Skip navigation

Ledige job

Her finder du en oversigt over ledige stillinger i Vejle Kommune

Ansøgningsfrist: 23-01-2017 23:59

Vi søger en digital konsulent med hang til den gode, effektive
brugeroplevelse. Stillingen er en projektstilling på et halvt år.

 

Teknik & Miljø i Vejle Kommune skal være Danmarks bedste digitale forvaltning.
Den målsætning betyder endnu flere interessante opgaver til vores team, der arbejder med web og digitalisering.
Derfor har vi brug for dig. Du skal hjælpe os med at levere skarpe løsninger til borgere, erhvervsliv og kolleger.

 

Vores mål: At gøre det så let som muligt for andre at hjælpe sig selv.

 
Om jobbet
Du bliver en del af en større afdeling, Økonomi & Optimering. Her arbejder dine nærmeste kollegaer med digitalisering, web, geografiske data og effektivisering af arbejdsgange. I projektperioden kommer du også til at samarbejde på tværs af hele forvaltningen.
 
Som digital konsulent i Teknik & Miljø kommer du til at:
  • arbejde med digitalisering i en stor, offentlig organisation, der gerne vil forme udviklingen og ikke blot følge efter andre
  • arbejde i et selvstyrende team med kolleger, der prioriterer at dele viden og erfaringer. Vi vil altid gerne gøre hinanden bedre og klogere.
  • påvirke digitaliseringen, så kommunens borgere, erhvervsliv og ansatte får en hurtigere, bedre og mere imødekommende digital service
  • gøre en forskel på det digitale område, der kan være vanskeligt for mange mennesker at navigere i, og som samtidig er i knivskarpt fokus fra offentligheden og ledelsen
  • arbejde med drift og udvikling af vores digitale selvbetjeningsløsninger
  • arbejde med indhold og opbygning på vores websites, som er integreret del af vores indsats på det digitale område.
 
Derfor er vores ønsker til dig blandt andet, at du:
  • forstår, hvad digitalisering indebærer kan analysere, se sammenhænge og muligheder for at optimere har evnen (og lysten) til at sætte dig i brugerens sted
  • er udadvendt, med lyst at til arbejde på tværs af en stor organisation
  • har modet til at forandre andres hverdag
  • evner at arbejde med flere projekter sideløbende, uden at miste tråden
  • har modet til at sætte nye tiltag i gang – og til at lave fejl
  • kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og ikke er bange for en hverdag uden fast definerede opgaver
  • kan lide punktopstillinger
  •  
Det vil være en fordel, hvis du:
  • har erfaring med brugerkontakt og brugerinddragelse
  • har en relevant uddannelse
Vi forestiller os at du er nyuddannet eller måske har et par års erfaring.
 
Vi tilbyder dig:
  • en arbejdsplads med højt til loftet, digitale ambitioner og viljen til forandring en stor og spændende organisation med rig mulighed for at netværke på tværs af afdelinger og forvaltninger
  • udfordrende opgaver med ansvar, frihed til at forandre og mulighed for at udvikle dine kompetencer
  • gode kollegaer, der både lytter og lærer fra sig et godt miljø, hvor vi griner sammen, laver sociale arrangementer og frem for alt hjælper hinanden
 
Vi tilbyder en projektansættelse på seks måneder. Tiltrædelse hurtigst muligt.
 
Ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesforhold fastlægges efter overenskomst - tillæg forhandles og afhænger af kvalifikationer. Din arbejdstid er 37 timer ugentligt med flekstid.
 
Om os
Du vil blive ansat i Økonomi & Optimering, en afdeling under Økonomi og Service, der varetager fælles opgaver for hele Teknik & Miljø. Afdelingen har ca. 19 medarbejdere og er sammensat af personer med fagligheder inden for GIS, digitalisering, web og økonomi.
Som udvikler af løsninger til borgerne, erhvervslivet og vores kolleger står vi i spidsen for digitaliseringen af forvaltningen.
 
Flere oplysninger
Har du spørgsmål, hører vi gerne fra dig. Ring til digital koordinator Martin Krøger på tlf. 76 81 22 88 eller digital konsulent Kaja Cramer Almdal på tlf. 76 81 24 78.
 
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest mandag d. 23. januar 2017, men vi holder ansættelsessamtaler løbende.
 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter eller skriv til bosætningsguide Louise Nielsen på bosaetningsguide@vejle.dk.  

Denne side er sidst opdateret: 30.11.2016

 

Stillingsopslag på mail

Vil du have fremtidige stillingsopslag pr. e-mail? Klik her for at oprette en jobagent

 

Vejle Kommune som arbejdsplads - lær os at kende

e-introduktion - grafik

Vi har lavet en e-introduktion for nyansatte om Vejle Kommune som arbejdsplads. 
Overvejer du at søge et job hos os, er du også meget velkommen til at se den.