Besøg din frikommune på Vejle Messen

Vejle Kommune deltager igen i år på Vejle Messen den 25. og 26. februar.

Og som noget nyt kan du i år få en snak med byrådspolitikerne om Vejle Kommunes nye status som frikommune, og hvad det betyder for servicen til borgerne.

Vejle Kommune blev officielt frikommune 1. januar i år – som den ene af ni kommuner.
Vejle har længe haft fokus på forenkling og afbureaukratisering. Den nye status som frikommune betyder, at kommunen får endnu større frihed til selv at bestemme, hvordan opgaverne skal løses i fremtiden uden snærende statslige regler.

Vejle Kommune har allerede fået godkendt 19 forsøg ud af i alt 35 ansøgninger på især skole- og arbejdsmarkedsområdet. Og flere nye ansøgninger er på vej.

På messen får borgerne mulighed for at komme med deres gode ideer til nye måder at gøre tingene på. Både på papir og på video. Imens kan børnene sidde og tegne deres drømme om f.eks. fremtidens skole, børnehave eller legepark.

Byrådspolitikerne er på standen lørdag fra kl. 11-15 og søndag kl. 10-14. Se oversigten her

Tre nye udstykninger
Vejle Kommunes jordsalg er som sædvanlig at finde på standen. I år har kommunen inviteret nogle af de private samarbejdspartnere med, som vil præsentere deres udstykninger.

Vejle Kommune har tre nye parcelhus-udstykninger med. Og som noget nyt har kommunen ændret overtagelsesfristen for grundene fra 3 til 6 måneder, så kunderne har tid til f.eks. at få solgt deres gamle hus - og det koster ikke at fortryde købet inden for de 6 hverdage, hvor fortrydelsesfristen løber.

Interesserede kan få en snak om mulighederne og høre mere om de nye udstykninger, som er på vej, på kommunens stand - nr. 110.

Elever fra Rødkilde Gymnasiums Dramahold kommer både lørdag og søndag og optræder.

Kontaktpersoner:
Frikommune-sekretariatet: Søren Bork, tlf. 76 81 17 10, sobha@vejle.dk
Jordsalg: Brian Holmer, tlf. 76 81 15 36, briah@vejle.dk



Denne side er sidst opdateret: 22.02.2012

columbusæg
På messen kan du aflevere din gode idé til frikommunen i et stort Columbusæg.

vejle messen rødkilde
Elever fra Rødkilde Gymnasiums Dramahold kommer både lørdag og søndag og optræder.