Skip navigation

Ledige job

Her finder du en oversigt over ledige stillinger i Vejle Kommune

Ansøgningsfrist: 18-01-2017 23:59
Om jobbet 
Vi søger en pædagogmedhjælper til en fast stilling med 30 timer ugentligt til vores institution Tusindfryd beliggende i Egtved. Det vil primært være til vores førskolebørn i Tusindfryd, men på sigt vil der forekomme mulighed for at blive placeret i børnehavedelen i Solsikken. 
 
Tiltrædelse: 1. marts 2017 
 
Vi forventer af dig 
  • At du tør stå ved, hvem du er  
  • At du kan arbejde selvstændigt og i teams, at du ser muligheder frem for begrænsninger og at du kan motivere dig i en travl hverdag  
  • At du er fleksibel, omstillingsparat samt udviklingsparat  
  • At du har gode samarbejdsevner og ser vigtigheden i at arbejde på tværs i institutionen   
  • At du besidder en høj grad af empati og indlevelsesevne    
  • At du er engageret og interesseret i at være medskaber til gode læringsmiljøer for børnene  
  • At du tager aktiv del i vores fælles opgaver og ansvarsområder  
 
Vi tilbyder dig 
  • En stor og velfungerende personalegruppe med forskellige kompetencer  
  • En ledelse der bakker op  
  • En engageret og positiv forældregruppe  
  • En arbejdsplads i udvikling på tværs af 2 huse 
  • Mulighed for at dine kompetencer kommer i spil  
  • Høj grad af medindflydelse på dagligdagen 
  • Sparring blandt både personalet og ledelsen 
  • Et hus med humor og godt humør 
 
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. 
 
Om os 
Solsikken/Tusindfryd er en børnehave beliggende i Egtved. Vi er 2 fysisk adskilte huse, der på nogle områder fungerer ens, men også kan tilbyde forskellige aktiviteter i dagligdagen. 
Den største forskel er, at Solsikken har de mindre børn og kan tilbyde vuggestuepladser, og Tusindfryd har førskolebørnene. 
Begge institutioner har madordning, arbejder meget med børns motorik og laver mange aktiviteter i naturen, som ligger lige omkring børnehaven. 
I begge institutioner kan vi tilbyde en tryg, rolig og samtidig udfordrende hverdag med rigtig mange forskellige oplevelser. Vi sætter pris på at have engagerede medarbejdere, der har en god kontakt til forældre og børn. Vi har engagerede forældre, der afleverer, det bedste de har, og sammen giver vi børnene mulighed for den bedste udvikling. 
 
Flere oplysninger 
Flere oplysninger kan fås hos Morten Nielsen på tlf. 29 29 54 45. 
 
Du kan læse mere om os på www.solsikkentusindfryd.vejle.dk
 
Ansøgningsfrist 
Vi skal have din ansøgning senest 18. januar 2017.
Vi har ansættelsessamtaler i løbet af uge 4. 
 
Børneattest  
Vi indhenter børneattest.   
 
 
Send din ansøgning  
 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.  
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter eller skriv til bosætningsguide Louise Nielsen på bosaetningsguide@vejle.dk.  

Denne side er sidst opdateret: 30.11.2016

 

Stillingsopslag på mail

Vil du have fremtidige stillingsopslag pr. e-mail? Klik her for at oprette en jobagent

 

Vejle Kommune som arbejdsplads - lær os at kende

e-introduktion - grafik

Vi har lavet en e-introduktion for nyansatte om Vejle Kommune som arbejdsplads. 
Overvejer du at søge et job hos os, er du også meget velkommen til at se den.