Skip navigation

Specialtandpleje

Kommunen tilbyder specialiseret tandpleje til sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandpleje eller omsorgstandplejen.

Hvem kan deltage?

For at blive tilmeldt Specialtandplejen skal man være visiteret hertil. Visitation sker efter en faglig bedømmelse af borgerens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud. Henvisning kan f.eks. ske fra egen læge, tandlæge eller sygepleje- og pædagogisk personale. Al henvisning til Specialtandplejen sker i samarbejde med lederen af Specialtandplejen, som efter en tandlægefaglig vurdeling kan visitere til et lavere specialiseringniveau.
Specialtandplejen skal yde forebyggende og behandlende tandpleje, så borgerens tand, - mund- og kæberegion bevares i funktionsdygtig stand.


 

Hvad omfatter tilbuddet og hvor kan det foregå?

  • Regelmæssig undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand svarende til den enkeltes behov
  • Forebyggende behandlinger
  • Behandling af symptomer, sygdom og funktionsforstyrrelse under hensyntagen til den enkelte borgers samlede tilstand og mulige forbedring af livskvaliteten
  • Instruktion og oplysning om tandpleje til borgere, pårørende og plejepersonale
  • Undersøgelse og behandling foregår for tiden på tandklinikken på Vejle Sygehus


 

Hvad koster det?

  • Der er egenbetaling i Specialtandplejen svarende til egenbetalingen i Sygesikringstandplejen
  • Egenbetalingen kan højst beløbe sig til 1.725 kr. pr. år
  • Egenbetalingen opkræves 1 gang årligt via giro

 

Har du spørgsmål til specialtandplejen,

kan du henvende dig til distriktstandlæge Anne Busch,
tlf. 75 73 22 41 eller anbus@vejle.dk

 

Denne side er sidst opdateret: 05.01.2012

relaterede sider