Skip navigation
Du er her:

Ofte stillede spørgsmål

Her på siden har vi samlet svar på de oftest stillede spørgsmål. Finder du ikke svaret på netop dit spørgsmål, kan du prøve at skrive det, du leder efter, i søgefeltet øverst på hjemmesiden.

Søg her:

Find dit spørgsmål ud fra emne

  • Affaldsgebyrer for erhverv
    • Generelt

      • Hvorfor er jeg blevet opkrævet affaldsgebyr, det er jeg ikke tidligere blevet?

        Opkrævning af affaldsgebyrer sker på baggrund af virksomhedens oplysninger i CVR den 1. januar i opkrævningsåret. I forbindelse med revision af Affaldsbekendtgørelsen, er der sket en mindre ændring af virksomheder, der er automatisk fritaget for betaling af affaldsgebyrer. Tidligere var følgende virksomhedsformer automatisk fritaget, hvis der var 0 ansatte på p-nummer adressen: aktieselskaber (60), øvrige virksomheder (280) og uoplyst virksomhedsform (990) samt dagplejemødre og renserier, selvbetjeningsvaskerier. Det er de ikke længere. Det kan være en af grundene til, at din virksomhed nu modtager en opkrævning.
        Find svaret her

      • Hvorfor er der påført flere gebyrer på min opkrævning?

        Der er krav til kommunerne om at skabe synlighed i, hvad affaldsgebyrene dækker. Derfor kan der af opkrævningen fremgå forskellige affaldsgebyrer. Følg linket og læs mere om de forskellige affaldsgebyrer.
        Find svaret her

      • Hvorfor har min virksomhed modtaget flere breve?

        Vi opkræver affaldsgebyrer på baggrund af virksomhedernes produktionsnumre (P-numre), som de står anført i CVR. Er der f.eks. registreret tre P-numre på din virksomhed, vil din virksomhed modtage 3 breve. Det er virksomhedens eget ansvar at sikre, at oplysningerne i CVR er korrekte.
        Find svaret her
    • Flytning, ophør og start af virksomhed

      • Min virksomhed er flyttet til en anden kommune inden 1. januar i opkrævningsåret, skal jeg så betale?

        Administrationsgebyr, genbrugspladsgebyr og jordflytningsgebyr skal opkræves ved de virksomheder, der ligger i kommunen pr. 1. januar i opkrævningsåret. Hvis du over for kommunen kan dokumentere, at du har rettet henvendelse til Erhverv- og Selskabsstyrelsen om flytning af din virksomhed inden 1. januar i opkrævningsåret, vil kommunen kunne fritage din virksomhed for affaldsgebyr det pågældende år. Betaling for brug af dagrenovationsordningen følger andre regler.
        Find svaret her

      • Min virksomhed er flyttet efter 1. januar i opkrævningsåret, skal jeg så betale?

        Administrationsgebyr, genbrugspladsgebyr og jordflytningsgebyr skal opkræves ved de virksomheder, der ligger i kommunen pr. 1. januar i opkrævningsåret – og virksomheden skal betale gebyrerne, også selv om virksomheden er fraflyttet kommunen eller fraflytter kommunen i løbet året. Da der er tale om et årligt gebyr, kan der ikke gives refusion for hverken administrationsgebyr eller genbrugspladsgebyr. Vær opmærksom på de særlige regler for betaling for brug af dagrenovationsordningen.
        Find svaret her

      • Min virksomhed har været lukket i årevis, hvorfor får jeg en regning?

        Kommunen bruger oplysninger i CVR for at bestemme, hvem der skal betale affaldsgebyrer. Hvis virksomheden ikke er afmeldt CVR, vil der blive opkrævet affaldsgebyr. Det er virksomhedens eget ansvar at sørge for, at oplysningerne i CVR er opdateret.
        Find svaret her

      • Min virksomhed er startet op i år, hvad skal jeg betale?

        Hvis du har tilmeldt din virksomhed til Erhvervs- og Selskabstyrelsen efter 1. januar 2011, bliver du ikke automatisk opkrævet affaldsgebyrer. Hvis du benytter en kommunal indsamlingsordning, skal virksomheden betale for ydelsen. Henvendelse om tilmelding til henholdsvis dagrenovationsordningen og genbrugspladserne skal ske på 76 81 28 00.
        Find svaret her
    • Regler

      • Hvilke affaldsgebyrer opkræves virksomheden?

        Virksomheden opkræves bl.a. et administrationsgebyr, der fx dækker information, planlægning, administration af affaldslovgivningen, arealleje. Herudover opkræves virksomheden et genbrugspladsgebyr, dagrenovationsgebyr og et jordflytningsgebyr.
        Find svaret her

      • Opkræver andre kommuner også affaldsgebyrer ved virksomheder?

        Ja, alle landets kommuner opkræver affaldsgebyrer, som er fastsat ud fra principper fastlagt i Affaldsbekendtgørelsen.
        Find svaret her

      • Hvorfor skal min branche betale?

        Af Affaldsbekendtgørelsen fremgår det, hvilke brancher som skal opkræves, og hvilke brancher, som kan fritages. Udvælgelsen er fastlagt ud fra branchernes aktiviteter, og en vurdering af, hvor der generelt frembringes affald.
        Find svaret her

      • Hvor får AffaldGenbrug oplysningerne om min virksomhed?

        AffaldGenbrug henter oplysninger om virksomhederne fra Det centrale virksomhedsregister CVR. Oplysningerne trækkes pr. 1. januar i opkrævningsåret, så dataene er så opdaterede som overhovedet muligt. Virksomheden skal selv indberette og opdatere oplysninger om virksomheden. Det gælder både branchekode, p-nummer, adresse samt eventuel lukning af virksomheden. Det er derfor en god idé at opdatere oplysningerne i CVR mindst en gang om året.
        Find svaret her

      • Jeg bor til leje og min udlejer betaler affaldsgebyr. Skal jeg betale?

        Ja, affaldsgebyrer ved erhverv opkræves ved den i CVR registrerede ejer af virksomheden. Det eneste, der evt. opkræves ved udlejeren er gebyr for dagrenovationsordningen. Hvis din virksomhed har tilmeldt sig dagrenovationsordningen med et CVR-nummer, vil gebyret for dagrenovation dog blive opkrævet sammen med de øvrige affaldsgebyrer direkte ved virksomheden.
        Find svaret her
    • Fritagelse

      • Jeg har intet affald, hvorfor skal jeg så betale?

        De fleste virksomheder har på et eller andet tidspunkt noget affald. Det kan for eksempel være: papir, tidsskrifter, el-pærer, emballage, kontorartikler, batterier eller andet. Hvis du kan sandsynliggøre, at din virksomhed intet affald har, og dermed ikke benytter kommunens ordninger, herunder husholdningens affaldsordninger, kan virksomheden blive fritaget for at betale affaldsgebyrer. For at blive fritaget skal der indsendes en digital fritagelsesanøgning.
        Find svaret her

      • Jeg får hentet affald af en privat vognmand/transportør. Skal jeg så betale affaldsgebyrer?

        Virksomheden kan fritages for genbrugspladsgebyret, hvis det dokumenteres, at virksomheden selv kildesorterer og bortskaffer alt sit affald til nyttiggørelse via egne ordninger. Der skal anvendes registrerede transportør/indsamler og modtageanlæg/behandlingsanlæg. Dokumentationen kan f.eks. være kopi af samarbejdsaftaler, kontrakter eller lignende. For at blive fritaget for genbrugspladsgebyr skal der indsendes en digital fritagelsesansøgning. Der vil fortsat blive opkrævet administrationsgebyr.
        Find svaret her

      • Kan jeg søge fritagelse for affaldsgebyr?

        Som udgangspunkt skal alle virksomheder betale affaldsgebyrer. I særlige tilfælde kan virksomheder blive fritaget for betaling af affaldsgebyrer. I Affaldsbekendtgørelsen er fastsat regler for, hvilke virksomheder der kan eller skal fritages.
        Find svaret her

      • Jeg har tidligere haft dispensation for betaling af administrationsgebyr (grundgebyr) og storskraldsgebyr - gælder dispensationen fortsat?

        Nej, dispensationen gjaldt kun for 2009 og 2010. Der skal derfor ansøges på ny, hvis virksomheden opfylder en af fritagelsesbegrundelserne.
        Find svaret her
    • Genbrugspladsgebyr

      • Jeg bruger ikke genbrugspladsen, skal jeg alligevel betale genbrugspladsgebyr?

        Ja, du betaler for muligheden for at kunne benytte genbrugspladserne. Det er pålagt alle kommuner at give virksomheder adgang til kommunens genbrugspladser og opkræve gebyr for denne adgang. Der er dog enkelte muligheder for at søge om fritagelse.
        Find svaret her

      • Jeg flytter min virksomhed fra en kommune til en anden i løbet af året. Skal jeg betale genbrugspladsgebyr i begge kommuner?

        Virksomheden skal kun betale genbrugspladsgebyr i den kommune, hvor virksomheden havde sin adresse registreret den 1. januar.
        Find svaret her

      • Jeg er tidligere blevet fritaget for genbrugspladsgebyr - gælder det fortsat?

        Nej, fritagelser gælder kun for et år ad gangen. Det betyder, at der skal søges på ny hvert år.
        Find svaret her

      • Hvordan er størrelsen af gebyret for genbrugspladser fastlagt?

        Genbrugspladsgebyret er forskelligt fra virksomhed til virksomhed og er fastlagt ud fra virksomhedens branchekode, antal ansatte og Vejle Kommunes brugerundersøgelse af virksomhedernes belastning af genbrugspladserne.
        Find svaret her

      • Hvorfor skal håndværkere og anlægsgartnere betale mere end øvrige virksomheder?

        Det er fastlagt i bilag 11 i Affaldsbekendtgørelsen, hvordan genbrugspladsgebyret skal differentieres mellem de enkelte typer virksomheder. Fordelingen er fastlagt ud fra en vurdering af de enkelte branchers belastning af genbrugspladserne.
        Find svaret her

      • Hvad er adgangskravene for virksomheder til genbrugspladsen?

        Virksomheder fra Vejle Kommune har adgang til genbrugspladserne i Vejle Kommune i køretøjer med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, excl. en evt. trailer. Virksomheder fra andre kommuner har ikke adgang til genbrugspladserne. De skal aflevere affaldet på genbrugspladser i hjemkommunen. Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark kan aflevere erhvervsaffald på genbrugspladserne mod betaling af affaldsgebyr. Gebyret betales for et kalenderår ad gangen.
        Find svaret her

      • Kan virksomheder aflevere olie- og kemikalieaffald på genbrugspladserne?

        Alle virksomheder, der ligger i Vejle Kommune kan aflevere farligt affald på genbrugspladserne. Den enkelte virksomhed må højst aflevere 200 kg farligt affald om året. Grænsen er fastlagt i Affaldsbekendtgørelsen. Når der afleveres farligt affald på genbrugspladserne, skal der altid afleveres en deklaration sammen med affaldet. Deklarationen skal underskrives af pladspersonalet, når affaldet afleveres. På den måde sikrer virksomheden, at den har dokumentation for, hvor affaldet er afleveret.
        Find svaret her
    • Omsætning

      • Hvorfor skal jeg anvende oplysninger om omsætning fra det kalenderår, der ligger 2 år før opkrævningsåret, når jeg skal søge om fritagelse fra gebyrer?

        For at sikre, at der ligger et færdigt årsregnskab, er det i Affaldsbekendtgørelsen fastlagt, at det er regnskabet for det forrige år, der er grundlag for fritagelse efter bestemmelsen om lav omsætning.
        Find svaret her
    • CVR /P-nummer

      • Hvad er en produktionsenhed og et P-nummer?

        P-nummer er forkortelse af "produktionsenhedsnummer". En produktionsenhed er betegnelse for en virksomheds aktiviteter på en bestemt adresse. Til hver virksomhed i CVR er knyttet en eller flere produktionsenheder. Nummeret består af 10 cifre.
        Find svaret her

      • Tæller en direktør med i antal ansatte?

        Antallet af ansatte er de ansatte på den juridiske enhed og på produktionsenheden. Tallet beregnes på baggrund af indbetalingerne til ATP. Dermed vil en direktør som oftest indgå i antallet af ansatte.
        Find svaret her

      • Slår rettelserne i CVR i gennem for opkrævningen i år?

        Det er oplysningerne i CVR pr. 1. januar i opkrævningsåret, der danner grundlag for affaldsgebyrerne det pågældende år. Rettelser i CVR i løbet af året får først betydning for opkrævningen det efterfølgende år.
        Find svaret her

      • Hvornår skal jeg senest have opdateret mine oplysninger i CVR?

        Du skal altid holde dine oplysninger i CVR opdateret. Det gælder også, hvis virksomheden flytter, begynder at lave noget andet så branchekoden skal ændres eller andet. Det er en god idé at tjekke virksomhedens oplysninger mindst en gang årligt.
        Find svaret her
  • Begravelseshjælp

    • Hvor søger jeg om begravelseshjælp til min afdøde forælder?

      Det er afdødes bopælskommune, der skal udbetale begravelseshjælp til boet.
      Find svaret her

    • Hvordan søger jeg om begravelseshjælp?

      For at søge om begravelseshjælp, skal der udfyldes et ansøgningsskema. De fleste bedemænd i Vejle Kommune hjælper de pårørende med at søge om begravelseshjælp. Hvis ikke bedemanden indsender en ansøgning for dig, kan du få et skema i Specialsygesikringen i Borgerservice.
      Find svaret her

    • Hvem får udbetalt begravelseshjælpen?

      Begravelseshjælpen udbetales enten til den som underskriver ansøgning eller direkte til begravelsesforretningen. Begravelseshjælp som udbetales efter at du har indsendt en skifteretsattest, udbetales til den person, der er udpeget af Skifteretten eller direkte til begravelsesforretningen.
      Find svaret her

    • Hvor meget kan jeg få i begravelseshjælp?

      Det afhænger af, om den afdøde efterlader sig formue. Begravelseshjælpen i 2011 ligger mellem 0 og 9.650 kr.
      Find svaret her

    • Hvordan beregnes formuen?

      Formuen gøres op i forbindelse med dødstidspunktet. Formuen omfatter bl.a en række aktiver.
      Find svaret her

    • Hvordan beregnes begravelseshjælpen?

      Til beregning af begravelseshjælpen anvendes nogle grundtakster.
      Find svaret her

    • Hvornår udbetales begravelseshjælpen?

      Når Vejle Kommune modtager en ansøgning om begravelseshjælp, udbetales i første omgang 1.050 kr., hvis den afdøde er født før 1. april 1957. Skifteretten udsteder en boopgørelse. Når du indleverer en kopi af den til kommunen, kan det beregnes, om der er grundlag for yderligere udbetaling af begravelseshjælp.
      Find svaret her

    • Min onkel er død. Jeg er hans eneste familie. Kan kommunen hjælpe med begravelsen?

      Borgere, som ikke efterlader sig familie eller anden omgangskreds, kan i særlige tilfælde begraves med hjælp fra det offentlige.
      Find svaret her

    • Min far er død. Jeg har ikke råd til at betale for hans begravelse. Kan jeg få hjælp?

      Hvis du er på f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse eller fleksydelse, er der mulighed for at søge hjemkommunen om hjælp til betaling af begravelsesudgifter, som overstiger den almindelige begravelseshjælp.
      Find svaret her
  • Bolig og byggeri

    • Før du bygger - hvad skal du huske?

      Du skal være særligt opmærksom på, om der gælder særlige forhold for din ejendom, som kan have betydning for udførelsen af ombygning eller nyt byggeri på din ejendom.
      Find svaret her

    • Mens du bygger - hvad skal du huske?

      Få svar på hvordan du styrer et byggeri, økonomi og forsikring? Du kan også læse, hvilke opgaver du må udføre selv.
      Find svaret her

    • Når du har bygget - hvad skal du huske?

      Når byggeriet er færdigt, skal det færdigmeldes til kommunen, overdrages til dig ved en såkaldt afleveringsforretning og måske skal der tegnes et nyt energimærke. Herefter venter det endelige byggeregnskab og den afsluttende afregning med entreprenøren.
      Find svaret her
  • Boligstøtte

    • Hvad er forskellen på boligstøtte, boligsikring og boligydelse?

      Boligstøtte er en samlet betegnelse for Boligsikring og Boligydelse. Boligsikring er en støtte som kan ydes til alle, der bor til leje, og ikke modtager en social pension. Førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003, kan også få boligsikring. Boligydelse kan ydes til modtagere af invaliditetsydelse og til folke- og førtidspensionister, som bor til leje, i ejerbolig, er private andelshavere eller bor i kollektive bofællesskaber og ældreboliger. Førtidspensionen skal være tilkendt før 1. januar 2003.
      Find svaret her

    • Kan jeg få boligstøtte?

      Du kan som hovedregel kun få boligstøtte, hvis din bolig har eget køkken eller kogeniche med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Der kan ikke ydes tilskud til enkeltværelser. Der kan dog efter særlige regler ydes boligstøtte til visse personer der bor i kollektive bofællesskaber eller boliger for ældre, dvs. hvor den enkelte person ikke har selvstændigt køkken.
      Find svaret her

    • Hvor søger jeg om boligstøtte?

      Du kan søge om boligstøtte på nettet ved at følge vejledningen på www.borger.dk Hvis du har problemer med at udfylde ansøgningne er du velkommen til at kontakte Borgerservice Team Pension & Boligstøtte.
      Find svaret her

    • Hvor meget boligstøtte kan jeg få?

      Boligstøttens størrelse afhænger af hvor mange voksne og børn der bor i boligen, husstandens samlede indkomst/formue, boligens størrelse (antal m2), boligudgiften, dvs. nettohuslejen uden udgifter til varme, el, garage m.m. Du kan selv beregne, hvor meget du kan få i boligstøtte. Beregningen er vejledende.
      Find svaret her

    • Får jeg besked, når boligstøtten er gået ind på min konto?

      Når din ansøgning er indberettte, vil du modtage et brev, hvor du kan se beregningen og beregningsgrundlaget for din boligstøtte. Herefter får du kun besked, hvis der sker ændringer til beregningen af boligstøtten. Boligstøtten er forudbetalt og bliver udbetalt den 1. hverdag i måneden. Hvis du bor til leje i en boligforening (Østerbo, AAB, Lejerbo eller Domea), vil din boligstøtte blive udbetalt til boligforeningen. Boligforeningen fratrækker herefter boligstøtten i lejeopkrævningen. Hvis du er lejer hos en privat udlejer, vil boligstøtten blive sat ind på din NemKonto. Du kan tilmelde dig e-boks og modtage dine meddelelser om boligstøtte elektronisk.
      Find svaret her

    • Skal jeg give besked, hvis der sker ændringer i mine boligforhold?

      Ja. Det er vigtigt, at du giver boligstøttekontoret besked, når der sker ændringer i dine personlige og økonomiske forhold, da det kan medføre en regulering af din boligstøtte. Væsentlige ændringer kan være i indkomsten, enten hos dig eller andre i husstanden, ændring i antallet af husstandens medlemmer eller ændring i boligudgifterne.
      Find svaret her

    • Kan jeg søge om boligstøtte til en andelsbolig?

      Ja, det kan du godt hvis du er pensionist. Som andelshaver i en privat andelsboligforening modtager du boligstøtten som et lån. Det betyder, at du skal betale lånet tilbage, hvis lejemålet ophører.
      Find svaret her
    • Hvordan stopper jeg min boligstøtte?
  • Børnebidrag

    • Kan jeg få børnebidrag?

      Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Hvis forældrene ikke bor sammen, kan de aftale, hvordan barnet skal forsørges. Hvis de ikke kan blive enige, kan statsforvaltningen træffe en afgørelse om bidrag.
      Find svaret her

    • Vi kan ikke blive enige om, hvad der skal betales i børnebidrag. Hvad gør jeg?

      Begge forældre har pligt til at forsørge deres børn. Kan I ikke blive enige, kan I få hjælp hos Statsforvaltningen, som kan lave en bidragsafgørelse.
      Find svaret her

    • Hvor meget får jeg udbetalt i børnebidrag?

      Normalbidraget udgør 1.228 kr. (2012), og består af et grundbeløb på 1.087 kr. (2012) og et fast tillæg på 141 kr. (2012). Normalbidrag 2011: Grundbeløb 1.056 kr. + tillæg 137 kr.
      Find svaret her

    • Jeg får ikke børnebidraget fra den anden forælder. Hvad gør jeg?

      Når bidraget er fastsat i Statsforvaltningen, kan kommunen lægge beløbet ud, hvis den anden forælder ikke betaler.
      Find svaret her

    • Hvornår udbetales børnebidraget?

      Hvis du modtager bidraget fra kommunen, udbetales børnebidraget på den første hverdag efter forfaldsdatoen. Forfaldsdatoen fremgår af bidragsafgørelsen, som Statsforvaltningen har truffet.
      Find svaret her

    • Mit barn skal konfirmeres, kan jeg forlange, at den anden forælder betaler noget?

      Hvis du ikke bor sammen med barnets anden forælder, har du mulighed for at søge om ekstra bidrag til konfirmation.
      Find svaret her

    • Mit barn skal døbes, kan jeg forlange, at den anden forælder betaler noget?

      Du kan søge om bidrag til dåb ved barnets fødsel hos Statsforvaltningen. Beløbet udbetales på dåbsdagen.
      Find svaret her

    • Kan jeg få bidrag efter barnet er fyldt 18 år?

      Hvis barnet er mellem 18 og 24 år, kan du søge om uddannelsesbidrag hos Statsforvaltningen.
      Find svaret her

    • Hvorfor får jeg et ansøgningsskema om bidrag, når jeg allerede får?

      Når dit barn er fyldt 15 år, har barnet mulighed for selv at tjene penge. Du skal derfor hver måned oplyse, hvor meget dit barn tjener, før du kan få børnebidrag.
      Find svaret her
  • Børnepasning

    • Er der pasningsgaranti?

      Vejle Kommune har pasningsgaranti. Pasningsgarantien gælder for børn over 26 uger. Det betyder, at forældre er garanteret en plads til deres barn tre måneder efter at Vejle Kommune har modtaget ansøgningen. Dog er pasningsgarantien 30 uger, hvis forældrene har 26 eller flere ugers barselsorlov. Pasningsgarantien omfatter ikke en plads i en bestemt institution eller i et bestemt område.
      Find svaret her

    • Hvornår skal jeg søge en plads til mit barn?

      Du skal søge en plads senest tre måneder før, du ønsker en plads til dit barn. Så garanterer vi en plads til den ønskede tid.
      Find svaret her

    • Hvad koster pasningen?

      Se priserne for pasnings- og fritidstilbud til børn og unge i alderen 0-18 år på Vejle Kommunes hjemmeside.
      Find svaret her

    • Kan vi få søskenderabat?

      Der ydes søskendetilskud til familier med mere end et barn i dagtilbud. I skal selv betale fuld pris for den dyreste plads og halv pris for de øvrige pladser. Du får automatisk søskendetilskud, hvis du har mere end et barn i et kontrolleret dagtilbud. Du skal altså ikke søge om at få det.
      Find svaret her

    • Kan jeg få en friplads?

      I kan søge om økonomisk fripladstilskud, hvis den samlede bruttoindkomst i hustanden 2011 er på 470.399 kr. eller derunder. Er der flere hjemmeboende børn under 18 år, så forhøjes beløbet dog med 7000 kr. for hvert barn udover det første. Det økonomiske fripladstilskud er skaleret efter indkomst, så man kan få helt eller delvist tilskud til forældrebetalingen.
      Find svaret her

    • Kan jeg få tilskud til privat pasning?

      Vejle Kommune giver et tilskud pr. måned til forældre, der ønsker at passe egne børn i alderen 26 uger til og med 2 år. I pasningsperioden må ansøgeren ikke modtage overførselsindkomst eller have arbejdsindtægt. Herudover skal ansøgeren have opholdt sig i Danmark mindst 7 ud af de seneste 8 år. Tilskud til pasning af egne børn udgør i 2011 kr. 3.500 pr. måned.
      Find svaret her

    • Feriepasning og lukkedage

      Du skal kontakte dit barns daginstitution, eller se institutionens hjemmeside for oplysninger om ferielukning. Du skal også huske at aftale dit barns ferie med daginstitutionen i god tid, så daginsitutionen har bedre mulighed for at planlægge pasningen.
      Find svaret her

    • Har Vejle Kommune madordning?

      Det er den enkelte forældrebestyrelse, der beslutter om de vil modtage den komunale frokostordning, etablere en forældrearrangeret frokostordning eller fravælge frokostordninger. I institutioner med flere enheder, er det et flertal blandt forældrene i de enkelte enheder, der beslutter om de vil etablere en frokostordning.
      Find svaret her
  • Børne- & ungeydelser

    • Kan jeg få børne- og ungeydelse?

      Du kan få børne- og ungeydelse, hvis du har forsørgelsen over et barn under 18 år, du er fuld skattepligtig til Danmark, barnet bor i Danmark og barnet ikke er forsørget af offentlige midler.
      Find svaret her

    • Hvornår udbetales børne- og ungeydelsen?

      Du får børnefamilieydelsen udbetalt kvartalsvis forud. Beløbet er til disposition 20. april, 20. juli, 20. oktober og 20. januar. Til børn over 15 år udbetales ungeydelse. Ungeydelsen udbetales hver den 20. i måneden.
      Find svaret her

    • Hvornår er jeg berettiget til ydelsen?

      Børneydelsen udbetales fra kvartalet efter du opnår retten til den. Ungeydelsen udbetales fra måneden efter at du opnår retten til den.
      Find svaret her

    • Hvor meget får jeg udbetalt i børne- og ungeydelse?

      Børne- og ungeydelsens størrelse afhænger af barnets alder.
      Find svaret her

    • Hvornår stopper udbetaling af børne- og ungeydelsen?

      Børneydelsen stopper med udgangen af den måned, hvor barnet fylder 15 år. Ungeydelsen udbetales til og med barnets 18 års fødselsdag.
      Find svaret her

    • Påvirker de nye regler mig?

      Hvis du modtager mere en 35.000 kr. årligt i børneydelse vil de nye regler påvirke dig. For at sikre en gradvis tilpasning til den lavere børneydelse, er der lavet overgangsregler.
      Find svaret her

    • Hvorfor får jeg udbetalt mindre i børne- og ungeydelse?

      Skylder du kommunen betaling for dagtilbud, klubtilbud eller skolefritidsordning, eller har du fået for meget udbetalt i børne- og ungeydelse, har SKAT ret til at tilbageholde op til 100 % af børne- og ungeydelsen.
      Find svaret her

    • Skal jeg tilbagebetale for meget udbetalt børne- og ungeydelse?

      Hvis du har modtaget ydelsen uberettiget, skal du tilbagebetale beløbet. Det kan f.eks. være i en situation, hvor barnet er flyttet til den anden forældre, og flytningen bliver registreret med en dato tilbage i tid.
      Find svaret her
  • Dagrenovation

    • Jeg har ikke fået tømt i går?

      Hvis du har sat din beholder frem på rette sted og til rette tid, så send en mail til affaldgenbrug@vejle.dk eller ring 76 81 28 00.
      Find svaret her

    • Hvis jeg har ekstra affald, hvordan kommer jeg så af med det?

      Du kan for 400 kr. bestille en ekstra tømning. Alternativt kan du købe en ekstra sæk, som du sætter ved siden af skraldespanden på næste tømningsdag. En ekstra sæk må kun indeholde restaffald (sorte poser). Ekstra sække kan købes på genbrugspladserne og i borgerservicecentrene til 30 kr. pr. sæk.
      Find svaret her

    • Hvis beholderen ikke er sat ud til rette tid og på rette dag. Hvad gør jeg?

      Du kan købe en af AffaldGenbrugs grå ekstra sække til ekstra affald. Sækken kan købes på alle genbrugspladser og koster 30 kr. Stil sækken ved siden af beholderen på næste tømningsdag, så tager skraldemanden den med.
      Find svaret her

    • Vil en placering af min dagrenovationsbeholder på indersiden af hækken ved min indkørsel, blive accepteret som ved skel?

      Ja, placering af beholderen umiddelbart indenfor hæk, hegn, port, låge eller lignende, vil blive accepteret som ved skel.
      Find svaret her

    • Hvor skal jeg som vicevært stille affaldsbeholderne, når de skal tømmes?

      De skal stilles ud til skel. Det kan være kørevej eller aftalt tømningssted, hvor flere skraldespande står samlet. Hvis der er tvivl, skal evt. anden løsning aftales med skraldemanden og AffaldGenbrug.
      Find svaret her

    • Hvis jeg bestiller afhentning af beholderen inde på grunden, bliver den så også sat på plads igen?

      Ja, den bliver sat på plads igen, men kun op til 30 meter inde på grunden.
      Find svaret her

    • Bliver administrationsgebyr og storskraldsgebyr opkrævet pr. ejendom?

      Det bliver opkrævet pr. boligenhed.
      Find svaret her
  • EU-bevis (Blå sygesikring)

    • Jeg skal på ferie i et EU land, skal jeg have det blå EU-bevis med?

      Du skal bruge et EU-sygesikringsbevis, når du skal være af sted i længere tid - mere end 30 dage eller eller hvis du har en kronisk sygdom og ved, du kan få behov for behandling. Er der tale om en erhvervsrejse eller indgår der et erhvervselement i rejsen skal du også bruge det blå EU-bevis.
      Find svaret her

    • Jeg skal på ferie udenfor EU. Skal jeg have det blå EU-bevis med?

      Nej. Det blå EU-bevis kan kun anvendes indenfor EU og EØS. Det ville i stedet være en god ide, at tegne en privat rejseforsikring.
      Find svaret her

    • Hvilke lande er EU- eller EØS- lande?

      Belgien, Bulgarien, Danmark, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig
      Find svaret her

    • Det gule sundhedskort dækker ikke længere hjemtransport. Er hjemtransport så dækket med EU-beviset?

      Nej. Hverken det gule sundhedskort eller EU-beviset dækker hjemtransport. Vi anbefaler, at du tegner en privat rejsesforsikring, som dækker hjemtransport. Det kan nemlig blive rigtig dyrt, hvis du ikke har nogen forsikring og får behov for at blive transporteret hjem.
      Find svaret her

    • Skal min partner og mine børn have deres eget EU-bevis?

      Ja. Alle medlemmer af familien, som skal på ferie, skal have deres eget kort.
      Find svaret her

    • Jeg er grænsearbejder. Jeg vil gerne bestille det blå EU-bevis. Hvad gør jeg?

      Du skal kontakte Specialsygesikringen ved Vejle Kommune, Skolegade 1, 7100 Vejle, tlf. 76 81 01 74. Send eventuel en mail til sygesikring@vejle.dk
      Find svaret her

    • Jeg bor i Vejle, men er udenlandsk statsborger fra et land uden for EU/EØS. Kan jeg bestille et EU-sygesikringsbevis?

      Nej. Det er desværre ikke muligt. Der kan kun udstedes EU-sygesikringsbeviser til statsborgere fra EU/ EØS eller de nordiske lande.
      Find svaret her

    • Hvordan får jeg dækket udgifter ved sygdom/tilskadekomst på ferie i et EU/EØS-land eller Schweiz?

      Det gule sundhedskort dækker udgifter ved sygdom under ferie i indtil 1 måned.
      Find svaret her

    • Hvad er forskellen på det gule sundhedskort og det blå kort?

      Læs her hvad forskellen er på de to kort.
      Find svaret her

    • Kan jeg bestille et midlertidigt EU-bevis?

      Ja. Hvis du skal ud og rejse, og ikke kan nå at få det blå bevis, kan du henvende dig til kommunen for at få udstedt et midlertidigt EU-bevis.
      Find svaret her

    • Hvor lang leveringstid er der på et EU-bevis?

      Der går normalt 1-2 uger, fra du bestiller beviset, til du modtager det med posten. Op til skolernes ferieperioder, kan leveringstiden være længerne.
      Find svaret her

    • Hvor længe gælder et EU-bevis?

      Danske statsborgere med adresse i Danmark, som benytter EU-sygesikringsbeviset i forbindelse med kortere ferierejser, kan normalt få et kort, som er gældende i op til 5 år.
      Find svaret her
  • Flytning og folkeregister

    • Jeg skal flytte. Hvad gør jeg?

      Når du flytter, har du pligt til at melde flytning med din nye adresse til folkeregisteret i din tilflytningskommune. Du kan anmelde din flytning via borger.dk.
      Find svaret her

    • Skal jeg melde flytning til Post Danmark?

      Ja. Du kan melde flytningen online. Når du melder flytning, får du eftersendt din post i 6 måneder. Flyttemappen på posthusene er udfaset pr. 1. november, 2010. Men du kan stadig bestille gratis flyttekort og få dem tilsendt, så du kan sikre dig at alle relevante personer og virksomheder kender din nye adresse.
      Find svaret her

    • Jeg vil gerne have navne- og adressebeskyttelse. Hvad gør jeg?

      Du kan beskytte din adresse mod videregivelse. Navne- og adressebeskyttelse betyder, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra folkeregisteret eller fra Det Centrale Personregister (cpr). Samtidig med at du får navne- og adressebeskyttelse i folkeregisteret, anbefales det, at du også får det hos Post Danmark på det lokale posthus samt hos teleselskaberne.
      Find svaret her
  • Graviditet, barsel og adoption

    • Hvordan søger jeg om barselsorlov og fædreorlov?

      Er du i arbejde, er det din arbejdsgiver, der skal lave en anmeldelse til os. Modtager du dagpenge fra en a-kasse, skal din fagforening lave en anmeldelse til os. Er du selvstændig kan du anmelde og søge om orlov på www.virk.dk.
      Find svaret her

    • Hvor meget får jeg udbetalt i barselsdagpenge?

      Beregning af barselsdagpenge sker på baggrund af din lønindtægt og dine ansættelsestimer. Du vil være berettiget til maks. dagpengesats, hvis du har en månedsløn, der ligger over 16.600 kr. og er ansat 37 timer om ugen.
      Find svaret her

    • Hvornår får jeg udbetalt barselsdagpenge?

      Barselsdagpenge bliver udbetalt bagud den sidste torsdag hver måned.
      Find svaret her

    • Skal jeg returnere den lille slip, som sidder på udbetalingsmeddelelsen (Dp 127)?

      Du skal returnere slippen, hvis du afbryder din orlov før tid. Det kan være, hvis du genoptager dit arbejde, melder dig ledig, eller går i gang med at læse.
      Find svaret her

    • Jeg har modtaget et underretningsbrev. Hvad skal jeg gøre?

      Hvis du modtager et underretningsbrev, er det enten fordi din arbejdsgiver eller din a-kasse har lavet en anmeldelse elektronisk vedr. din orlov, eller hvis du er sygemeldt pga. graviditet.
      Find svaret her

    • Hvilke papirer skal jeg indsende, hvis jeg har adopteret et barn og ønsker at holde orlov?

      Når du søger om orlov i forbindelse med adoption, skal du sende dokumentation fra adoptionsbureauet. Det skal fremgå, hvornår I rejser fra Danmark og hvornår barnet må hjemtages. Herudover skal du indsende kopi af barnets pas.
      Find svaret her

    • Kan jeg holde ferie under min orlov?

      Du kan holde ferie under din orlov ved at udskyde din orlov. Det forudsætter, at du har en arbejdsgiver, du kan lave en aftale med. Er du ledig, kan du ikke udskyde din orlov for at holde ferie, da du som ledig ikke har de samme muligheder for at udnytte den fleksible barselsorlov.
      Find svaret her

    • Optjener jeg ferie under barselsorloven?

      Hvis du får løn under din barsel, vil du som hovedregel optjene ferie under din orlov. Hvis du har dagpengeret fra din a-kasse, kan du søge om feriedagpenge. Ring til din a-kasse for nærmere oplysninger. Er du ikke medlem af en a-kasse og har du ikke fået udbetalt løn fra din arbejdsgiver i de første 14 uger efter fødsel, kan du søge om særlig ferieydelse fra kommunen.
      Find svaret her

    • Hvem skal skrive under på mit feriekort, når jeg er på barselsorlov?

      Hvis du er forhindret i at holde ferie på grund af barsel, kan vi skrive under på dit feriekort. Vi skriver under på de første 15 feriedage efter den 1. oktober og den sidste uge i april for de resterende dage.
      Find svaret her

    • Må jeg rejse til udlandet, når jeg er på orlov?

      Når du er på orlov, har du mulighed for at rejse til udlandet. Er der tale om udrejse i mere end én måned, skal du kontakte din kommune.
      Find svaret her

    • Jeg arbejder i Danmark men bor i udlandet. Kan jeg søge barselsdagpenge?

      Du har mulighed for at søge om barselsdagpenge, hvis du arbejder i Danmark. For nærmere oplysninger bedes du kontakte kommunen.
      Find svaret her

    • Jeg har været indlagt med mit barn. Kan jeg få min orlov forlænget?

      Hvis dit barn bliver indlagt på sygehuset, kan din orlov forlænges med det antal dage, barnet har været indlagt. Dog højst i 90 dage. For at vi kan forlænge din orlov, skal dit barn have været indlagt indenfor de første 46 uger efter fødsel. Husk også dokumentation på indlæggelsen fra sygehuset.
      Find svaret her

    • Hvordan kan jeg tjekke, om jeg har restorlov på mit barn/mine børn?

      Du kan tjekke om du har restorlov på dit barn/dine børn på hjemmesiden "Din Barsel".
      Find svaret her

    • Hvad skal jeg gøre for at holde udskudt orlov med mit barn?

      For at kunne holde udskudt orlov, kræver det, at du har lavet en aftale med din arbejdsgiver om dette. Du skal varsle din arbejdsgiver 16 uger inden du påbegynder orloven.
      Find svaret her

    • Jeg vil gerne holde ekstra orlov udover fædreorloven. Hvad skal jeg gøre?

      Som forældre kan I frit dele perioden på 32 uger mellem jer. Når du søger om forældreorlov, er det vigtigt, at mor ikke har brugt alt orloven. Det kan derfor være en god idé, at mor afbryder sin orlov før tid, så der gemmes nogle uger. Er du ledig, skal forældreorloven holdes umiddelbart i forlængelse af mors sidste dag på orlov.
      Find svaret her
  • Indrejse

    • Hvor skal jeg melde indrejse, hvis jeg flytter tilbage til Danmark fra udlandet?

      Du skal melde indrejse ved personligt fremmøde i den kommune, hvor du skal bo. Hvis du skal bo i Vejle Kommune, skal du henvende dig i Specialsygesikringen i Borgerservice.
      Find svaret her

    • Kan jeg melde en indrejse for andre personer?

      Nej. Ved indrejse kræves det, at alle som skal indrejse er med ved anmeldelsen i Specialsygesikringen i Borgerservice. Det gælder også mindre børn.
      Find svaret her

    • Jeg kommer fra Tyskland. Jeg vil gerne flytte til Vejle Kommune. Skal jeg medbringe andre papirer end mit pas?

      Ja. Hvis du er statsborger i et EU eller EØS land, skal du ved anmeldelse af indrejse i Danmark medbringe et registreringsbevis, dit pas og oplysninger om den adresse, du skal flytte ind på. Hvis du er gift, skal du også medbringe en kopi af din vielsesattest. Medbring også kopi af fødselsattester på børnene.
      Find svaret her

    • Jeg kommer fra Ukraine. Jeg vil gerne flytte til Vejle Kommune. Skal jeg medbringe andre papirer end mit pas?

      Ja. Hvis du er statsborger i et land, som ikke hører under EU/EØS eller Norden, skal du have en opholdstilladelse for at kunne melde indrejse i Danmark.
      Find svaret her

    • Jeg er statsborger i Norge. Jeg vil gerne flytte til Danmark. Skal jeg medbringe andre papirer end mit pas?

      Nej. Som statsborger fra et land i Norden kan du indrejse ved at vise pas eller anden billedlegitimation fra dit hjemland.
      Find svaret her

    • Hvornår får jeg et cpr-nummer?

      Når du har meldt indrejse til Specialsygesikringen i Borgerservice, og har afleveret en kopi af dit registreringsbevis (EU/EØS-borger) eller din opholdstilladelse (ikke-EU/EØS-borger), pas og øvrige dokumenter, vil der blive oprettet et cpr-nummer til dig i Det Centrale PersonRegister. Specialsygesikringen sender er brev til din adresse med dit nye cpr-nummer.
      Find svaret her

    • Hvordan få jeg et registreringsbevis?

      For at søge om et registreringsbevis, skal du udfylde en såkaldt OD1 ansøgningsformular. Formularen kan udskrives fra www.statsforvaltning.dk. Den udfyldte formular skal afleveres personligt hos Statsforvaltningen i Aabenraa eller i International Citizen Service i Odense.
      Find svaret her

    • Har det nogen indflydelse, hvis jeg kun skal opholde mig i Danmark i 2 måneder?

      Ja. Det har stor betydning. Hvis du på forhånd ved, at du kun skal opholde dig fast i Danmark i 3 måneder eller mindre, kan du ikke melde indrejse til Danmark.
      Find svaret her
  • NemID

    • Hvad er NemID?

      NemID er en ny og mere sikker løsning, når du skal logge på offentlige hjemmesider, dit pengeinstitut og private virksomheders selvbetjeningsløsninger. Vil du fx se din årsopgørelse? Flytte adresse? Tjekke dine konti i dit pengeinstitut? Det kan du gøre, når det passer dig – uanset hvor du er: Med NemID skal du nemlig ikke længere huske flere forskellige adgangskoder, men kan nøjes med ét bruger-id og én adgangskode til alle kontakter. Du kan logge på med NemID fra en hvilken som helst computer, både i Danmark og i udlandet.
      Find svaret her

    • Hvor kan jeg bruge NemID?

      Alle danske pengeinstitutter gik over til NemID i løbet af 2010, og du kan nu bruge NemID til at logge på de fleste offentlige hjemmesider. Desuden kan private virksomheder vælge at bruge NemID til sikre transaktioner for kunder og medlemmer. Se efter NemID-logoet på de hjemmesider, du bruger.
      Find svaret her

    • Hvem kan få NemID?

      Alle, der er over 15 år og har et cpr-nummer, kan få NemID og dermed en nem adgang til det digitale Danmark. Du behøver altså ikke at være dansk statsborger; du kan også få NemID, hvis du kun har en dansk opholdstilladelse.
      Find svaret her

    • Hvem står bag NemID?

      Det gør det offentlige og bankerne. DanID A/S står for udvikling og drift af NemID. DanID er et selskab i PBS-koncernen, der ejes af Danmarks Nationalbank og en række danske pengeinstitutter. PBS står også bag Dankortet og Betalingsservice.
      Find svaret her

    • Hvordan får jeg NemID?

      Hvis du har netbank, behøver du ikke foretage dig noget; du vil få besked fra dit pengeinstitut, når tiden er inde. Du kan også bestille NemID på hjemmesiden NemID.nu eller henvende dig personligt hos Borgerservice eller på det lokale skattecenter.
      Find svaret her

    • Hvordan bruger jeg NemID, når jeg fremover skal ind på en hjemmeside?

      Log på i to trin: • Trin 1 Indtast dit bruger-id og din personlige adgangskode • Trin 2 Du bliver bedt om at indtaste en ”nøgle”, som du finder på dit nøglekort. Nøglen skal parres med et nummer, som bliver vist på din skærm. Når nøglen er indtastet korrekt, er du logget på.
      Find svaret her

    • Nøglekortet giver øget sikkerhed

      Log-in med NemID er nemt, og det bliver hurtigt rutine. Fordelen ved to-trins-processen med ”noget i hovedet” (bruger-id og adgangskode) og ”noget i hånden” (nøglekortet) er, at den giver det løft til sikkerheden, der gør det trygt at logge på selvbetjeningsløsningerne: Det er kun dig, der har koderne i hovedet og kortet i hånden. Ingen kan hacke sig ind på dit nøglekort.
      Find svaret her

    • Hvad er et nøglekort, og hvordan får jeg det?

      Nøglekortet er af lamineret pap og kan foldes til Dankort-størrelse. Alle kort er unikke, og det er systemet, der suverænt bestemmer rækkefølgen af numre og nøgler. Der er 148 nøgler på kortet og altså 148 ”adgangsbilletter” til det digitale Danmark. DanID sender dig automatisk et nøglekort, når dit pengeinstitut går over til NemID. Når du har 20 nøgler tilbage på kortet, får du automatisk tilsendt et nyt kort. Hvis du har brug for flere kort (fx før en længere rejse), kan du få udleveret op til 10 kort i dit borgerservicecenter eller dit pengeinstitut - husk identifikation (fx pas eller kørekort). Du kan også bestille op til tre ekstra nøglekort på NemID.nu
      Find svaret her

    • Kan jeg selv bestemme, hvornår jeg får et nyt nøglekort?

      Ja. Gå ind på NemID.nu, log på selvbetjening og angiv det antal nøgler, der skal være tilbage på dit kort, før systemet automatisk sender dig et nyt.
      Find svaret her

    • Er nøglekortet personligt?

      Ja. Det kan (og må) udelukkende bruges af den, som kortet er sendt til. Nøglerne kan kun bruges sammen med dit bruger-id og din adgangskode, så man kan ikke bruge andres nøglekort. Du må naturligvis heller ikke give dit nøglekort og din adgangskode til andre – heller ikke ved at kopiere eller scanne det.
      Find svaret her

    • Hvad gør jeg, hvis jeg mister mit nøglekort?

      Kortet kan ikke bruges til noget, hvis man ikke også har det bruger-id og den adgangskode, der hører til. Hvis du mister kortet, skal du alligevel spærre det hurtigst muligt, så du kan få et nyt. Det gør du på én af følgende måder: Gå ind på NemID.nu Henvend dig personligt hos borgerservice, på et skattecenter eller i dit pengeinstitut Ring til NemID-support på 80 30 70 10
      Find svaret her

    • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg finder en andens nøglekort?

      Aflever det hos Borgerservice, på et skattecenter eller i det nærmeste pengeinstitut, så det kan blive spærret og kortets ejermand kontaktet.
      Find svaret her

    • Må andre – fx min ægtefælle – bruge mit nøglekort?

      Nej, kortet er strengt personligt og kan kun bruges med dit eget bruger-id og personlige adgangskode. Hvis du giver dit kort og dine koder til andre, kan de logge på og underskrive digitalt på dine vegne alle de steder, der er tilknyttet NemID.
      Find svaret her

    • Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om, at nogen bruger mit NemID?

      Hvis du har mistanke om misbrug, skal du omgående spærre NemID ved at henvende dig hos borgerservice, på et skattecenter, i dit pengeinstitut eller ved at ringe til NemID Support på 80 30 70 10 eller 80 30 70 90, hvis det er erhverv. Du kan også spærre NemID på www.nemid.nu.
      Find svaret her

    • Hvad sker der, hvis jeg glemmer mit bruger-id og/eller adgangskode?

      Glemt bruger-id: Gå ind på NemID.nu under selvbetjening. Indtast dit cpr-nummer, din adgangskode og en nøgle fra nøglekortet. Så kan du se dit bruger-id. I stedet for cpr-nummeret kan du også logge ind med dit NemID-nummer (det står i velkomstbrevet med dit nøglekort). Glemt adgangskode: Du kan få udstedt en ny, midlertidig adgangskode ved at kontakte et borgerservicecenter, et skattecenter, dit pengeinstitut eller NemID Support på 80 30 70 50. Hvis du tidligere har oplyst dit mobilnummer til NemID, kan du også få den midlertidige adgangskode via sms. Du kan selv vedligeholde dine personlige oplysninger sikkert på NemID.nu.
      Find svaret her

    • Kan jeg logge på kommunens hjemmesider og netbank fra alle computere – også i udlandet?

      Ja, hvis du har dit nøglekort på dig, kan du logge på fra en hvilken som helst computer med internetadgang. Er du bortrejst længe, kan du få op til 10 nøglekort udleveret hos borgerservice, på et skattecenter eller i dit pengeinstitut, eller du kan bestille op til tre ekstra nøglekort på NemID.nu. Alternativt kan du – hvis du har fast bopæl på rejsen – logge på www.NemID.nu, ændre din adresse og få op til tre nye nøglekort sendt til dig i udlandet.
      Find svaret her

    • Kan NemID bruges til sikker mail?

      Ja, NemID giver også mulighed for at udveksle sikker, krypteret e-mail. Gå ind på NemID.nu og download det program, der gør det muligt.
      Find svaret her

    • Hvilke oplysninger om mig bliver gemt eller registreret?

      DanID opbevarer dit navn, din adresse og dit cpr-nummer sammen med oplysninger om NemID. Hvis du har oplyst dit mobilnummer og din e-mail-adresse, bliver disse oplysninger også opbevaret. Når du bruger NemID, registrerer DanID tidspunktet, brugeridentiteten og den IP-adresse, du bruger NemID fra. Desuden kan du vælge at få registreret, hvilke hjemmesider du bruger NemID på. Den funktion kan du tilmelde dig på NemID.nu. Alle oplysningerne er kun til din egen information; dog kan politiet med en dommerkendelse få adgang til oversigten, hvis der er mistanke om misbrug.
      Find svaret her

    • Hvorfor skal brugerens NemID og identitetsoplysninger ligge hos DanID?

      Det er en grundlæggende forudsætning for både sikkerheden og brugervenligheden, at NemID opbevares hos DanID. Dels fordi mobiliteten og brugervenligheden er større, når der ikke skal installeres programmer eller nøglefiler på brugerens egen computer, og dels fordi det øger sikkerheden. Erfaringerne viser desværre, at kriminelle i stigende grad angriber brugernes pc. Det undgår man, når oplysningerne ligger hos DanID.
      Find svaret her

    • Hvilke oplysninger om mig får de hjemmesider, hvor jeg bruger NemID?

      De hjemmesider, du logger på med NemID, får information om, hvem du er. Hvis hjemmesidens indehavere er godkendt til at bruge cpr-numre, kan de få det som en identifikation af dig – ellers får de et andet identifikationsnummer. Men de får ikke adgang til hverken dine adgangsoplysninger eller nøgler.
      Find svaret her

    • Kan min kommune, mit forsikringsselskab eller min læge udveksle oplysninger om mig?

      Nej. Når du bruger NemID, får hjemmesidens indehavere udelukkende information om, hvem du er. De får ikke oplysninger om, hvor du ellers bruger NemID – og de kan heller ikke bruge NemID til at udveksle oplysninger om dig.
      Find svaret her

    • Hvordan kan dårligt seende bruge NemID?

      Mange med dårligt syn bruger i dag en computer, hvor indstillingerne – fx skærmbilledets størrelse – er anderledes end standarden. Den primære udfordring ved brugen af NemID vil altså være at læse informationerne på nøglekortet. Derfor tilbyder NemID dårligt seende at få nøglerne udskrevet med en større skrift end ellers.
      Find svaret her

    • Hvordan kan blinde bruge NemID?

      Langt de fleste blinde computerbrugere har i forvejen særligt udstyr – fx med specialtastatur og en stemme, der læser teksten på skærmen højt. Derfor er det ikke umiddelbart vanskeligt for blinde at indtaste bruger-id og adgangskode. Derimod vil det være svært at identificere nøglerne på nøglekortet, og derfor tilbyder NemID en særlig tjeneste til blinde, der kan blive ringet op og få nøglen læst højt i telefonen. Brugeren vil blive ringet op, når han/hun har indtastet bruger-id og adgangskode. Opkaldet er gratis, hvis brugeren befinder sig i Danmark på opkaldstidspunktet. Er brugeren i udlandet, skal han/hun selv betale for opkaldet.
      Find svaret her
  • Pas

    • Hvordan får jeg et pas?

      Du kan få udstedt dit pas ved personligt at møde op hos Borgerservice. Der kan ikke ansøges om pas på andres vegne. Medbring nyt foto, original dåbsattest og ansøgningsblanket.
      Find svaret her

    • Jeg vil gerne forny mit pas. Hvad gør jeg?

      Du kan forny dit pas ved personligt at møde op hos Borgerservice. Der kan ikke ansøges om pas på andres vegne. Medbring gammelt pas, nyt foto og ansøgningsblanket.
      Find svaret her

    • Jeg har bestilt et pas. Hvornår kommer det?

      Leveringstiden på pas er ca. 14 dage.
      Find svaret her

    • Krav til foto i pas

      Der er strenge krav til billedkvaliteten. Læs hvilke på politiets hjemmeside.
      Find svaret her

    • Skal mine børn have et pas?

      Børn og unge under 18 år skal have deres eget pas, når de rejser til udlandet. Børn der skal have udstedt pas skal møde personligt op hos Borgerservice.
      Find svaret her

    • Hvad koster et pas?

      Du skal betale dit pas ved bestilling. Personer mellem 18 og 65 år koster 600 kr. Personer under 18 år koster 115 kr. Personer over 65 år koster 350 kr.
      Find svaret her

    • Skal jeg altid have mit pas med, når jeg rejser?

      Det afhænger af, om du rejser i Norden, i Schengen-lande eller i andre lande.
      Find svaret her
  • Udrejse

    • Jeg har solgt min lejlighed og skal flytte til Tyskland for at arbejde i 8 måneder. Skal jeg melde udrejse?

      Ja. Hvis du forlader landet i mere end 6 måneder eller, hvis du ikke længere har en bolig til din rådighed i Danmark, skal du melde udrejse.
      Find svaret her

    • Jamen skal jeg også melde udrejse, hvis jeg kun skal være væk i 3 måneder?

      Ja. Hvis du ikke længere har en bolig til din rådighed i Danmark, skal du melde udrejse uanset opholdets varighed.
      Find svaret her

    • Hvor skal jeg melde udrejse?

      Du skal melde udrejse til den kommune, hvor du udrejser fra. Hvis du har bopæl i Vejle Kommune, skal udrejsen meldes til Specialsygesikringen i Borgerservice. Du behøver ikke møde personligt frem for at melde udrejse. Du kan meddele udrejse ved at skrive til sygesikring@vejle.dk eller ved at indsende en udrejseblanket.
      Find svaret her

    • Skal jeg aflevere mit gule sundhedskort, når jeg udrejser?

      Ja. Det gule sundhedskort afleveres i forbindelse med anmeldelse af udrejsen eller seneste, den dag udrejsen sker. Afhængig af opholdets karakter kan du være dækket af andre sygesikringsordninger, som skal udstedes af kommunen inden du rejser ud.
      Find svaret her

    • Er der ventetid for at blive optaget i sygesikringen igen, når jeg kommer tilbage til Danmark?

      Nej. Der er ikke længere nogen ventetid på optagelse i sygesikringen i Danmark, hvis man vender tilbage til en fast adresse, har lovligt ophold og som minimum skal bo her i landet i 3 måneder.
      Find svaret her

    • Kan jeg melde udrejse for andre personer?

      Nej. Den der udrejser skal som udgangspunkt altid selv meddele det. Du kan også melde udrejse ved at skrive til sygesikring@vejle.dk eller ved at indsende en udrejseblanket.
      Find svaret her

    • Skal jeg flytte min adresse hjem til mine forældre, hvis jeg gerne vil have, at min post bliver i Danmark under mit udlandsophold?

      Nej. Det er ikke lovligt at flytte adressen til et sted, hvor man ikke opholder sig. Med hensyn til din post kan du snakke med Post Danmark om, om der er en mulighed for omadressering af din post, mens du opholder dig i udlandet.
      Find svaret her

    • Jeg bor i Danmark, men er ikke dansk statsborger. Jeg er EU eller EØS-statsborger. Hvor længe kan jeg opholde mig i udlandet uden at miste min opholdstilladelse?

      Hvis du er EU eller EØS-statsborger kan du læse mere om reglerne på www.statsforvaltning.dk
      Find svaret her

    • Jeg bor i Danmark. Jeg er statsborger i et ikke-EU/EØS land. Hvor længe kan jeg opholde mig i udlandet uden at miste min opholdstilladelse?

      Hvis du er statsborger i et ikke-EU/EØS land kan du læse mere om reglerne på www.nyidanmark.dk
      Find svaret her
  • Vielse

    • Jeg skal giftes, hvad gør jeg?

      Du skal starte med at udfylde en ægteskabserklæring, som du finder under blanketter, www.vejle.dk
      Find svaret her

    • Jeg skal giftes i kirken, hvordan får jeg en prøvelsesattest?

      Når du skal giftes i kirken, skal du udfylde en ægteskabserklæring og sende den til den kommune, hvor du bor. Herefter laver kommunen en prøvelsesattest, som bliver sendt til kirken.
      Find svaret her

    • Jeg skal giftes på rådhuset, hvordan får jeg en prøvelsesattest?

      Når du skal giftes på rådhuset, skal du udfylde en ægteskabserklæring og sende den til den kommune, hvor du bor. Hvis du skal giftes på et rådhus i en anden kommune, skal du selv kontakte det rådhus, hvor du ønsker at blive gift, for at aftale endelig tidspunkt.
      Find svaret her

    • Jeg skal indgå registreret partnerskab, hvordan får jeg en prøvelsesattest?

      Du skal starte med at udfylde en partnerskabserklæring, som du finder under blanketter, www.vejle.dk. Erklæringen udfyldes og sendes til den kommune, hvor du bor. Hvis du skal indgå registreret partnerskab på et rådhus i en anden kommune, skal du selv kontakte det rådhus, hvor du ønsker at indgå registreret partnerskab, for at aftale endeligt tidspunkt.
      Find svaret her

    • Jeg skal giftes i udlandet, hvad skal jeg bruge af dokumenter?

      Du skal udfylde en ægteskabserklæring, som du finder under blanketter på www.vejle.dk. Læs vejledningen for at se, om der skal vedlægges nogle dokumenter. Udfyld blanketten og send den til den kommune, hvor du bor. Herefter udsteder kommunen en ægteskabsattest, som du skal medbringe til udlandet. Attesten kan udstedes på engelsk.
      Find svaret her

    • Hvis jeg ikke er dansk statsborger, hvordan kan jeg så blive gift?

      Du skal henvende dig til den kommune, hvor du opholder dig. Der kan du få hjælp.
      Find svaret her

    • Hvad skal jeg gøre, når jeg kommer fra udlandet, og gerne vil giftes på Vejle Rådhus?

      Du skal have dokumenter med fra dit hjemland. Disse skal være legaliseret og oversat. Læs mere på www.vejle.dk under vielse, udlændinge.
      Find svaret her

    • Jeg har været gift før, hvilke dokumenter skal jeg fremskaffe?

      Når du udfylder ægteskabserklæringen, kan du læse i vejledningen, hvilke dokumenter du skal fremskaffe.
      Find svaret her

    • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ønsker at skifte navn, når jeg indgår ægteskab?

      Du kan finde blanketten ”Navneændring på bryllupsdagen” på www.personregistrering.dk. Udskriv, udfyld og send blanketten til dit bopælssogn. Når du bliver gift i udlandet, kan du ikke ændre navn i forbindelse med vielsen. Når du kommer tilbage til Danmark, kan du henvende dig ved dit bopælssogn og søge om at ændre navn.
      Find svaret her

    • Hvor foregår vielsen henne?

      I Vejle er det vedtaget, at vielser altid foregår på Rådhuset i Vejle.
      Find svaret her

    • Kan jeg blive gift på Vejle Rådhus, når jeg bor i udlandet?

      Ja, det kan du. Du kan få mere at vide ved at kontakte Vejle Kommune, Sonni Løvendahl, telefon 76 81 00 81 eller Anja Limskov, telefon 76 81 00 14.
      Find svaret her

    • Hvem vier på Vejle Rådhus?

      Borgmesteren har givet bemyndigelse til tre personer, som er ansat i administrationen til at foretage vielse. Det er aldrig Borgmesteren, der foretager vielser.
      Find svaret her

    • Kan jeg blive gift både på rådhuset og i kirken?

      Nej. Du kan blive gift på rådhuset og bagefter få en kirkelig velsignelse. Du kan ikke få en kirkelig vielse og bagefter få en velsignelse på rådhuset.
      Find svaret her

    • Hvordan kan jeg få en ny vielsesattest?

      Du skal henvende dig til det sted, hvor du er blevet gift.
      Find svaret her

    • Hvordan finder jeg rådhuset?

      Rådhuset ligger ved gågaden i Vejle. Adressen er Rådhustorvet, 7100 Vejle. Der er ingen parkering ved rådhuset. Parkering findes ved Maria Plads.
      Find svaret her

    • Må vi kaste ris på brudeparret?

      Ja, når parret er kommet ud på trappen foran rådhuset.
      Find svaret her

    • Jeg skal skilles, hvor henvender jeg mig?

      Du skal henvende dig til Statsforvaltningen i Aabenraa, telefon 72 56 79 00 eller syddanmark@statsforvaltning.dk
      Find svaret her
  • Pension

    • Hvor meget kan jeg få i pension?

      Folkepension er opdelt i et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet bliver reguleret, hvis du har en arbejdsindkomst af en vis størrelse. Pensionstillægget bliver reguleret, hvis du har en arbejdsindkomst eller anden indtægt, fx en renteindtægt fra en pensionsopsparing. Hvis du er gift eller bor sammen med en, kan din partners arbejdsindkomst og andre indtægter påvirke pensionstillæggets størrelse. Pensionstillægget er større, hvis du er enlig, end hvis du er gift eller samlevende. Du har som regel ret til at få fuld folkepension eller førtidspension, hvis du er dansk statsborger og bor i Danmark. Hvis du ikke har boet i Danmark altid, kan din pension blive mindre. Det har betydning, om du er flygtning eller har boet i et EU-land.
      Find svaret her

    • Hvad skal jeg vedlægge min ansøgning om folkepension?

      Du kan søge din folkepension på nettet, gå ind på www.borger.dk og se hvordan. Det er vigtigt, at du har dokumentation for hvad dine indtægter vil være, udover den sociale pension, som du modtager fra os.
      Find svaret her

    • Hvornår får jeg udbetalt min pension?

      Din folke- eller førtidspension bliver udbetalt den sidste bankhverdag i måneden. Det gælder lige meget om din pension er forud eller bagud betalt.
      Find svaret her

    • Får jeg en pensionsmeddelelse hver måned?

      Du modtager kun en pensionsmeddelelse, når der sker ændringer i din pensionsberegning eller pensionsudbetaling. Hvert år til den første pensionsudbetaling vil du modtage en pensionsmeddelelse, hvor der fremgår nye satser samt beregningsgrundlag. Du kan tilmelde dig e-boks, og modtage din pensionsmeddelelse elektronisk.
      Find svaret her

    • Hvordan kan jeg søge om ældrechecken?

      Den supplerende pensionsydelse, også kaldet ældrechecken, bliver udbetalt til folkepensionister én gang årligt, hvis man vel og mærket opfylder betingelserne inden den 1. januar. Betingelserne for ændrechecken er, at husstandens samlede likvide formue den 1. januar ikke må overstige den fastsatte formuegrænse (2012: 77.700 kr.). Kommunen undersøger, hvilke pensionister der er berettiget til ydelsen og indhenter evt. supplerende oplysninger hos pensionisten til brug for beregning af ændrechecken.
      Find svaret her

    • Hvor og hvordan kan jeg søge om div. tilskud?

      Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist efter ”de gamle” regler, altså tilkendt før 1. januar 2003, har du mulighed for at søge om varmetillæg, ½ tv-licens, helbredskort og helbredstillæg til briller, tandprotese og fodpleje. Du kan finde ansøgningsskemaerne inde under selvbetjeningsløsninger.
      Find svaret her

    • Hvad skal jeg gøre hvis jeg skal søge om tilskud til briller, tandprotese eller fodpleje?

      Du skal udfylde et ansøgningsskema om helbredstillæg, som du finder under selvbetjeninger på www.vejle.dk. Det er vigtigt, at du søger om tilskud, inden du bestiller eller får udført behandlingen. Størrelsen på tilskuddet afhænger af din personlige tillægsprocent, jo højere tillægsprocenten er, jo mere tilskud få du. Vejle Kommune har indgået ’prisaftaler’ med bestemte butikker eller behandlere, - læs på hjemmesiden hvem aftalen er indgået med. Du kan vælge at få hjælp hos en anden end dem, kommunen har indgået prisaftale med, men så skal du selv betale en eventuel prisforskel.
      Find svaret her

    • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil søge om førtidspension?

      Du skal henvende dig i Jobcenteret, hvis du ønsker at søge førtidspension. http://www.vejle.dk/Borger/Job-og-uddannelse/Nedsat-arbejdsevne--mine-muligheder/Foertidspension.aspx
      Find svaret her
Del denne side+

Denne side er sidst opdateret: 16.06.2011

relaterede sider