Skip navigation

Ledige job

Her finder du en oversigt over ledige stillinger i Vejle Kommune

Ansøgningsfrist: 22-01-2017 23:59
Kirkebakkeskolen søger udskolings- og mellemtrinslærer til faste stillinger med 37 timer ugentligt.  
  
Kirkebakkeskolen søger lærer til flere af fagene: Matematik, natur/teknik, Historie, tysk og idræt. Andre fag kan også komme på tale. 
 
Om jobbet 
Vi søger en udskolingslærer der brænder for flere af fagene: Matematik, tysk eller idræt. Vi hører desuden gerne om andre fagkombinationer. Stillingen er primært på 7. årgang. 
Tiltrædelse: 1. marts 2017.
 
Vi søger en mellemtrinslærer, der brænder for flere af fagene: Matematik, natur/teknik & historie. Andre fag kan også komme på tale. 
Stillingen er med tilhørsforhold på 5. årgang. 
Tiltrædelse: snarest muligt eller 1. marts 2017.
 
Vi forventer af dig 
Vi lægger vægt på, at du har en inkluderende og anerkendende tilgang i din lærerpraksis, og at du har lyst til at arbejde i tæt fællesskab med de øvrige teammedlemmer.  
 
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.   
 
Om os 
På Kirkebakkeskolen udvikler vi talent sammen.  
Vi er åbne og nysgerrige, og vi går nye veje for at finde de rigtige rammer og læringsprocesser. Vi går gerne forrest, særligt når det er områder, der er relevante for skolen, eller læringsmæssige områder, vi brænder for. Vi underviser på en ambitiøs skole med høj faglighed og faglig stolthed, og hvor vi har høje forventninger til vores elever og hinanden. Det er frugtbart, at vores egen læring og talenter kommer i spil og tænkes ind i skolens virksomhed. Vi indgår i selvstyrende teams, og her er ansvar og kompetencer uddelegeret i videst muligt omfang. Vi har et godt og meningsfyldt samarbejde med skolens pædagoger, og vi sammensætter ofte små teams på tværs af faglighed og kompetencer, når der er behov for det.  
Alle medarbejdere på Kirkebakkeskolen tilbydes en bærbar computer, og man har adgang til faste forberedelsesfaciliteter. Som nyansat vil du få tildelt en mentor.  
Vi har desuden en velfungerende personaleforening, og der bliver ofte taget initiativ til sociale arrangementer i forskellig regi.  
 
Kirkebakkeskolen er en afdelingsopdelt skole med i alt ca. 765 elever og ca. 60 pædagogiske medarbejdere. Der er tilknyttet en SFO med ca. 250 børn og 2 modtageklasser. Indsatsområder skoleåret 2016/17 er bl.a. talentudvikling, målstyret læring & videreudvikling af vores FabLab. 
 
Flere oplysninger 
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte skolens kontor på telefon 76 81 39 20 eller søge information på skolens hjemmeside www.kirkebakkeskolen.dk 
 
Når du ansøger, bedes du vedlægge CV samt bevis fra læreruddannelsen. 
 
Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er 22. januar 2017.
Vi har samtaler fredag den 27. januar 2017 (om eftermiddagen). 
 
Børneattest
Vi indhenter børneattest.   
 
Send din ansøgning  
 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.  
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter eller skriv til bosætningsguide Louise Nielsen på bosaetningsguide@vejle.dk.  

Denne side er sidst opdateret: 30.11.2016

 

Stillingsopslag på mail

Vil du have fremtidige stillingsopslag pr. e-mail? Klik her for at oprette en jobagent

 

Vejle Kommune som arbejdsplads - lær os at kende

e-introduktion - grafik

Vi har lavet en e-introduktion for nyansatte om Vejle Kommune som arbejdsplads. 
Overvejer du at søge et job hos os, er du også meget velkommen til at se den.