Skip navigation

Sundhedstilbud, Løget

Bor du på Løget eller i området? Så har du mulighed for at benytte specielle sundhedstilbud i år 2010 - 2012. Det er projekt Hjerterum, der står for tilbuddene.

Illustration til siden om projektet Hjerterum

Åbent i butikken

I Hjerterum kan du få en snak om sundhed, og du kan få brochurer, pjecer etc. der handler om sundhed i bred forstand. Du kan også få målt blodtryk, BMI, dvs. vægt og højde, samt fysisk alder, fordeling af muskel- og fedtmasse i kroppen.
Der er også mulighed for at få en snak om sundhed i dit eget hjem.
Hvis du ønsker det, skal du henvende dig til Hjerterum for at bestille en tid.
Hjerterum holder åbent mandag 9-12 og 14-17 samt torsdag kl. 10-13. Der er åbent for tidsbestilling den første mandag i måneden kl. 17-20.

 

Personlig sundhedsprofil

I Hjerterum kan du få udarbejdet en personlig sundhedsprofil, som omhandler kost-, motions-, ryge-, og alkoholvaner samt en vægtanalyse og måling af blodtryk.
Det er muligt at bestille tid til samtalen, men du kan også møde op i Hjerterum uden at have bestilt tid (dog ikke mandag aften). Den personlige samtale kan også foregå i eget hjem.

 

Medicinrådgivning

Hjerterum tilbyder personlig medicinrådgivning. Her kan du få viden om din medicin, og om hvordan du skal tage den. Du kan få viden om medicinens bivirkninger samt om opbevaringen af medicinen. Vi vil også gennemgå medicinen i forhold til, hvordan forskellige lægemidler kan påvirke hinanden. Ligeledes kan vi gennemgå medicinskabet for medicin, der er udløbet.
Samtalen kan foregå i Hjerterum eller hjemme hos dig selv. Tidsbestilling i Hjerterum.

 

Babyrum

Et tilbud til småbørnsfamilier. I foråret 2012 er der åbent i Babyrum hver tirsdag kl. 10-12 med opstart 10. januar og afslutning 29. maj (dog lukket 14. februar og 3. april). I Babyrum kan du møde andre småbørnsfamilier, og sundhedsplejen holder åben konsultation.
Der vil også være aktiviteter målrettet børnefamilier den første tirsdag i måneden: førstehjælp til småbørn, småbørnsmotorik, babyrytmik og babymassage. Se det fulde program på www.loegetby.dk
Tilmelding er ikke nødvendig. Mød blot op i Hjerterum.

 

Zumba

Vi træner zumba i Festsalen, Løget Høj 2, fire gange om ugen. Der er zumba for piger fra 10 år onsdag kl. 15.00-15.45 og zumba for kvinder mandag kl. 16.30-17.25, torsdag kl. 11.00-11.55 og torsdage kl. 19.30-20.25. Zumba er simple dansetrin uden partner. Danse-elementet er en blanding af latinamerikanske rytmer.
Prisen for at deltage i zumba 18 gange i foråret er 175 kr. Vi starter op i uge 3 og afslutter i uge 21 (ingen træning i vinter- og påskeferie). Tilmelding og betaling i Hjerterum.

 

Træmænd

Et tilbud til mænd i alle aldre, hvor vi forarbejder træ til brænde. Vi får anvist rydningsklare træer, og så følger vi hele processen, til der er brænde. Tilbuddet starter op, når foråret pipper frem. Det foregår på tirsdage kl. 10-12. Det er gratis at være med, og tilmelding er ikke nødvendig. Nærmere oplysninger i Hjerterum. 

 

Vandgymnastik/svømning

Vandgymnastik/svømning foregår i Mølholmbadet i varmtvandsbassin. Alle kan være med. Vi træner på tirsdage kl. 14.00-15.00 fra og med uge 3 til og med uge 12 (ingen træning i uge 7). Prisen for 10 gange er kr. 150. Tilmelding og betaling i Hjerterum.

 

Lær at cykle

Cykelundervisning for voksne. Vi træner på en lukket bane ved Festsalen, Løget Høj 2, og starter uden med en cykel uden pedaler for at træne balancen. Vi mødes på tirsdage kl. 11.00-12.00 på følgende datoer, og vi starter op, når vejret er til det. Det er gratis at være med men tilmelding i Hjerterum er nødvendig. Her kan du også få nærmere oplysninger.

 

Livsstilskursus

I samarbejde med Team Borgerrettet Forebyggelse tilbyder Hjerterum gratis livsstilskursus om sund mad og vægttab. Kurset stiler mod varige livsstilsændringer. Det foregår på onsdage kl. 13.30-15.00 med opstart i uge 3 og afslutning i uge 10. Tilmelding i Hjerterum.

 

Rygestopkursus

I Hjerterum er det muligt at deltage i et gruppebaseret eller individuelt rygestopkursus. Tidspunktet aftales med den enkelte. Kurset er gratis. Tilmelding i Hjerterum.

 

Førstehjælpskursus

Lær livreddende førstehjælp samt hjertelungeredning. Kurset foregår lørdag den 14. april kl. 10.00-16.30 i Festsalen. Prisene er kr. 100 inklusiv kursusbevis, sandwich samt kaffe/te. Tilmelding i Hjerterum. 

 

Uddannelse til sundhedsagent

Hjerterum tilbyder en ambassadøruddannelse inden for sundhed. Alle voksne kan deltage i det gratis kursusforløb. Som sundhedsagent er du med til at skabe spændende aktiviteter i Løget. Sammen med andre agenter planlægger og gennemfører en sundhedsagent sunde tiltag til gavn for Løgets beboere. Du og de øvrige agenter finder selv på aktiviteterne.
Det kræver ingen forudsætninger at blive sundhedsagent. Du vil modtage undervisning inden for sundhed og formidling, og på den måde vil du blive klædt godt på til rollen som sundhedsagent.
Kurset starter op den 20. februar. 2012 og afsluttes i juni. Tilmelding i Hjerterum.

 

Naturen i Mølholm Ådal

Kom med på en guidet tur i Mølholm Ådal. Oplev det smukke og imponerende landskab med naturvejleder Steen Hedrup. Turen foregår den 7. maj kl. 16 fra Hjerterum. Det er gratis at være med. Tilmelding i Hjerterum.



Denne side er sidst opdateret: 02.02.2012

Adresse

Grønnedalen 18 A part.
7100 Vejle.


Åbningstider
Mandag kl. 9-12 og 14-17
Torsdag kl. 10-13.

Vil du bestille tid?
Så er der åbent for tidsbestilling den første mandag i måneden kl. 17-20.
 

Kontakt

Projektleder
Tina Staalsen Wagner
Tlf.: 40 30 88 00
Mail: tw@vucvejle.dk

 
 

Om projekt hjerterum

Projekt Hjerterum, som Sundhedstilbuddene er en del af, er formuleret i et samarbejde mellem afdelingsbestyrelser i Løget, VUC Vejle og Team Borgerrettet Forebyggelse fra Vejle Kommune. Hjerterum er et supplement til den sociale helhedsplan for Løget.
Læs mere på Hjerterums hjemmeside

 

Mød Hjerterum på Facebook

Facebooks logo. Du kan møde Sundhedsbussen på Facebook
 

Finansiering

Der er søgt midler fra Landsbyggefonden til projektet, og AAB, VUC Vejle samt Vejle Kommune er medfinansierende parter.

relaterede sider