Skip navigation

Det danske valgsystem

I Danmark er der en række institutioner, hvor borgerne skal vælge deres repræsentanter.

Det danske valgsystem

I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Dette betyder, at borgerne ved valgene udvælger de repræsentanter til Folketinget, kommunalbestyrelser og regionsråd, som de ønsker skal tage beslutninger på deres vegne.  

Folketingsvalg

Valg til Folketinget skal  ifølge Grundloven afholdes mindst en gang hver fjerde år, da et folketing højest må sidde i fire år. Det er statsministeren, der udskriver valget.

Folketingets 179 folkevalgte medlemmer er opdelt i partier, og kun sjældent sidder der en kandidat uden for et parti - en løsgænger.

Når man skal afgive sin stemme kan man enten stemme på et parti eller på en specifik person.

Om folketingsvalg

Folketinget og dets arbejde 

Folkeafstemninger

I visse tilfælde kan eller vil Folketinget ikke selv tage stilling til en sag, men spørger om borgernes mening ved en folkeafstemning. I disse tilfælde er der tale om direkte demokrati.

I Danmark har der fx været flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål.

Om folkeafstemninger 

Kommunale valg

I Danmark er der kommunalt selvstyre, hvor kommuner og regioner hver især har selvbestemmelse over en række områder. De kommunale valg er en samlebetegnelse for valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Disse valg skal afholdes en gang hvert fjerde år, og altid den tredje tirsdag i november. Næste kommunalvalg bliver i november 2013.

Om kommunal- og regionsvalg

EU-Parlamentsvalg

Da Danmark er med i Den Europæiske Union, skal danskerne også vælge kandidater til EU-parlamentet. Der skal vælges 14 danske repræsentanter til parlamentet. Der afholdes valg hvert femte år. Seneste valg foregik den 7. juni 2009, og det næste valg bliver i juni 2014. 

Europa-Parlamentsvalg

Klagemuligheder

Det er muligt at klage over et afholdt valg, hvis man fx mener, at optællingen af stemmer ikke er foregået korrekt. Hvis du gerne vil klage over et folketingsvalg, skal du senest en uge efter valget henvende dig til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Her kan du også klage over afholdte Europa-Parlamentsvalg.

Økonomi- og Indenrigsministeriet (nyt vindue)

Hvis det er et kommunalt valg, du vil klage over, skal du henvende dig til kommunen eller regionen senest en uge efter valget.

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, kommunen eller regionen. Yderligere oplysninger om de europæiske valg kan du få hos EU-Parlamentet.

Økonomi- og Indenrigsministeriet (nyt vindue)

Europa-Parlamentets hjemmeside (nyt vindue)

Indhold leveret af:

Denne side er sidst opdateret: 29.09.2011