Se vejledning på Retsinformation her
1. Hvem kan få tilskud?
Så længe patienten er indlagt på sygehus, afholdes udgifterne til ernæringspræparater af sygehusvæsenet.
Det er en betingelse for at opnå tilskud, at det tilskudsberettigede ernæringspræparat er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.
2. Hvad er ikke omfattet?
Ernæringspræparater, der gives i forbindelse med stofskiftelidelser fra John F. Kennedy Instituttet, omfattes ikke af loven.
Ernæringspræparater til småtspisende ældre, hvis kostindtag er nedsat uden at det har relation til ovennævnte tilstande, er ikke omfattet af tilskudsordningen. Ernæringsrådgivning givet af diætist må her anses for at være et bedre tilbud end ordination af ernæringspræparater.
Ordningen omfatter heller ikke tilskud til ernæringspræparater til primær forebyggelse af allergi hos spædbørn.
3. Hvilke ernæringspræparater gives der tilskud til?
Ernæringspræparater hører til gruppen af levnedsmidler bestemt til særlig ernæring, specielt levnedsmidler til særlige medicinske formål.
Ved ernæringspræparater forstås præparater, som under lægelig vejledning anvendes til erstatning for eller til supplering af den sædvanlige kost. Ernæringspræparater kan tilføres via munden eller via sonde. De fås i flydende tilstand eller som pulvere til oprøring
Tilskud ydes til såvel standardprodukter som specialprodukter.
Derudover gives der tilskud til MCT-produkter. som er lægeordinerede.
For at sikre, at der alene ydes tilskud til ernæringspræparater, der retter sig mod den målgruppe, der er tiltænkt ordningen, er det et vilkår for tilskud efter sundhedsloven, at ernæringspræparaterne er optaget på en liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater.
Denne liste opdateres fire gange årligt og er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Produkter som f.eks. kulhydratpulvere, proteinpulvere, proteindrikke og kosttilskud, er ikke tilskudsberettigede. Eksempler på kosttilskud er vitamin- og mineraltabletter. Endvidere er naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og andre produkter under lægemiddelloven ikke omfattet af tilskudsordningen.
4. Tilskud til remedier
Patienter, der indtager ernæringspræparater via sonde, skal anvende visse remedier. Det kan dreje sig om overledningssæt, sonder og dertilhørende sprøjter.
I enkelte tilfælde bruges desuden en ernæringspumpe (på udlejningsbasis).
Til patienter, der er i kontakt med hjemmesygeplejen, udleveres disse remedier vederlagsfrit af hjemmesygeplejen. Det forudsættes, at hjemmesygeplejen vil fortsætte denne vederlagsfrie udlevering i det hidtidige omfang.
For patienter, der ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, omfatter tilskudsordningen også de nødvendige remedier i forbindelse med sondeernæring.
5. Tilskuddets størrelse m.m.
Regionen i patientens bopælsregion yder et tilskud på 60 pct. af patientens udgifter til lægeordinerede ernæringspræparater og remedier.
For en del patienter erstatter ernæringspræparater fuldstændigt almindelig ernæring i en periode. Tilskuddet er fastsat til 60 pct. af patientens udgifter til ernæringspræparater m.m. De resterende 40 pct. vil svare til den gennemsnitlige udgift til almindelig ernæring. Et tilskud på 60 pct. dækker således gennemsnitligt patientens merudgifter til ernæringspræparater m.m.
Ernæringspræparaterne købes direkte fra importør eller producent efter ordination fra lægen.
Der er indgået en nettoafregningsaftale med en række leverandører af ernæringspræparater, således at patienten kun skal betale egenbetalingsandelen på 40 pct. ved køb af ernæringspræparater. En tilsvarende aftale er indgået med apotekerne.
Patienter, som køber ernæringspræparater hos leverandører, hvor der ikke er indgået aftale, skal betale præparatets fulde pris, og kan efterfølgende få refunderet de 60 pct. hos sin bopælskommune mod forevisning af kvitteret regning for præparatet.
6. Lægens ordination
Ernæringspræparater skal være ordineret af lægen.
Ordination sker normalt af den alment praktiserende læge, men til patienter med alvorlig svækkelse, der efter sygehusbehandling har behov for ernæringspræparater, bør disse ordineres af sygehusets læger forud for udskrivningen. Sygehusets læger bør også ved behov ordinere ernæringspræparater i forbindelse med ambulant behandling.