hvis du er under 18 år

Er du under 18 år, må du ikke gifte dig medmindre dine forældre og kommunen tillader det. Du kan printe blanketten 'Samtykke til ægteskab/registreret partnerskab', som dine forældre skal udfylde og underskrive, hvorefter du skal sende den til kommunen. 

Hvis dine forældre ikke vil tillade, at du gifter dig, kan kommunen i særlige tilfælde give dig tilladelsen alligevel. Læs mere om reglerne i vejledningen.

Samtykke til ægteskab/registreret partnerskab - under 18 år

Vejledning om aldersdispensation - ægteskab (nyt vindue)

Kan jeg gifte mig, hvis jeg er umyndig?

Er du umyndig kan du ikke gifte dig uden din værges samtykke. Du kan klage til kommunen, hvis din værge ikke vil give dig lov til at blive gift.

Hvordan får vi anerkendt en udenlandsk vielse?

Hvis I skal have anerkendt jeres udenlandske vielse i Danmark, skal I kontakte kommunen. Vielsen skal opfylde visse betingelser for at blive anerkendt. Bl. a. at den ikke grundlæggende strider mod de danske retsprincipper, som fx at begge parter skal have været tilstede ved vielsen. Læs mere om betingelserne på Familiestyrelsens hjemmeside, nu Familieretsafdelingen i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen om anerkendelse af udenlandsk vielse (nyt vindue)

Hvis du vil klage

Du kan klage over afgørelsen til Familieretsafdelingen i Ankestyrelsen. Du skal sende din klage til kommunen, der videresender klagen og sagens papirer til Familieretsafdelingen i Ankestyrelsen. 

 
Indhold leveret af:

Denne side er sidst opdateret: 18.11.2011

relaterede sider