Skip navigation

Specialundervisning

Herunder kan læses om specialundervisning og de muligheder, der er i den sammenhæng.

specialundervisning

Dit barn og eventuel specialundervisning.
Hvis du sammen med skolen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) når frem til, at dit barn skal modtage specialundervisning, kan denne undervisning foregå på flere forskellige måder:

• Dit barn bliver i sin sædvanlige klasse, men får samtidig specialundervisning i et eller flere fag.    
  Specialundervisningen kan enten erstatte eller supplere den almindelige undervisning.
• Dit barn bliver undervist både i sin almindelige klasse og i en specialklasse.
• Dit barn tages ud af sin klasse og flyttes til en specialklasse eller til en specialskole.

Specialundervisning for elever med særlige behov
I den særligt tilrettelagte specialundervisning undervises børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler, i specialklasser eller som enkelt integreret med støtte.
Elever, der har behov for særligt tilrettelagt specialundervisning visiteres til et tilbud inden for Vejle Kommune - og i enkelte tilfælde uden for kommunen.

Elever til disse specialtilbud skal visiteres gennem PPR.
Kontakt egen skole eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Visitation
Når et barn indstilles til et tilbud med særligt tilrettelagt specialundervisning, er der forud gået flere faser:
• Eleven er af skolen og/eller forældrene blevet indstillet til en pædagogisk-psykologisk vurdering.
• Af psykologens rapport, som forældre og skole modtager, vil det fremgå, om eleven har brug for et tilbud om særligt tilrettelagt specialundervisning.
• Henvisning til særligt tilrettelagt specialundervisning sker i samråd mellem forældre, skole og psykolog.
• Vejle Kommunes visitationsudvalg beslutter skoleplaceringen.
• Herefter vil forældre, såvel som specialafdelingerne, få besked om barnets placering primo marts.
• Ved uenighed kan forældre anke skoleplaceringen til Klagenævnet.


Tilbud til elever med særlige behov
Vejle Kommune råder over en lang række specialundervisningstilbud, så de børn og unge, der har brug for specialiseret undervisning, i videst muligt omfang kan tilbydes en undervisning målrettet deres behov. Specialtilbudene er målrettet til elever, hvis hovedhandicap er:

• Autismespektrumforstyrrelser – herunder Aspergers Syndrom
• Opmærksomhedsforstyrrelser – ADHD/DAMP
• Bevægelseshæmmede
• Tale/sprog- læsevanskeligheder
• Generelle indlæringsvanskeligheder
• Socio-/emotionelle vanskeligheder (AKT- adfærd, kontakt og trivsel)

Se skoler, hvor vi tilbyder specialundervisning

Denne side er sidst opdateret: 01.06.2011

relaterede sider