Skip navigation

Ledige job

Her finder du en oversigt over ledige stillinger i Vejle Kommune

Ansøgningsfrist: 25-01-2017 23:59
IT-konsulent (didaktiker/facilitator) 
 
Kan du nikke ja til følgende:  
 
Du kan og vil være med til at gøre vores digitaliseringsstrategi til virkelighed i en specialpædagogisk kontekst! 
 
Du er stjernen inden for digitalisering og læring, nytænkende og fagligt dygtig, og du vil være med til skabe specialundervisning for voksne og unge for fremtiden. 
 
Så har CSV Vejle jobbet til dig! 

 
Om jobbet 
Stillingen er en fast stilling på 37 timer som konsulent. 
 
Fokus i stillingen vil være på digitale processer, som skal re-orientere specialundervisningen, så vi kan imødekomme de ændrede krav i det omgivende samfund og dermed i højere grad gøre specialundervisningen på CSV til en integreret del af uddannelse, rehabilitering og læring for mennesker med funktionsnedsættelse i Vejle Kommune – også når det kommer til digitalisering. 
Sammen med kollegerne på CSV skal du være med til at sætte nye standarder for rammerne og indholdet i specialundervisningen. 
 
 
Vi forventer, at du 
  • er uddannet lærer samt efteruddannelse (inden for IT) - gerne på kandidatniveau 
  • erfaring inden for undervisning og vejledning gerne fra en uddannelsesinstitution 
  • har særlig interesse / talent for anvendelse af it som hjælpemiddel i undervisningen og i almindelig daglig livsførelse, og har mod og lyst til at inspirere og instruere kolleger på dette felt 
  • har forståelse og interesse for mennesker med særlige behov 
  • er motiveret, ihærdig og vedholdende  
  • kan håndtere udrulning af iPads og gerne kendskab til Lightspeed 
  • er ansvarsbevidst og klar til at argumentere for dine holdninger 
  • har mod og lyst til at udvikle faglige kundskaber, pædagogiske færdigheder og metoder i specialundervisningen 
  • har mod på og evne til at være med til at skabe fremtidens voksenspecialundervisning 
  • kan inddrage teknologi i arbejdet på at skabe anderledes, smartere og mere lærerige former for læring 
  • kan igangsætte nye læringsnetværk, f.eks. med inddragelse af frivillige 
Vi tilbyder dig
  • en rummelig arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum 
  • et fagligt stærkt og udviklingsorienteret center med et kompetent og engageret personale 
  • en spændende og udviklingsorienteret organisation, hvor du vil have mulighed for indflydelse, tænke nyt samt få mulighed for at præge din egen stilling 
  • en stilling som du i høj grad selv kan være med til at forme 
 
Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. 
 
Om CSV 
CSV står for Center for Specialundervisning for unge og Voksne. CSV ligger på tre matrikler med hovedmatrikel på Solsikkevej 6 i Vejle tæt ved både natur og byen. Der er 63 ansatte på CSV fordelt på lærere, konsulenter pædagogmedhjælpere, teknisk-administrativt personale samt ansatte på særlige vilkår.  
 
CSV har tre afdelinger: Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), Kommunikation & Teknologi samt Voksenspecialundervisning (VSU). CSV lægger stor vægt på at være et rummeligt sted, hvor både elever, kursister, borgere og ansatte føler sig velkomne og trives, samtidig med at hovedformålet LÆRING er i højsædet. 
 
Vores kerneopgave på CSV er at støtte borgere med særlige udfordringer med at lykkes med deres liv. 
Vi stræber efter at borgere i mødet med os oplever sublime rammer, der muliggør et godt liv – i hverdagen og i samfundet. 
Det betyder, at vi møder borgerne, hvor de er, og at vi altid har udvikling for øje. Vi formulerer sammen med borgeren mål, som er pejlemærker i undervisningen, og vi støtter og udfordrer borgeren til at holde fast i den ønskede forandring.   
For at lykkes med opgaven er vi parate til at gøre tingene på nye og bedre måder. Vi inddrager borgerne og søger nye partnerskaber på alle niveauer og på tværs for at skabe nye ideer, erkendelser og muligheder. 
 
CSV er organiseret i Vejle Kommunes afdeling for Uddannelse & Læring. Ledelsessekretariatet er organiseret med en forstander som øverst ansvarlig. Endvidere består ledelseslaget af en afdelingsleder for STU, som samtidig er souschef, en afdelingsleder for Kommunikation & Teknologi, en afdelingsleder for Voksenspecialundervisning, samt en økonomisk administrativ afdelingsleder. 
 
CSV Vejle er en velfungerende virksomhed med en stor samarbejdsflade ud i det øvrige samfund. Der er et godt kollegialt samarbejde på centeret og et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. 

 
Flere oplysninger
Har du lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Forstander Uffe Carlsen på uffca@vejle.dk  eller 21 75 43 84. 
 
Du kan læse mere om os på www.csv-vejle.dk  
 
  
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 25. januar 2017 
 
Samtaler vil finde sted 27. januar 2017 mellem 10.00 og 13.00 
 
 
Send din ansøgning  
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Saml gerne alle dokumenter i en fil inden den vedhæftes.  
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.  
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
 

Denne side er sidst opdateret: 30.11.2016

 

Stillingsopslag på mail

Vil du have fremtidige stillingsopslag pr. e-mail? Klik her for at oprette en jobagent

 

Vejle Kommune som arbejdsplads - lær os at kende

e-introduktion - grafik

Vi har lavet en e-introduktion for nyansatte om Vejle Kommune som arbejdsplads. 
Overvejer du at søge et job hos os, er du også meget velkommen til at se den.