Skip navigation

Erhvervspolitik

Vejle Kommunes erhvervspolitik frem mod 2020

Vejle Kommune vinder, når vi taler vækst og udvikling. Vi nytænker erhvervspolitikken og sætter ambitiøse mål for vores indsats.
Strategien frem mod 2020 gennemføres i et offentlig-privat samarbejde.

2020 mål

  • 10.000 flere indbyggere
  • 5.000 flere jobs
  • 2.000 flere studerende
  • 500 flere iværksættere

Se Vejle Kommunes erhvervspolitik frem mod 2020
Politikken er vedtaget af Vejle Byråd 5. oktober 2011.

Der er i efteråret 2011 udarbejdet et tværgående erhvervspolitisk indsatskatalog, som er vedtaget af Økonomiudvalget.
Indsatskataloget er en invitation til fortsat dialog. 

Se indsatskataloget inkl. erhvervspolitikken.

- Vi er ikke i tvivl om, at det kun er gennem et bredt samarbejde, vi kan sætte nye standarder for erhvervspolitikken og vinder konkurrencen om vækst de første kommuner i landet har vi lavet et tværgående indsatskatalog, som vi nu skal i gang med at realisere, sagde borgmester Arne Sigtenbjerggaard i sin nytårstale til erhvervslivet. Se nytårstalen

Erhvervspolitisk forår i Vejle
Erhvervspolitikken er blevet til på baggrund af en lang række konferencer, temamøder og debat på dialogportalen www.vejlesfremtid.dk i foråret 2011. Her har Byrådets medlemmer og embedsmænd været i åben dialog med erhvervsrepræsentanter, uddannelsesinstitutioner, organisationer og borgere.

Medlemmer af Udviklingsrådet har været vært ved flere af temamøderne. Endelig har der været dialogmøder med bestyrelsen for DI-Trekantområdet, Erhvervenes Hus i Vejle og et panel af erhvervsfolk, som har været samlet i et advisory board.

I løbet af foråret 2011 er der gennemført en række analyser på det erhvervspolitiske område.
Hele processen med referater og ideer er dokumenteret i en hvidbog.

Det erhvervspolitiske forår har været præget af en meget bred deltagelse og et engagement, som har været inspirerende og bidraget til afklaring og fremsyn. Det er derfor også de mange gode ideer, som er kommet frem under processen, der ligger til grund for den nye erhvervspolitik for Vejle Kommune.

Denne side er sidst opdateret: 13.01.2012

 

Læs også

relaterede sider