Dækning af udgifter med det gule sundhedskort
Dit gule sundhedskort er en sikkerhed for, at du enten får gratis behandling eller mulighed for refusion af udlagte udgifter, når du kommer hjem, hvis du har været på en rejse, som er dækket af den offentlge rejsesygesikring.
Men du kan altså risikere at skulle betale for lægehjælp og medicin direkte på feriestedet. Husk derfor at få kvitteringer på dine udgifter.
Du kan få refunderet dine udgifter ved at henvende dig til SOS A/S.
Du skal altid udfylde en skadeanmeldelsesblanket.
Bemærk, at der både er et skema for rejser til EU og et skema for rejser til Norden og Storbritannien.
Blanketten kan udfyldes online på SOS hjemmeside www.sos.dk
men du kan også få udleveret et anmeldelsesskema i Borgerservice.
Går direkte til SOS hjemmeside her.
Læs mere her om rejsesygesikringsdækningen med det gule sundhedskort.
Dækning af udgifter ved rejser til Storbritannien og Nordirland mv.
Hvis du har været på rejse i England, Wales, Skotland, Nordirland samt diverse øer anmeldes en skade til din bopælskommune.
Du skal stadig udfylde en skadesanmeldelsesblanket. Dette kan du gøre på www.sos.dk
men du kan også få udleveret et anmeldelsesskema i Borgerservice.
Udgifterne dækkes ikke af kommunen, men kommunen fremsender på dine vegne den udfyldte anmeldelsesblanket med bilag til Patientombuddet – International Sygesikring, som herefter vil vurdere, om du kan få refunderet dine udgifter enten efter EU-reglerne eller efter reglerne for den Offentlige Rejsesygesikring.
Dækning af udgifter ved rejser i de nordiske lande
Hvis du har været på rejse i Sverige, Norge, Finland eller Island, anmeldes en skade til din bopælskommune.
Hvordan er reglerne?
I kraft af nogle særlige regler (Nordisk Konvention) kan personer med et gult sundhedskort modtage behandling i et andet nordisk land. Reglerne gælder ved rejser i Sverige, Norger, Finland og Island.
Reglerne betyder, at man kan modtage behandling på samme vilkår, som borgerne i det land, man opholder sig i.
Reglerne går forud for rejsesygesikringen og skal derfor være udnyttet, før rejsesygesikringen kan yde dækning.
Skulle der være udgifter, som ikke er dækket af Nordisk Konvention (f.eks. egenbetaling), vil disse udgifter eventuelt kunne dækkes af rejsesygesikringen.
Du skal stadig udfylde en skadesanmeldelsesblanket. Dette kan du gøre på www.sos.dk
men du kan også få udleveret et anmeldelsesskema i Borgerservice.
Udgifterne dækkes ikke af kommunen, men kommunen fremsender på dine vegne den udfyldte anmeldelsesblanket med bilag til Patientombuddet – International Sygesikring, som herefter vil vurdere, om du kan få refunderet dine udgifter enten efter reglerne om den Nordiske Konvention, EU-reglerne eller efter reglerne for den Offentlige Rejsesygesikring.
Hjemtransport
Med hensyn til hjemtransport dækker Nordisk Konvention merudgifter til lægeordineret hjemtransport.
Som merudgifter betragtes de udgifter, der følger af den omstændighed, at hjemrejsen på grund af patientens helbredstilstand må foretages på en anden og dyrere måde, end hvad der havde været tilfældet, hvis vedkommende ikke var blevet syg før hjemrejsen.
Typiske udgifter vil være udgifter til en flybillet, i tilfælde hvor en patient grundet sin sygdom ikke kan transporteres hjem i bil.
Udgifter, der opstår ved, at en person rejser hjem på en dyrere måde end oprindeligt planlagt, fordi man på grund af sygdom bliver forsinket i rejseprogrammet, betragtes ikke som merudgifter.
Merudgifterne til lægeordineret hjemtransport skal betales af behandlingslandet.
Hvis du selv har modtaget en regning på hjemtransporten, kan du indesende denne sammen med øvrige information om din indlæggelse til kommunen.
Udgifterne dækkes ikke af kommunen, men kommunen fremsender på dine vegne en henvendelse til Patientombuddet – International Sygesikring, som herefter vil vurdere, om du kan få refunderet dine udgifter enten efter reglerne om den Nordiske Konvention, EU-reglerne eller efter reglerne for den Offentlige Rejsesygesikring.
Refusion af udgifter efter EU-reglerne
Du kan få brug for et EU-sygesikringsbevis, når du:
- skal være af sted i længere tid - mere end 30 dage
- hvis der er tale om en erhvervsrejse
- hvis der indgår et erhvervselement i rejsen
- eller hvis du fx har en kronisk sygdom og ved, du kan få behov for behandling eller andet.
Kortet er gratis, og kan bestilles her.
EU-kortet giver ret til læge- og sygehusbehandling, medicin m.m., hvis du bliver syg under et ophold i et EU- eller EØS land.
Kortet dækker ikke kun akut sygdom og tilskadekomst, men det der kaldes 'behovsbestemt sygehjælp' eller "medicinsk nødvendig behandling". Den behovsbestemte hjælp vil sige, at det er lægen, der afgør, hvilken behandling du kan få. Det afhænger bl.a. af, hvor længe du skal opholde dig i landet, og hvilken behandling der er tale om.
Hvis du har været i udlandet og har modtaget behandling under opholdet, og du i den forbindelse har benyttet et EU-sygesikringsbevis, kan der forekomme en egenbetaling, som enten skal betales på stedet, eller som senere fremsendes på et girokort til indbetaling, når du er kommet hjem fra ferie.
Dette skyldes, at man med EU-kortet modtager behandling efter de samme regler som opholdslandets egne borgere.
Der er forskellige muligheder for at søge refusion af eventuelle udgifter.
Anvendt EU-bevis. Dækning af den offentlige rejsesygesikring?
Hvis du har været på en rejse, som også ville have været omfattet af den offentlige rejsesygesikring ved forevisning af det gule sundhedskort, vil du normalt kune søge hel eller delvis refusion af dine udgifter efter hjemkomsten til Danmark.
Rejsesygesikringen dækker, når du:
- Rejser i mindre end en måned
- Er på en ren ferie- eller studierejse
- Rejser til Færøerne og Grønland og rejser inden for EU, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz
Du kan få refunderet dine udgifter ved at henvende dig til SOS A/S.
Du skal altid udfylde en skadeanmeldelsesblanket.
Bemærk, at der både er et skema for rejser til EU og et skema for rejser til Norden og Storbritannien.
Blanketten kan udfyldes online på SOS hjemmeside www.sos.dk
men du kan også få udleveret et anmeldelsesskema i Borgerservice.
Går direkte til SOS hjemmeside her.
Læs mere her om rejsesygesikringsdækningen med det gule sundhedskort.
Refusion fra behandlingslandet
Hvis der ikke er mulighed for dækning efter reglerne for den offentlige rejsesygesikring og/eller modtager du afslag på ansøgning om refusion fra SOS, så kan du søge om refusion efter EU-reglerne.
Du skal indsende de papirer, som du har modtaget i forbindelse med din behandling, sammen med regninger, du har modtaget og afslaget fra SOS til Specialsygesikringen.
Udgifterne dækkes ikke af kommunen, men kommunen fremsender på dine vegne en henvendelse til sygesikringsmyndigheden i behandlingslandet, hvor kommunen anmoder myndigheden om enten at tilbagebetale dig landet sygesikringstilskud til den foretagne behandling eller at sende dig en korrigeret opkrævning, hvor landets sygesikringstilskud til den foretagne behandling er fratrukket.
Ansøgning om refusion gennem Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Hvis der ikke er mulighed for dækning efter reglerne for den offentlige rejsesygesikring og/eller modtager du afslag på ansøgning om refusion fra SOS, så kan du søge om refusion efter EU-reglerne.
Hvis du har betalt for behandlingen enten i behandlingslandet eller efter hjemkomsten til Danmark, har du mulighed for at bede den danske stat om at søge refusion hjem for dig fra det EU/EØS-land, hvor du er blevet behandlet.
Du skal indsende de papirer, som du har modtaget i forbindelse med din behandling, sammen med en kvittering for, at behandlingen er betalt og afslaget fra SOS til Specialsygesikringen.
Udgifterne dækkes ikke af kommunen, men kommunen fremsender på dine vegne en anmodning til Patientombuddet – International Sygesikring, som er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som herefter vil tage kontakt til sygesikringsmyndigheden i behandlingsstaten for at søge sygesikringstilskuddet for dig.
Når Patientombuddet – International Sygesikring har modtaget svar fra behandlingslandet, vil du modtage besked direkte herfra.
Hvis der er mulighed for refusion, vil beløbet blive indsat på din NemKonto.
Tilskud til varer og ydelser købt eller leveret i et andet EU/land
Rejsesygesikringens regler giver normalt ikke adgang til at tage til udlandet med henblik på at modtage planlagt behandling.
EU-sygesikringsbeviset må heller ikke benyttes med henblik på at modtage planlagt behandling i udlandet.
Visse sundhedsydelser og varer kan dog købes og leveres i et andet EU/EØS-land, og der kan efterfølgende søges om tilskud i Danmark efter reglerne her.
Du kan få tilskud til disse varer:
1) Ernæringspræparater, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen
2) briller til børn under 16 år.
og disse ydelser
3) Almen lægehjælp til gruppe 2-sikrede
4) Speciallægebehandling
5) tandpleje og tandbehandling
6) kiropraktorbehandling
7) fysioterapi
8) fodterapi
9) psykologbehandling
10) børne- og ungdomstandpleje
11) støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader
12) vederlagsfri genoptræning efter udskrivning fra sygehus
13) vederlagsfri fysioterapi
14) tandpleje til visse kræftpatienter og patienter med Sjøgrens Syndrom.
Ansøgning om refusion:
For varerne 1-2 og ydelserne 3-9+14 ansøges tilskuddet hos Region Syddanmark.
For ydelserne 10-13 ansøges tilskuddet hos Vejle Kommune.
Læs mere om tilskud til varer og ydelser leveret i et andet EU/EØS-land her.
Læs Indenrigs-og Sundhedsministeriets vejledning her