Skip navigation

Folketingsvalg

Der var Folketingsvalg den 18. juni 2015.

Ved valget til Folketinget torsdag den 18. juni bestemte landets borgere med deres kryds på stemmesedlen, hvem der skulle sidde i Folketinget.


Der kunne stemmes fra kl. 9.00 til kl. 20.00. Valgstederne fremgik af det valgkort, de stemmeberettigede fik tilsendt med posten.

Læs mere

Folketingsvalg

Ifølge den danske grundlov må medlemmerne af Folketinget højst sidde fire år, hvorefter der skal udskrives valg til Folketinget. Det er den siddende statsminister, der når som helst inden for de fire år kan udskrive valget - dvs. også selvom der ikke er gået fire år.

Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer, heraf 175 i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland.

Det seneste folketingsvalg blev holdt den 18. juni 2015.

I grundloven står der ikke nogen steder, hvor lang tid før valgdagen, statsministeren skal udskrive valget. Af rent praktiske hensyn vil der dog normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. Fx kan der allerede brevstemmes 21 dage før selve valgdagen til folketingsvalget.

Valgkredse

Ved valg til Folketinget er Danmark delt op i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, som igen er delt op i ti storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse, og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består hver af tre storkredse.

Opdelingen i landsdele og storkredse bruges til at beregne, hvor mange folketingsmedlemmer, der skal vælges i de enkelte valgkredse. Hver storkreds har et fast antal mandater, det vil sige et antal personer, der kan vælges til Folketinget. Antallet er fastsat efter indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed og ændres hvert 5. år.

Der er i alt 135 kredsmandater fordelt til hele landet og 40 tillægsmandater til fordeling mellem partierne. De 40 tillægsmandater bliver fordelt efter regler, som skal sikre partierne en mere ligelig fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.

Fordelingen er for tiden sådan, at der i Hovedstaden er 39 kredsmandater og 11 tillægsmandater. I Sjælland-Syddanmark er der 50 kredsmandater og 15 tillægsmandater, og i Midtjylland-Nordjylland er fordelingen 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.

Opstillingskredse

De ti storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne til valget stiller op i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds - enten som kandidat for et parti, der er berettiget til at stille op eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Ingen kandidat kan være opstillet i mere end én storkreds.

Hvilke kandidater, du kan stemme på, afhænger derfor af, hvor du bor.

Forholdstalsvalg

I Danmark har man forholdstalsvalg. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Med det danske system sørger man for, at der er overensstemmelse mellem et partis andel af stemmer og deres andel af mandaterne i Folketinget.

Da man ved fordelingen af kredsmandater ikke opnår det præcise antal mandater, som stemmeandelen på landsplan berettiger til, bliver man efterfølgende tildelt et passende antal tillægsmandater, så der er overensstemmelse mellem stemmeandel og mandatandel.

Spærreregel

Hvis et parti opnår mindst 2 pct. af stemmerne, vil partiet normalt blive repræsenteret i Folketinget. 2 pct. af stemmerne svarer til 4 mandater. Opnår partiet under 2 pct. af stemmerne på landsplan, vil partiet normalt ikke blive repræsenteret i Folketinget, og de stemmer, som er afgivet på partiet, går tabt. Et parti kan dog også komme i Folketinget, hvis partiet vinder et kredsmandat, uden at det har opnået 2 pct. af stemmerne på landsplan, men det er ikke sket i nyere tid.

Hvis du vil klage

Enhver kan klage over et afholdt folketingsvalg, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Hvis du ønsker at klage, skal dette ske til Folketinget senest en uge efter valget. Klagen skal dog sendes til social- og indenrigsministeren.

 

Læs mere

Når du vil brevstemme i Danmark

?I stedet for at møde op på valgdagen og stemme, kan du vælge at brevstemme.

Hvis du brevstemmer, kan du ikke også stemme på valgdagen. Du må gerne brevstemme flere gange, fx hvis du ombestemmer dig undervejs – det er så den sidst afgivne brevstemme, der tæller.

I Danmark kan du brevstemme her:

i alle landets kommuner, fx på borgerservicecentrene. I nogle kommuner kan du også stemme på biblioteker eller mobile brevstemmesteder - spørg kommunen, hvor du kan brevstemme:

  • på sygehuse, hvis du er indlagt
  • på plejehjem, beskyttede boliger og i ældreboliger, hvis du er beboer
  • i særlige boformer for fx kvinder udsat for vold, voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, hvis du opholder dig her
  • i fængsler, arresthuse, m.m., hvis du er indsat
  • i dit eget hjem, hvis du er syg eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem
  • på afsides beliggende øer, hvor der ikke er et afstemningssted.

Hvornår kan jeg brevstemme i Danmark?

Brevstemme til folketingsvalg

Til folketingsvalg kan du brevstemme fra tre uger før valgdagen til og med den næstsidste hverdag før valgdagen, herunder lørdag. Du kan ikke brevstemme, før valget er udskrevet.

Brevstemme til folkeafstemninger

Til folkeafstemninger kan du som udgangspunkt brevstemme seks uger før valgdagen i en hvilken som helst kommune i Danmark og indtil den næstsidste hverdag før afstemningsdagen, herunder lørdag.

Det er dog en betingelse, at der skal være den fornødne klarhed over, hvad det er, vælgerne skal stemme om til folkeafstemningen, forinden brevstemmeafgivningen kan gå i gang. Ved nogle folkeafstemninger vil man derfor ikke kunne brevstemme fra seks uger før afstemningsdagen, og brevstemmeafgivningen vil derfor gå i gang senere.

Hvis du til en folkeafstemning brevstemmer et andet sted i Danmark end i kommunen - fx på et sygehus, hvis du er indlagt - kan du først brevstemme fra tre uger før afstemningsdagen og indtil den næstsidste hverdag før afstemningsdagen, herunder lørdag.

Spørg kommunen om åbningstider for brevstemmeafgivning, da de kan variere fra kommune til kommune.

Sådan brevstemmer du - husk gyldig legitimation

Når du møder op på et sted, hvor man kan brevstemme, vil der være en stemmemodtager til stede, som vil vejlede dig om, hvordan du brevstemmer.

Når du har fremvist gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller det gule sygesikringsbevis, vil du få udleveret en stemmeseddel og en kuvert, som du skal lægge stemmesedlen i, når den er udfyldt.

Du vil derudover få udleveret et følgebrev, som du skal udfylde med dit navn, din fødselsdato og din bopælsadresse. Nogle af disse oplysninger kan dog være udfyldt på forhånd maskinelt af kommunen. Du skal under alle omstændigheder datere og underskrive følgebrevet, når du har brevstemt.

Læs mere om brevstemmeafgivning på Social- og Indenrigsministeriets valgsite.

Ansøg om at stemme i hjemmet

Hvis du er syg, eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem, kan du ansøge om at stemme i dit hjem. Det er kommunen, som skal have ansøgningen senest kl. 18, tolv dage før valget. Er det en lørdag eller søndag, forlænges fristen til førstkommende mandag kl. 12.

Hvis kommunen mener, at du er berettiget til at stemme hjemmefra, vil I sammen aftale et tidspunkt, hvor to tilforordnede vælgere vil komme til dit hjem med en brevstemmeseddel.

Du kan læse mere om, hvordan du søger om at brevstemme i eget hjem, på Social- og Indenrigsministeriets valgsite.

Stemme fra institution m.v.

Hvis du bor eller er indlagt på en institution, som fx et plejehjem, et hospital, særlige boformer m.v., eller hvis du er indsat i et fængsel, kan du også brevstemme her.

Kommunen vil sørge for, at der kommer tilforordnede vælgere hen til institutionen. De tilforordnede vælgere udleverer brevstemmeseddel og følgebrev og registrerer din stemme.

Hvis du er indlagt på et hospital eller er indsat i et fængsel eller arresthus, er det personalet dér, der fungerer som brevstemmemodtagere.

Brevstemme fra udlandet

Hvis du opholder dig midlertidigt i udlandet, når der er valg eller folkeafstemning, fx hvis du er på ferie, studie- eller forretningsrejse eller lignende, kan du brevstemme i udlandet ved enhver dansk ambassade eller ethvert dansk konsulat.

Hvis du bor i udlandet, har du som udgangspunkt ikke ret til at stemme til valg og folkeafstemninger i Danmark. Enkelte grupper af danske statsborgere, der har bevaret en særlig tilknytning til Danmark, kan dog søge om at bevare deres valgret til danske valg i en tidsbegrænset periode.

Hvis du ønsker at blive optaget på valglisten for udlandsdanskere, skal du anmode om det til din seneste bopælskommune i Danmark. Det er den samme valgliste, man bliver optaget på ved folketingsvalg og folkeafstemninger.

Hvis du bor i udlandet og har søgt om og er blevet godkendt til at komme på valglisten, fordi du opfylder betingelserne, har du valgret til folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg. Du kan så brevstemme i udlandet, men kan også stemme på valgdagen i Danmark, hvis du er hjemme dér.

Du kan læse nærmere om udlandsdanskeres valgret på Social- og Indenrigsministeriets valgsite.

Hvornår kan jeg brevstemme i udlandet?

Du kan brevstemme fra og med tre måneder før valgdagen til folketingsvalg. Da man ikke ved folketingsvalg ved, hvornår der er valg, kan du dog brevstemme i udlandet når som helst, men din stemme kommer kun i betragtning, hvis den er afgivet tidligst tre måneder før valgdagen. Har du afgivet en brevstemme til folketingsvalg på et tidligere tidspunkt end tre måneder før valgdagen, skal du derfor brevstemme igen eller møde op og stemme på valgdagen.

Ved folkeafstemninger kan du som udgangspunkt brevstemme tre måneder før valgdagen. Det er dog en betingelse, at der skal være den fornødne klarhed over, hvad det er, vælgerne skal stemme om til folkeafstemningen, forinden brevstemmeafgivningen kan gå i gang. Ved nogle folkeafstemninger vil man derfor ikke kunne brevstemme fra tre måneder før afstemningsdagen, og brevstemmeafgivningen vil derfor gå i gang senere.

Brevstem i god tid

?Når du brevstemmer i udlandet, er det en god idé at gøre det i god tid, så din brevstemme kan nå at blive sendt hjem og komme frem til kommunen, inden afstemningen starter klokken 8 på valgdagen.

Hvor brevstemmer jeg fra i udlandet?

Hvis du ønsker du at brevstemme fra udlandet, skal du henvende dig til den danske ambassade eller et dansk konsulat i det land, hvor du opholder dig.

Også danske statsborgere, som opholder sig i Grønland, på Færøerne, eller som gør tjeneste på et dansk skib eller havanlæg, fx boreplatform, kan brevstemme. Når du skal afgive din brevstemme, foregår det på de færøske / grønlandske folkeregistre, på skibet eller havanlægget. Søfolk og deres medrejsende ægtefæller kan i øvrigt brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg. Disse brevstemmer bliver ikke forældet, men gælder til det næste folketingsvalg.

Du kan læse nærmere om udlandsdanskeres valgret på Social- og Indenrigsministeriets valgsite.

 

Denne side er sidst opdateret: 07.10.2015

Læs mere

på Folketingets valgside

Valg 2015, der samler partiernes opdateringer på de sociale medier.

Borger.dk samler også en række informationer om valget.

Valgsekretariat

Valgsekretariatet
Juridisk Kontor
Skolegade 1
7100 Vejle
Telefon: 76 81 00 00
E-mail: valg@vejle.dk