Hvornår skal tænderne reguleres?
Hvis dit barn har skæve tænder eller forkert sam-menbid, vurderer vores specialtandlæge, om vi kan tilbyde tandregulering. Specialtandlægen ser dit barn senest i 12 års alderen og vi giver skriftlig besked om resultatet.
Vi tilbyder tandregulering, hvis der er risiko for skader på tandsættet, og hvis det er nødvendigt for en god tyggeevne. Tandstillingsfejl, der udelukkende har kosmetisk betydning, ligger uden for tilbuddet.
Hvad kræver tandregulering?
Tandreguleringen strækker sig ofte over lang tid med mange besøg på tandklinikken. Det stiller store krav til barnet og forudsætter støtte fra hjemmet, f.eks. til at passe tandbørstning og mødetider.
Inden behandlingen starter, giver vi derfor en grundig information, så du kan overveje kravene til at gennemføre behandlingen sammen med dit barn.
Hvor foregår tandregulering?
Mindre behandlinger kan foregå på barnets sædvanlige tandklinik. De større behandlinger foregår på Tandreguleringsklinikken, Kirketorvet i Vejle eller på tandklinikkerne i Give og Egtved.