Dagpenge for dig der er ledig
Er du medlem af en arbejdsløshedskasse, har du mulighed for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, hvis du bliver ledige.
Arbejdsløshedsforsikring er en frivillig forsikringsordning for lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og dimittender.
Arbejdsløshedsforsikringen hviler på den tankegang, at alle kan blive ramt af arbejdsløshed, og at de, der uforskyldt bliver ledige, kan sikre sig et rimeligt forsørgelsesgrundlag.
Arbejdsløshedsforsikringen har til formål at forsikre medlemmer af en a-kasse mod indkomsttab ved hel eller delvis ledighed.
Supplerende dagpenge
Er du medlem af en a-kasse, kan du få supplerende dagpenge, hvis du arbejder på nedsat tid. Du skal desuden opfylde betingelserne for at modtage dagpenge.
Hvor stort et beløb, du kan få i supplerende dagpenge, afhænger af arbejdstiden i ugen og fuld sædvanlig arbejdstid.