Skip navigation

Om vejle.dk

Nyt grafisk design, mere information til Vejles virksomheder, bedre søgning, mere fokus på selvbetjening og lettere at følge nyheder er nogle af de forbedringer, du kan opleve på det nye vejle.dk.

Ny struktur med borgeren i centrum

Hele strukturen er opbygget på fra bunden, og her har vi skævet meget til opbygningen på den fællesoffentlige borgerportal www.borger.dk. Samtlige sider er blevet omskrevet og gennemgået. Kommunens hjemmeside kan også bruges som portal til andre relevante offentlige hjemmesider. En del informationer henter vi automatisk ind fra Borger.dk, der sørger for, at de generelle tekster altid er ajour.

Hjemmesidens hovedindgange er:

  • Borger – her finder du de emner, der især er rettet mod dig som borger eller privatperson.
  • Erhverv – samler informationer rettet mod erhvervslivet og arbejdsmarkedet.
  • Politik og Dialog - handler om det politiske liv i Vejle Kommune.
 
Derudover finder du bl.a.
 
  • Om kommunen, der samler fakta om Vejle Kommune, nøgletal, informationer om kommunens organisation og meget mere.
  • Job, hvor du finder en oversigt over ledige job og informationer om Vejle Kommune som arbejdsplads.
  • Nyheder og Presse, der samler alle nyheder og servicemeddelelser.


Selvbetjening - altid tæt på

Den grønne farve signalerer ”Selvbetjening”. Den skal du holde øje med, hvis du vil klare tingene på hjemmesiden og slippe for at møde personligt op eller sende papirblanketter. Hvis der findes en selvbetjeningsløsning inden for et emne, så finder du altid en henvisning til den i en grøn boks i højre side af skærmen. Den samlede oversigt over selvbetjeningsløsninger findes på adressen www.selvbetjening.vejle.dk



Indgang til oplevelser og resten af kommunen


Vejle Kommune er andet end ansøgninger om pas, kørekort og byggetilladelser. Derfor kan du også bruge vejle.dk til hurtigt at klikke videre til Musikskolen, din lokale folkeskole, daginstitution eller andre offentlige hjemmesider. Er du på jagt efter oplevelser kan du fra forsiden komme videre til enten www.oplev.vejle.dk, der er kommunens event- og oplevelsesportal. Har du lyst til en shopping tur, så er der masser af inspiration at hente byportalen www.InVejle.dk.


Oftest stillede spørgsmål (FAQ)

Leder du efter svar på et helt specifikt spørgsmål, f.eks. ” Skal mine børn have et pas?”, kan du måske hurtigt finde svaret under ”Oftest stillede spørgsmål”.


Lettere at få nyheder fra kommunen

Vil du følge med i, hvad der rør sig på det kommunale område, kan du besøge sitet www.nyheder.vejle.dk  og få nyttige informationer om trafikken, hvornår affaldet bliver hentet i forbindelse med helligdage, læse om nye tilbud osv. Du kan abonnere på nyheder og servicemeddelelser enten via RSS eller ved at tilmelde dig et e-mail nyhedsbrev. Du modtager nyhedsbrevet hver fredag.


Bedre søgning

Søgefunktionen er også blevet forbedret. Den hjælper dig bl.a. ved med det samme at foreslå ord, der matcher dine indtastninger. Søgeresultaterne er desuden delt op i kategorier.



Denne side er sidst opdateret: 26.04.2012