Skip navigation

Pia Corfitz Jørgensen

Læs Pias oplevelser og opgaver som kontorelev ved Vejle Kommune.

Min start som elev

Jeg startede som elev ved Gentofte Kommune den 1. september 2009, men pga. familiemæssige årsager var jeg nødsaget til at flytte til Vejle. Derfor blev jeg nødt til at opsige mit elevforløb ved Gentofte Kommune. Herefter søgte jeg så om at få min elevtid overflyttet til Vejle Kommune, hvilket jeg fik fra den 1. maj 2010 til jeg blev færdig med elevuddannelsen.

Min første tid som elev ved Vejle Kommune

Min første tid som elev ved Vejle kommune oversteg alle mine forventninger. Der blev taget godt imod mig både af eleverne og kollegaer fra de forskellige afdelinger.
1. maj startede jeg som elev i Regnskabsafdelingen. I starten virkede det ret uoverskueligt, men hurtigt begyndte jeg at få forståelse af, hvad det gik ud på. Jeg fik mine egne opgaver, som jeg skulle ”stå” for i løbet af dagen. Der var altid støtte og vejledning at hente, hvilket gjorde min tid i Regnskabsafdelingen utrolig lærerig.

Mit andet år

I mit andet år som elev arbejdede jeg i  Myndighedsafdelingen - Hjælpemiddelteamet. Da jeg startede i Myndighedsafdelingen, kunne jeg med det samme mærke, at jeg ville falde godt til her. Kollegaerne tog godt imod mig, så jeg føler mig velkommen som en del af holdet. Alle var venlige til at hjælpe, når jeg havde brug for det. Jeg blev under min elevtid udstationeret på en ekstern institution Skansebakken, og fik dermed også fået indsigt i de arbejdsopgaver de laver der og hvordan det har sammenhæng med de opgaver jeg har lavet som elev i Myndighedsafdelingen. Denne erfaring kan jeg nu bruge i mit nye job.

Elevernes fællesskab

Jeg synes, at der er et utroligt godt fællesskab imellem eleverne - både mellem førsteårs- og andenårseleverne. Vi holder elevfrokost en gang i måneden, hvilket styrker sammenholdet.
I vores skoleperiode var vi en tur til Bruxelles med eleverne fra vores klasse på Campus Vejle. Det var en meget lærerig tur, hvor vi fik meget fagligt med hjem. Derudover lærte vi hinanden meget bedre at kende, hvilket også har styrket sammenholdet og kendskabet til hinanden.

Fra 1. maj 2012 har jeg fået en fast stilling i Velfærdsforvaltningen.

Denne side er sidst opdateret: 07.01.2013

Pia

Pia Corfitz Jørgensen
Pia er 27 år. Hun er nyudlært assistent og har fået fast stilling i Velfærdsforvaltningen.
Skriv til hende på pcojo@vejle.dk

relaterede sider