Skip navigation

Ledige job

Her finder du en oversigt over ledige stillinger i Vejle Kommune

Ansøgningsfrist: 22-01-2017 23:59
Børne- og Ungeforvaltningens Dagtilbudsafdeling søger en administrativ medarbejder til en fast stilling på 37 timer ugentligt. 
 
Afdelingen har ansvaret for anvisning af pladser til daginstitutioner, dagplejen og beregning af økonomisk fripladstilskud. 
Arbejdsstedet vil være ved Dagtilbudsafdelingen i administrationsbygningen, Skolegade 1 i Vejle, og du vil blive tilknyttet pladsanvisningen, hvor vi er 7 ansatte. 
 
Tiltrædelse: 1. marts evt. 1. februar 2017.
 
Vi søger en medarbejder, der bl.a. skal arbejde med 
  • anvisning af pladser i dagpleje og daginstitutioner 
  • behandling af økonomisk fripladstilskud/daginstitutionsbetaling m.m. 
  • dialog med forældre, daginstitutioner, dagpleje og SFO 
  • kapacitetsstyring 
  • borgerbetjening.  
 
Vi forventer at du 
  • har gode kommunikationsevner 
  • vil give en god og personlig service til borgerne 
  • kan bevare ro og overblik i en hektisk hverdag og overholde deadlines 
  • kan arbejde selvstændigt 
  • god til planlægning/optimering af kapacitet 
  • vil indgå i et aktivt samarbejde med kolleger 
  • har en god talforståelse/logisk sans
  • gerne kendskab til ny lovgivning om økonomisk fripladstilskud 
  • har en kontoruddannelse eller anden relevant baggrund samt gerne erfaring fra den offentlige sektor 
  • kendskab til IT-systemer (bl.a. KMD, elektronisk arkiveringssystem, økonomisystem). 
 
Vi tilbyder dig 
  • en spændende og udfordrende stilling i en travl hverdag  
  • et godt samarbejde med gode kolleger 
  • et godt socialt fællesskab og en uhøjtidelig omgangstone 
 
Flere oplysninger 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Poulsen på tlf. 76 81 50 79 eller mail: larpo@vejle.dk.
 
Du kan også læse mere om Dagtilbudsafdelingen her www.dagtilbud.vejle.dk.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst.  
 
Ansøgningsfrist 
Vi skal have din ansøgning senest 22. januar 2017.
Vi har ansættelsessamtaler 25. januar 2017. 
 
Ansøgere, der indkaldes til samtale, må være indstillet på at deltage i en evt. personprofilanalyse.   
 
Send din ansøgning  
 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.  
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter eller skriv til bosætningsguide Louise Nielsen på bosaetningsguide@vejle.dk.  
 

Denne side er sidst opdateret: 30.11.2016

 

Stillingsopslag på mail

Vil du have fremtidige stillingsopslag pr. e-mail? Klik her for at oprette en jobagent

 

Vejle Kommune som arbejdsplads - lær os at kende

e-introduktion - grafik

Vi har lavet en e-introduktion for nyansatte om Vejle Kommune som arbejdsplads. 
Overvejer du at søge et job hos os, er du også meget velkommen til at se den.