Skip navigation

Støj og røg

Hvis der er problemer med røg fra brændeovne eller lugt fra restaurationskøkkener, kan vi måske hjælpe.

Røg fra naboen

Fortæl naboen at røgen fra brændeovnen eller bålstedet i haven generer dig. Forhåbentlig kan I finde en løsning på problemet. Hvis det ikke hjælper, kan du kontakte os, vi har gode råd og anden vejledning, som kan bidrage til at løse problemet. 

 

Støj fra virksomheder

Nogle virksomheder må støje mere end andre. Vi stiller dog krav til, hvor meget støj, der må være i byen og på landet. Hvis du generes af støj, så kontakt virksomheden, og gør opmærksom på problemet. Hvis det ikke hjælper, kan vi måske hjælpe. 

 

Anmeldelse af støjende og støvende aktiviteter

Støjende eller støvende aktiviteter, såsom: 
  • asfaltanlæg
  • anlæg for behandling af forurenet jord
  • spildevands- eller slambehandlingsanlæg
  • nedknusningsanlæg for bygge- og anlægsarbejde
  • støv- eller støjfrembringende bygningsfacadebehandling
  • overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner

 skal anmeldes til Teknik & Miljø senest 14 dage inden, I begynder at arbejde. 

Du kan anmelde aktiviteten via kommunens anmeldelsesskema

Aktiviteterne skal udføres inden for normal arbejdstid.

Teknik & Miljø kan tillade at støjende bygge- og anlægsarbejde kan udføres i et begrænset omfang inden for normal arbejdstid - det kræver dog en dispensationsansøgning.

I tilfælde, hvor Teknik & Miljø har givet tilladelse til støjende aktiviteter uden for normal arbejdstid, vil der blive stillet vilkår om, at firmaet der er ansvarlig for aktiviteten informerer naboer og andre, der kan blive berørt, om arbejdets karakter og planlagt varighed.

 

 

Ved støjende arbejde skal du være opmærksom ....

Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af arbejdspladsen skal sikre, at omgivelserne generes mindst muligt af støj og vibrationer.

Ved facadebeandling, sandblæsning og tagrensning skal det sikres, at støv og affald holdes inden for et afgrænset arbejdsområde.

Ved støvgener eller risiko for støvgener skal der foretages afværgeforanstaltninger f.eks. i form af vanding eller tildækning.

Hvis du har spørgsmål kan industrimiljø kontaktes via industrimiljo@vejle.dk  

Denne side er sidst opdateret: 18.04.2012

relaterede sider