Vi anbefaler, at du først deltager på et af de mange informationsmøder i området. Derefter kan du bruge nogle aftener på at udvikle din forretningsidé på det specielle iværksætterkursus på Campus vejle.
Hvem skal du sælge til? Hvem er din idé til gavn for? Hvordan kommer du i kontakt med kunderne? Hvad skal du huske på, når du starter?
Det er eksempler på nogle af de spørgsmål, vi stiller. Men vi hjælper dig også med at skabe kontakt til private rådgivere, når du skal have bistand med budgetterne, med partneraftaler eller skal bruge teknisk bistand - alt sammen med udgangspunkt i din forretningsplan.
Vejledningen hos os er gratis, hvad enten det er pr. telefon eller et møde. De private rådgivere tilbyder typisk et gratis indledende møde, men når de begynder at udføre arbejde for dig, må du regne med, at det koster noget. Så husk at lave klare aftaler med rådgiverne.