Udstationering som privat ansat til et andet EØS-land
Skal du som privat ansat udstationeres, og vil du stadig gerne være omfattet af den danske lovgivning, skal din arbejdsgiver søge Pensionsstyrelsen om et afgørelsesbrev. Afgørelsesbrevet udstedes efter, at arbejdsgiveren har udfyldt og sendt et spørgeskema på Pensionsstyrelsens hjemmeside
www.penst.dk
Der skal laves et afgørelsesbrev uanset om dit arbejde i udlandet kun er et enkelt møde, få dages arbejde, korte montageopgaver eller længere ophold af måneders/års varighed.
Når udstationeringen er godkendt af Pensionsstyrelsen, skal du henvende dig til Specialsygesikringen.
Her skal du medbringe afgørelsesbrevet fra Pensionsstyrelsen for at få de nødvendige sygesikringsrettigheder.
Op til 1 år:
Hvis du skal arbejde eller udstationeres i udlandet i op til et år, vil du få udstedt et EU-sygesikringsbevis, som du skal medbringe og forevise ved anmodning om behandling i EU/EØS sammen med dit afgørelsesbrev fra Pensionsstyrelsen.
Kortet giver dig den nødvendige behandling på lige fod med opholdslandets borgere
Læs mere om EU-sygesikringsbeviset her.
Over 1 år:
Hvis du skal udstationeres i over et år, vil Specialsygesikringen udstede en EU-blanket E106 til dig, når du fremsender eller foreviser et afgørelsesbrev fra Pensionsstyrelsen.
Blanketten skal du aflevere i den lokale sygesikring i arbejdslandet. Blanketten sikrer dig, at du optages i den lokale sygesikring til udgift for den danske stat.
Blanketten dækker også din familie, hvis den er med. Som regel regner opholdslandet ægtefælle, der ikke har arbejde, og børn under en vis alder med som familie. Men det afhænger af den lovgivning, der gælder i opholdslandet.
Udrejse:
Hvis du opholder dig i udlandet i mere end 6 måneder, skal du melde udrejse, uanset, at du måske har bevaret din bolig i Danmark.
Du skal aflevere dit gule sundhedskort i forbindelse med udrejse, men du kan i stedet få et særligt sygesikringsbevis, der giver dig ret til at bruge bl.a. læge, tandlæge eller hospital, når du er i Danmark.
Udstationering som offentlig ansat til et andet EU/EØS land
Er du offentligt ansat, og skal du udstationeres, skal du henvende dig til Specialsygesikringen for at få en EU-blanket E 106 eller det blå EU-sundhedskort.
Som offentlig ansat er det ikke nødvendigt med et afgørelsesbrev fra Pensionsstyrelsen, men du skal aflevere et brev fra den offentlige arbejdsgiver, hvor det oplyses, hvor du skal udstationeres og hvor længe.
Der skal gives meddelelse til Specialsygesikringen uanset om dit arbejde i udlandet kun er et enkelt møde, få dages arbejde, korte montageopgaver eller længere ophold af måneders/års varighed.
Op til 1 år:
Hvis du skal arbejde eller udstationeres i udlandet i op til et år, vil du få udstedt et EU-sygesikringsbevis, som du skal medbringe og forevise ved anmodning om behandling i EU/EØS sammen med brevet fra din offentlige arbejdsgiver.
Kortet giver dig den nødvendige behandling på lige fod med opholdslandets borgere
Læs mere her om EU-sygesikringsbeviset.
Over 1 år:
Hvis du skal udstationeres i over et år, vil Specialsygesikringen udstede en EU-blanket E106 til dig, når du fremsender eller foreviser et brev angående din udsendelse fra den offentlige arbejdsgiver.
Det skal fremgå af brevet fra din arbejdsgiver, hvor du skal arbejde og hvor længe.
E106-blanketten skal du aflevere i den lokale sygesikring i arbejdslandet. Blanketten sikrer dig, at du optages i den lokale sygesikring til udgift for den danske stat.
Blanketten dækker også din familie, hvis den er med. Som regel regner opholdslandet ægtefælle, der ikke har arbejde, og børn under en vis alder med som familie. Men det afhænger af den lovgivning, der gælder i opholdslandet.
Udrejse:
Reglerne om udrejse og det særlige sundhedskort er de sammen som nævnt under udstationering som privat ansat.
Læs reglerne her.
Statsudsendt
Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste i udlandet samt medrejsende ægtefælle, samlever og børn, registreres ikke som udrejst, men som statsudsendt med høj vejkode.
Det betyder, at disse personer under udsendelsen fortsat er berettiget til ydelser i Danmark efter. f.eks. Sundhedsloven.
Personerne betragtes, som om de har bopæl i den kommune, de er rejst ud fra. Gruppe 1-sikrede bevarer således den alment praktiserende læge, de har ved udsendelsen. Adgang til speciallæge, sygehusbehandling, lægeskift mv. sker efter samme regler som for andre bosatte i Danmark.
Folkeregisterlovens bestemmelser:
De personer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i CPR-lovens § 24, stk. 5, er bl.a. udenrigstjenestens og Forsvarets personale, når disse er beordret til tjeneste i udlandet, samt personer, som Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen har sendt til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Disse personer samt deres samlevere og børn under 18 år med bopæl hos forældrene, jf. lovens § 24, stk. 6, forbliver registreret på deres hidtidige bopæl eller, såfremt denne opgives, i deres hidtidige bopælskommune under høj vejkode. Der henvises også til folkeregistreringsbekendtgørelsens § 14, nr. 5. Under udsendelsen kan vedkommendes aktuelle udenlandsadresse registreres i CPR som supplerende adresse, jf. lovens § 24, stk. 3.