Skip navigation

Ledige job

Her finder du en oversigt over ledige stillinger i Vejle Kommune

Ansøgningsfrist: 19-01-2017 23:59
Solvejskolen, den interne skole på Børne og Unge Center Vejle Fjord søger en lærer.
Stillingen er en fast 37 timers stilling.
 
Om jobbet 
Vores ønskelæreres faglige kompetencer er: 
  • Dansk som linjefag.  
  • Lærer med læsevejlederuddannelse. 
  • Musiklærer og du brænder for musikken. 
  • Du kan undervise i matematik. 
 
Solvejskolen er normeret til 36 børn og unge med Socio-emotionelle vanskeligheder og/eller vanskeligheder som følge af diagnoser inden for autismespektrumsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, ADHD mv.  
Eleverne bor enten hjemme eller på en af institutionens døgnafdelinger. 
Solvejskolens elever er fordelt i 3 teams i hver deres huse.  
 
Skoledagen er bygget op med forskelligartet indhold, så den rummer en faglighed, der kan genskabe elevens selvværd og øge de praktiske og sociale færdigheder. Der undervises i små grupper og med individuelt tilrettelagte forløb og mål. 
Elevernes muligheder for udvikling og succes hviler på et professionelt nærvær og en forudsigelig og velstruktureret skoledag, samt tilpasse faglige udfordringer. 
 
Vi søger en fagligt dygtig, uddannet lærer, som er bevidst om vigtigheden og anerkendelsen af de unges problemstillinger og dermed formår at give dem det skub, som genskaber deres nysgerrighed på verden og lysten til at lære og blive klogere. 
 
Tiltrædelse: 1. marts 2017. 
 
Vi forventer af dig 
  • Er uddannet lærer med kompetencer inden for de fag som tidligere er beskrevet - vores ønskelærer. 
  • Har erfaring med målgruppen. 
  • Kan lide at arbejde med elever med målgruppens udfordringer. 
  • Personlig gennemslagskraft og kan arbejde selvstændigt. 
  • Er kreativ og initiativrig. 
  • Tage medansvar for undervisning og dannelse, ud fra et overordnet indhold. 
  • Vi kræver, at du har kørekort. 
 
Vi tilbyder dig 
  • Autentiske kollegaer med humor. 
  • God arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. 
  • God støtte og vejledning fra kollegaer og leder af skolen. 
  • Fælles undervisning i de grundlæggende pædagogiske principper og  
  • Metoder. 
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. 
 
Om os 
Børne og Unge Center Vejle Fjord arbejder ud fra et fælles fagligt fundament, hvilket bl.a. betyder at vi arbejder anerkendende og  
relationsorienteret, samt arbejder med værdier og retningsgivende dialog i stedet for regler og restriktioner. 
Børne og Unge Center Vejle Fjord (BUCVF) er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Vejle Kommune og med tilknytning til KFUM Socialt Arbejde. 
 
Flere oplysninger 
Flere oplysninger kan fås hos forstander Lone Pedersen tlf. 24 97 15 95 eller skoleleder Lars Jensen tlf. 40 64 79 21. 
 
Du kan læse mere om os på www.bucvf.vejle.dk   
 
Ansøgningsfrist 
Vi skal have din ansøgning med referencer og dokumentation for uddannelse senest torsdag 19. januar 2017. 
Samtaler vil blive afholdt onsdag 25. januar 2017 
 
Såfremt du ikke har hørt fra os 1. februar 2017 vil stillingen være blevet besat til anden side. 
 
Børne- og straffeattest  
Vi indhenter børne- og straffeattest.  
 
Send din ansøgning  
 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.  
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter eller skriv til bosætningsguide Louise Nielsen på bosaetningsguide@vejle.dk   

Denne side er sidst opdateret: 30.11.2016

 

Stillingsopslag på mail

Vil du have fremtidige stillingsopslag pr. e-mail? Klik her for at oprette en jobagent

 

Vejle Kommune som arbejdsplads - lær os at kende

e-introduktion - grafik

Vi har lavet en e-introduktion for nyansatte om Vejle Kommune som arbejdsplads. 
Overvejer du at søge et job hos os, er du også meget velkommen til at se den.