Skip navigation

Kronisk sygdom og smerter

Vejle Kommune har forskellige tilbud til dig, der har kronisk sygdom eller kroniske smerter.

Kurser for voksne

 

  • Lær at tackle kroniske smerter
    Kurset er for voksne, som har haft smerter i mere end 3-6 måneder og hvor smerterne tydeligt forstyrrer hverdagen. Formålet med kurset er at give dig redskaber og inspiration til at tackle dine smerter. Kurset er ikke diagnosespecifikt.

    Vi arbejder på kurset aktivt med ide-runder, handleplaner og andre redskaber som du efterfølgende kan bruge i din hverdag. Til hver gang skal du lave en lille handleplan for noget, som du gerne vil gøre anderledes end du plejer.
    Kurset strækker sig over 6 lektioner a 2½ time. Underviserne har selv kroniske smerter. Endvidere har de gennemført et instruktørkursus så de er certificeret til at formidle de redskaber som kurset omhandler
    Tidspunkt: Kurset udbydes løbende. Du kan blive skrevet på en venteliste og vil så blive kontaktet forud for det næste kursus. Kurset holdes centralt i Vejle. Vi afholder også gerne kurser i oplandet, hvis I kan samle en gruppe af interesserede (12-14 personer).
    Pris:
    Kurset er gratis, men du skal påregne udgifter til en kursusbog (kr.155,-)
    Yderligere information og tilmelding:
    Sundhedscenter Vejle, koordinator Merete W. Bennedsen på tlf. 76 81 83 50.
    Informationsmøde holdes tirsdag den 21/8 kl. 16.00 i Sundhedscenter Nordås.
    Tilmelding til infomøde er nødvendig på tlf. 76 81 83 50 eller på e-mail:
    sundhed@vejle.dk

    Nyt kursus starter i uge 36.
     

 

 

  • Lær at leve med kronisk sygdom
    Kurset henvender sig til alle voksne med en kronisk sygdom, samt deres pårørende. Formålet med kurset er at give dig inspiration til at tackle de problemer og udfordringer, der følger med en kronisk sygdom. Kurset er ikke diagnosespecifikt. Vi arbejder på kurset aktivt med ide-runder, handleplaner og andre redskaber som du efterfølgende kan gøre brug af i din hverdag. Til hver gang skal du lave en lille handleplan for noget som du gerne vil gøre anderledes end du plejer.

    Kurset strækker sig over 6 lektioner a 2½ time. Underviserne har selv en eller flere kroniske sygdomme. Endvidere har de gennemført et instruktørkursus så de er certificeret til at formidle de redskaber som kurset omhandler.

    Tidspunkt: Kurset udbydes løbende. Du kan blive skrevet på en venteliste og vil så blive kontaktet forud for det næste kursus. Kurset afholdes centralt i Vejle. Vi afholder også gerne kurser i oplandet, hvis I kan samle en gruppe af interesserede (12-14 personer). 
    Pris: Kurset er gratis, men du skal påregne udgifter på kr. 155,00 til en kursusbog.
    Yderligere information og tilmelding: Sundhedscenter Vejle, koordinator Merete W. Bennedsen på tlf. 76 81 83 50.

    Nyt kursus starter i uge 41.

    Du kan downloade pjecen
    "Lær at leve med kronisk sygdom".


 


  • Aktiv med kronisk sygdom
    Dette kursus er en overbygning til enten "Lær at leve med kronisk sygdom" eller "Lær at tackle kroniske smerter". Det er således en forudsætning, at du har deltaget i et af ovenstående kurser. Aktiv med kronisk sygdom er en workshop, som varer 4 timer. Formålet med workshoppen er at inspirere til aktivitet i hverdagen - enten som arbejde, frivilligt arbejde eller fritidsinteresser. Vi arbejder med redskaber til at sætte focus på interesser og kompetencer.

    Tidspunkt: Kurset udbydes løbende. Du kan blive skrevet på en deltager-/venteliste, og vil så blive kontaktet forud for det næste kursus. Kurset afholdes centralt i Vejle.
    Vi holder også meget gerne kurser i oplandet, såfremt I kan samle en gruppe (12-14 deltagere ) som er interesserede.
    Pris: Kurset er gratis.

    Hvis du har yderligere spørgsmål eller vil skrives på venteliste kan du kontakte koordinator Merete W. Bennedsen, ergoterapeut, tlf. 76 81 83 50 eller e-mail: merwb@vejle.dk

    Du kan downloade pjecen
    "Aktiv med kronisk sygdom".

 

 

Tilbud til børn og unge

  • Tilbud til børn og unge med kroniske og alvorlige sygdomme
    Har du/I et barn med et en alvorlig sygdom eller kronisk langvarig lidelse, kan du/I få vejledning og økonomisk bistand i Familieafdelingens Handicaprådgivning.
    Læs mere om tilbuddet her.

Denne side er sidst opdateret: 24.04.2012

Facebook 

Se Sundhedscentrets facebook side her

Vil du vide mere?

Patientuddannelsens hjemmeside.jpg

Kurset " Lær at leve med kronisk sygdom" er udviklet på Stanford-universitetet i USA - og tilpasset danske forhold af Komiteen for Sundhedsoplysning. Vejle Kommune har licens til at udbyde kurset - men er også bundet af et stramt koncept for kursusafviklingen. Du kan læse mere her

 

Links

Efter kurset kan du fortsætte i en netværksgruppe hos Frivilligcenter, Vejle. www.frivejle.dk

relaterede sider