Skip navigation

Spørgsmål og svar

Her på siden har vi samlet svar på de oftest stillede spørgsmål. Finder du ikke svaret på netop dit spørgsmål, kan du prøve at skrive det, du leder efter, i søgefeltet øverst på hjemmesiden.

Søg her:

Find dit spørgsmål ud fra emne

  • Affaldsgebyrer for erhverv
    • Generelt
      • Hvorfor er jeg blevet opkrævet affaldsgebyr, det er jeg ikke tidligere blevet?

        Opkrævning af affaldsgebyrer sker på baggrund af virksomhedens oplysninger i CVR den 1. januar i opkrævningsåret. I forbindelse med revision af Affaldsbekendtgørelsen, er der sket en mindre ændring af virksomheder, der er automatisk fritaget for betaling af affaldsgebyrer. Tidligere var følgende virksomhedsformer automatisk fritaget, hvis der var 0 ansatte på p-nummer adressen: aktieselskaber (60), øvrige virksomheder (280) og uoplyst virksomhedsform (990) samt dagplejemødre og renserier, selvbetjeningsvaskerier. Det er de ikke længere. Det kan være en af grundene til, at din virksomhed nu modtager en opkrævning.

      • Hvorfor er der påført flere gebyrer på min opkrævning?

        Der er krav til kommunerne om at skabe synlighed i, hvad affaldsgebyrene dækker. Derfor kan der af opkrævningen fremgå forskellige affaldsgebyrer. Følg linket og læs mere om de forskellige affaldsgebyrer.

      • Hvorfor har min virksomhed modtaget flere breve?

        Vi opkræver affaldsgebyrer på baggrund af virksomhedernes produktionsnumre (P-numre), som de står anført i CVR. Er der f.eks. registreret tre P-numre på din virksomhed, vil din virksomhed modtage 3 breve. Det er virksomhedens eget ansvar at sikre, at oplysningerne i CVR er korrekte.

    • Flytning, ophør og start af virksomhed
      • Min virksomhed er flyttet til en anden kommune inden 1. januar i opkrævningsåret, skal jeg så betale?

        Administrationsgebyr, genbrugspladsgebyr og jordflytningsgebyr skal opkræves ved de virksomheder, der ligger i kommunen pr. 1. januar i opkrævningsåret. Hvis du over for kommunen kan dokumentere, at du har rettet henvendelse til Erhverv- og Selskabsstyrelsen om flytning af din virksomhed inden 1. januar i opkrævningsåret, vil kommunen kunne fritage din virksomhed for affaldsgebyr det pågældende år. Betaling for brug af dagrenovationsordningen følger andre regler.

      • Min virksomhed er flyttet efter 1. januar i opkrævningsåret, skal jeg så betale?

        Administrationsgebyr, genbrugspladsgebyr og jordflytningsgebyr skal opkræves ved de virksomheder, der ligger i kommunen pr. 1. januar i opkrævningsåret – og virksomheden skal betale gebyrerne, også selv om virksomheden er fraflyttet kommunen eller fraflytter kommunen i løbet året. Da der er tale om et årligt gebyr, kan der ikke gives refusion for hverken administrationsgebyr eller genbrugspladsgebyr. Vær opmærksom på de særlige regler for betaling for brug af dagrenovationsordningen.

      • Min virksomhed har været lukket i årevis, hvorfor får jeg en regning?

        Kommunen bruger oplysninger i CVR for at bestemme, hvem der skal betale affaldsgebyrer. Hvis virksomheden ikke er afmeldt CVR, vil der blive opkrævet affaldsgebyr. Det er virksomhedens eget ansvar at sørge for, at oplysningerne i CVR er opdateret.

      • Min virksomhed er startet op i år, hvad skal jeg betale?

        Hvis du har tilmeldt din virksomhed til Erhvervs- og Selskabstyrelsen efter 1. januar 2011, bliver du ikke automatisk opkrævet affaldsgebyrer. Hvis du benytter en kommunal indsamlingsordning, skal virksomheden betale for ydelsen. Henvendelse om tilmelding til henholdsvis dagrenovationsordningen og genbrugspladserne skal ske på 76 81 28 00.

    • Regler
      • Hvilke affaldsgebyrer opkræves virksomheden?

        Virksomheden opkræves bl.a. et administrationsgebyr, der fx dækker information, planlægning, administration af affaldslovgivningen, arealleje. Herudover opkræves virksomheden et genbrugspladsgebyr, dagrenovationsgebyr og et jordflytningsgebyr.

      • Opkræver andre kommuner også affaldsgebyrer ved virksomheder?

        Ja, alle landets kommuner opkræver affaldsgebyrer, som er fastsat ud fra principper fastlagt i Affaldsbekendtgørelsen.

      • Hvorfor skal min branche betale?

        Af Affaldsbekendtgørelsen fremgår det, hvilke brancher som skal opkræves, og hvilke brancher, som kan fritages. Udvælgelsen er fastlagt ud fra branchernes aktiviteter, og en vurdering af, hvor der generelt frembringes affald.

      • Hvor får AffaldGenbrug oplysningerne om min virksomhed?

        AffaldGenbrug henter oplysninger om virksomhederne fra Det centrale virksomhedsregister CVR. Oplysningerne trækkes pr. 1. januar i opkrævningsåret, så dataene er så opdaterede som overhovedet muligt. Virksomheden skal selv indberette og opdatere oplysninger om virksomheden. Det gælder både branchekode, p-nummer, adresse samt eventuel lukning af virksomheden. Det er derfor en god idé at opdatere oplysningerne i CVR mindst en gang om året.

      • Jeg bor til leje og min udlejer betaler affaldsgebyr. Skal jeg betale?

        Ja, affaldsgebyrer ved erhverv opkræves ved den i CVR registrerede ejer af virksomheden. Det eneste, der evt. opkræves ved udlejeren er gebyr for dagrenovationsordningen. Hvis din virksomhed har tilmeldt sig dagrenovationsordningen med et CVR-nummer, vil gebyret for dagrenovation dog blive opkrævet sammen med de øvrige affaldsgebyrer direkte ved virksomheden.

    • Fritagelse
      • Jeg har intet affald, hvorfor skal jeg så betale?

        De fleste virksomheder har på et eller andet tidspunkt noget affald. Det kan for eksempel være: papir, tidsskrifter, el-pærer, emballage, kontorartikler, batterier eller andet. Hvis du kan sandsynliggøre, at din virksomhed intet affald har, og dermed ikke benytter kommunens ordninger, herunder husholdningens affaldsordninger, kan virksomheden blive fritaget for at betale affaldsgebyrer. For at blive fritaget skal der indsendes en digital fritagelsesanøgning.

      • Jeg får hentet affald af en privat vognmand/transportør. Skal jeg så betale affaldsgebyrer?

        Virksomheden kan fritages for genbrugspladsgebyret, hvis det dokumenteres, at virksomheden selv kildesorterer og bortskaffer alt sit affald til nyttiggørelse via egne ordninger. Der skal anvendes registrerede transportør/indsamler og modtageanlæg/behandlingsanlæg. Dokumentationen kan f.eks. være kopi af samarbejdsaftaler, kontrakter eller lignende. For at blive fritaget for genbrugspladsgebyr skal der indsendes en digital fritagelsesansøgning. Der vil fortsat blive opkrævet administrationsgebyr.

      • Kan jeg søge fritagelse for affaldsgebyr?

        Som udgangspunkt skal alle virksomheder betale affaldsgebyrer. I særlige tilfælde kan virksomheder blive fritaget for betaling af affaldsgebyrer. I Affaldsbekendtgørelsen er fastsat regler for, hvilke virksomheder der kan eller skal fritages.

      • Jeg har tidligere haft dispensation for betaling af administrationsgebyr (grundgebyr) og storskraldsgebyr - gælder dispensationen fortsat?

        Nej, dispensationen gjaldt kun for 2009 og 2010. Der skal derfor ansøges på ny, hvis virksomheden opfylder en af fritagelsesbegrundelserne.

    • Genbrugspladsgebyr
      • Jeg bruger ikke genbrugspladsen, skal jeg alligevel betale genbrugspladsgebyr?

        Ja, du betaler for muligheden for at kunne benytte genbrugspladserne. Det er pålagt alle kommuner at give virksomheder adgang til kommunens genbrugspladser og opkræve gebyr for denne adgang. Der er dog enkelte muligheder for at søge om fritagelse.

      • Jeg flytter min virksomhed fra en kommune til en anden i løbet af året. Skal jeg betale genbrugspladsgebyr i begge kommuner?

        Virksomheden skal kun betale genbrugspladsgebyr i den kommune, hvor virksomheden havde sin adresse registreret den 1. januar.

      • Jeg er tidligere blevet fritaget for genbrugspladsgebyr - gælder det fortsat?

        Nej, fritagelser gælder kun for et år ad gangen. Det betyder, at der skal søges på ny hvert år.

      • Hvordan er størrelsen af gebyret for genbrugspladser fastlagt?

        Genbrugspladsgebyret er forskelligt fra virksomhed til virksomhed og er fastlagt ud fra virksomhedens branchekode, antal ansatte og Vejle Kommunes brugerundersøgelse af virksomhedernes belastning af genbrugspladserne.

      • Hvorfor skal håndværkere og anlægsgartnere betale mere end øvrige virksomheder?

        Det er fastlagt i bilag 11 i Affaldsbekendtgørelsen, hvordan genbrugspladsgebyret skal differentieres mellem de enkelte typer virksomheder. Fordelingen er fastlagt ud fra en vurdering af de enkelte branchers belastning af genbrugspladserne.

      • Hvad er adgangskravene for virksomheder til genbrugspladsen?

        Virksomheder fra Vejle Kommune har adgang til genbrugspladserne i Vejle Kommune i køretøjer med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, excl. en evt. trailer. Virksomheder fra andre kommuner har ikke adgang til genbrugspladserne. De skal aflevere affaldet på genbrugspladser i hjemkommunen. Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark kan aflevere erhvervsaffald på genbrugspladserne mod betaling af affaldsgebyr. Gebyret betales for et kalenderår ad gangen.

      • Kan virksomheder aflevere olie- og kemikalieaffald på genbrugspladserne?

        Alle virksomheder, der ligger i Vejle Kommune kan aflevere farligt affald på genbrugspladserne. Den enkelte virksomhed må højst aflevere 200 kg farligt affald om året. Grænsen er fastlagt i Affaldsbekendtgørelsen. Når der afleveres farligt affald på genbrugspladserne, skal der altid afleveres en deklaration sammen med affaldet. Deklarationen skal underskrives af pladspersonalet, når affaldet afleveres. På den måde sikrer virksomheden, at den har dokumentation for, hvor affaldet er afleveret.

    • Omsætning
      • Hvorfor skal jeg anvende oplysninger om omsætning fra det kalenderår, der ligger 2 år før opkrævningsåret, når jeg skal søge om fritagelse fra gebyrer?

        For at sikre, at der ligger et færdigt årsregnskab, er det i Affaldsbekendtgørelsen fastlagt, at det er regnskabet for det forrige år, der er grundlag for fritagelse efter bestemmelsen om lav omsætning.

    • CVR /P-nummer
      • Hvad er en produktionsenhed og et P-nummer?

        P-nummer er forkortelse af "produktionsenhedsnummer". En produktionsenhed er betegnelse for en virksomheds aktiviteter på en bestemt adresse. Til hver virksomhed i CVR er knyttet en eller flere produktionsenheder. Nummeret består af 10 cifre.

      • Tæller en direktør med i antal ansatte?

        Antallet af ansatte er de ansatte på den juridiske enhed og på produktionsenheden. Tallet beregnes på baggrund af indbetalingerne til ATP. Dermed vil en direktør som oftest indgå i antallet af ansatte.

      • Slår rettelserne i CVR i gennem for opkrævningen i år?

        Det er oplysningerne i CVR pr. 1. januar i opkrævningsåret, der danner grundlag for affaldsgebyrerne det pågældende år. Rettelser i CVR i løbet af året får først betydning for opkrævningen det efterfølgende år.

      • Hvornår skal jeg senest have opdateret mine oplysninger i CVR?

        Du skal altid holde dine oplysninger i CVR opdateret. Det gælder også, hvis virksomheden flytter, begynder at lave noget andet så branchekoden skal ændres eller andet. Det er en god idé at tjekke virksomhedens oplysninger mindst en gang årligt.

  • Begravelseshjælp
    • Hvor søger jeg om begravelseshjælp til min afdøde forælder?

      Begravelseshjælp søges ved Udbetaling Danmark, uanset hvor afdøde boede.

    • Hvordan søger jeg om begravelseshjælp?

      Ansøgning om begravelseshjælp søges med selvbetjening på borger.dk eller af bedemanden. Kan du ikke søge elektronisk kan du kontakte Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 83

    • Min onkel er død. Jeg er hans eneste familie. Kan kommunen hjælpe med begravelsen?

      Borgere, som ikke efterlader sig familie eller anden omgangskreds, kan i særlige tilfælde begraves med hjælp fra det offentlige.

  • Bolig og byggeri
    • Før du bygger - hvad skal du huske?

      Du skal være særligt opmærksom på, om der gælder særlige forhold for din ejendom, som kan have betydning for udførelsen af ombygning eller nyt byggeri på din ejendom.

    • Mens du bygger - hvad skal du huske?

      Få svar på hvordan du styrer et byggeri, økonomi og forsikring? Du kan også læse, hvilke opgaver du må udføre selv.

    • Når du har bygget - hvad skal du huske?

      Når byggeriet er færdigt, skal det færdigmeldes til kommunen, overdrages til dig ved en såkaldt afleveringsforretning og måske skal der tegnes et nyt energimærke. Herefter venter det endelige byggeregnskab og den afsluttende afregning med entreprenøren.

  • Børn og unge med særlige behov
    • Hvad skal jeg gøre hvis jeg er bekymret for et barn eller en ung?

      Som borger har du pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare. Det kan eksempelvis være alvorlig mistrivsel og omsorgssvigt eller fysiske overgreb. Du skal sende en underretning til Familierådgivningen.

    • Hvad gør jeg, når jeg er bekymret for mit barn?

      Du kan henvende dig og få råd og vejledning hos Åben Rådgivning.

    • Sørger Kommunen for at mit barn kan få en lejlighed, når han/hun gerne vil flytte hjemmefra?

      Kommunen har ikke mulighed for at hjælpe i forbindelse med at dit barn flytter hjemmefra. du har som forældre forsørgelsespligten for børn og unge under 18 år.

    • Min "Unge" har det svært, hvad kan jeg gøre?

      du kan sammen med din "unge" skrive, ringe eller møde op hos 24 Timer.

  • Børnepasning
    • Er der pasningsgaranti?

      Vejle Kommune har pasningsgaranti. Pasningsgarantien gælder for børn over 26 uger. Det betyder, at forældre er garanteret en plads til deres barn tre måneder efter at Vejle Kommune har modtaget ansøgningen. Dog er pasningsgarantien 30 uger, hvis forældrene har 26 eller flere ugers barselsorlov. Pasningsgarantien omfatter ikke en plads i en bestemt institution eller i et bestemt område.

    • Hvornår skal jeg søge en plads til mit barn?

      Du skal søge en plads senest tre måneder før, du ønsker en plads til dit barn. Så garanterer vi en plads til den ønskede tid.

    • Hvad koster pasningen?

      Se priserne for pasnings- og fritidstilbud til børn og unge i alderen 0-18 år på Vejle Kommunes hjemmeside.

    • Kan vi få søskenderabat?

      Der ydes søskendetilskud til familier med mere end et barn i dagtilbud. I skal selv betale fuld pris for den dyreste plads og halv pris for de øvrige pladser. Du får automatisk søskendetilskud, hvis du har mere end et barn i et kontrolleret dagtilbud. Du skal altså ikke søge om at få det.

    • Kan jeg få en friplads?

      I kan søge om økonomisk fripladstilskud, hvis den samlede bruttoindkomst i hustanden 2011 er på 470.399 kr. eller derunder. Er der flere hjemmeboende børn under 18 år, så forhøjes beløbet dog med 7000 kr. for hvert barn udover det første. Det økonomiske fripladstilskud er skaleret efter indkomst, så man kan få helt eller delvist tilskud til forældrebetalingen.

    • Kan jeg få tilskud til privat pasning?

      Vejle Kommune giver et tilskud pr. måned til forældre, der ønsker at passe egne børn i alderen 26 uger til og med 2 år. I pasningsperioden må ansøgeren ikke modtage overførselsindkomst eller have arbejdsindtægt. Herudover skal ansøgeren have opholdt sig i Danmark mindst 7 ud af de seneste 8 år. Tilskud til pasning af egne børn udgør i 2011 kr. 3.500 pr. måned.

    • Feriepasning og lukkedage

      Du skal kontakte dit barns daginstitution, eller se institutionens hjemmeside for oplysninger om ferielukning. Du skal også huske at aftale dit barns ferie med daginstitutionen i god tid, så daginsitutionen har bedre mulighed for at planlægge pasningen.

    • Har Vejle Kommune madordning?

      Det er den enkelte forældrebestyrelse, der beslutter om de vil modtage den komunale frokostordning, etablere en forældrearrangeret frokostordning eller fravælge frokostordninger. I institutioner med flere enheder, er det et flertal blandt forældrene i de enkelte enheder, der beslutter om de vil etablere en frokostordning.

  • Dagrenovation
    • Jeg har ikke fået tømt i går?

      Hvis du har sat din beholder frem på rette sted og til rette tid, så send en mail til affaldgenbrug@vejle.dk eller ring 76 81 28 00.

    • Hvis jeg har ekstra affald, hvordan kommer jeg så af med det?

      Du kan for 400 kr. bestille en ekstra tømning. Alternativt kan du købe en ekstra sæk, som du sætter ved siden af skraldespanden på næste tømningsdag. En ekstra sæk må kun indeholde restaffald (sorte poser). Ekstra sække kan købes på genbrugspladserne og i borgerservicecentrene til 30 kr. pr. sæk.

    • Hvis beholderen ikke er sat ud til rette tid og på rette dag. Hvad gør jeg?

      Du kan købe en af AffaldGenbrugs grå ekstra sække til ekstra affald. Sækken kan købes på alle genbrugspladser og koster 30 kr. Stil sækken ved siden af beholderen på næste tømningsdag, så tager skraldemanden den med.

    • Vil en placering af min dagrenovationsbeholder på indersiden af hækken ved min indkørsel, blive accepteret som ved skel?

      Ja, placering af beholderen umiddelbart indenfor hæk, hegn, port, låge eller lignende, vil blive accepteret som ved skel.

    • Hvor skal jeg som vicevært stille affaldsbeholderne, når de skal tømmes?

      De skal stilles ud til skel. Det kan være kørevej eller aftalt tømningssted, hvor flere skraldespande står samlet. Hvis der er tvivl, skal evt. anden løsning aftales med skraldemanden og AffaldGenbrug.

    • Hvis jeg bestiller afhentning af beholderen inde på grunden, bliver den så også sat på plads igen?

      Ja, den bliver sat på plads igen, men kun op til 30 meter inde på grunden.

    • Bliver administrationsgebyr og storskraldsgebyr opkrævet pr. ejendom?

      Det bliver opkrævet pr. boligenhed.

  • EU-bevis (Blå sygesikring)
    • Hvordan kan jeg bestille et EU-bevis

      Du kan bestille et EU-sygesikringsbevis til dig selv og din husstand det vil sige ægtefælle og børn under 18 år) på www.borger.dk/EU-sygesikringskort

    • Jeg skal på ferie i et EU land, skal jeg have det blå EU-bevis med?

      Du skal bruge et EU-sygesikringsbevis, når du skal opholde dig i et andet EU/EØS-land i op til 12 måneder.

    • Jeg skal på ferie udenfor EU. Skal jeg have det blå EU-bevis med?

      Nej. Det blå EU-bevis kan kun anvendes indenfor EU og EØS. Det ville i stedet være en god ide, at tegne en privat rejseforsikring.

    • Hvilke lande er EU- eller EØS- lande?

      Belgien, Bulgarien, Danmark, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig

    • Skal min partner og mine børn have deres eget EU-bevis?

      Ja. Alle medlemmer af familien, som skal på ferie, skal have deres eget kort.

    • Jeg er grænsearbejder. Jeg vil gerne bestille det blå EU-bevis. Hvad gør jeg?

      Du skal kontakte Specialsygesikringen ved Vejle Kommune, Skolegade 1, 7100 Vejle, tlf. 76 81 01 74. Send eventuel en mail til sygesikring@vejle.dk

    • Hvordan får jeg dækket udgifter ved sygdom/tilskadekomst på ferie i et EU/EØS-land eller Schweiz?

      Der kan søges om refusion for egenbetaling, som ligger ud over det, som er normalt for andre borgere i opholdslandet ved ansøgning på Patientombuddets hjemmeside.

  • Fjernbetjent Borgerservice
    • Hvad er Fjernbetjent Borgerservice?

      Ved Fjernbetjent Borgerservice sidder du foran en skærm, der ligner en tv-skærm, og taler med borgerservicemedarbejderen. Medarbejderen på skærmen sidder på Rådhuset i Vejle. Du kan have en samtale med medarbejderen via skærmen, som hvis I stod over for hinanden. Du behøver ikke have nogen viden om computere for at kunne bruge den Fjernbetjente Borgerservice. Du bliver hjulpet hele vejen, nøjagtig som om du stod i en almindelig Borgerservice.

    • Hvordan skal jeg finde ud af at bruge systemet?

      Når du skal bruge systemet, vil du, bortset fra, når du trækker et nummer i køen, ikke skulle betjene knapper, telefoner, tastatur eller lignende. Medarbejderen vil komme frem på skærmen og byde dig velkommen, når du træder ind i ekspeditionslokalet.

    • Hvordan kommer jeg ind?

      Den Fjernbetjente Borgerservice kan frit benyttes inden for bibliotekets åbningstid. Uden for bibliotekets åbningstid anvender du dit sundhedskort og en kode på samme måde som for at få adgang til biblioteket. Hvis du ikke har fået tilkoblet en kode til dit sundhedskort som låner på biblioteket, skal du henvende dig til biblioteket, som kan hjælpe dig med at få en kode.

    • Kan jeg få hjælp?

      Indtil udgangne af juni måned 2012 vil der være personale til stede i borgerservicecenteret hver torsdag. Fra august 2012 vil der enkelte dage være personale til stede. Tidspunkterne annonceres her på hjemmesiden.

    • Kan jeg vise mine papirer til medarbejderen?

      JA. Når du ligger dine papirer på et bestemt sted på bordet foran dig, kan medarbejderen i Vejle se dine papirer. Medarbejderen vil hjælpe dig med at få papirerne lagt det rigtige sted.

    • Bliver samtalen med medarbejderen optaget?

      Din samtale med medarbejderen optages ikke, men i venterummet bliver du filmet af et overvågningskamera. Overvågningskameraet er sat op af sikkerhedsmæssige grunde. Filmene fra overvågningskameraet opbevares ifølge reglerne fra Datatilsynet.

    • Åbningstider

      Fjernbetjent Borgerservice har åbent på følgende tidspunkter: Mandag – onsdag kl. 09.00 – 15.00 Torsdag kl. 09.00 – 17.00 Fredag kl. 09.00 – 14.00

    • Kan jeg få hjælp til alt via den Fjernbetjente Borgerservice?

      Du kan få løst alle henvendelser fra Borgerservice på nær udstedelse af kørekort og pas, NemID og førstegangsindrejser. På disse områder kan der desværre kun ydes vejledning, da der er krav om personligt fremmøde. Du kan henvende dig til Borgerservice i Vejle, hvor du kan få hjælp til de nævnte opgaver. Henvendelser om familieydelser, barsel, pension, boligstøtte, begravelseshjælp og International sygesikring skal rettes til Udbetaling Danmark.

    • Mere information om Fjernbetjent Borgerservice

      Ønsker du mere information om den Fjernbetjente Borgerservice i Børkop, Egtved, Give og Jelling, eller vil du gerne have en præsentation af Fjernbetjent Borgerservice i din forening, er du velkommen til at kontakte: Borgerservicechef Jens Erik Morthensen borgerservice@vejle.dk Tlf. 76 81 00 00 Koordinator Jan Mortensen sygesikring@vejle.dk Tlf. 76 81 10 60 Koordinator Annette Johansen informationservice@vejle.dk Tlf. 76 81 01 74

  • Flytning og folkeregister
    • Jeg skal flytte. Hvad gør jeg?

      Når du flytter, har du pligt til at melde flytning med din nye adresse til folkeregisteret i din tilflytningskommune. Du kan anmelde din flytning via borger.dk.

    • Skal jeg melde flytning til Post Danmark?

      Ja. Du kan melde flytningen online. Når du melder flytning, får du eftersendt din post i 6 måneder. Flyttemappen på posthusene er udfaset pr. 1. november, 2010. Men du kan stadig bestille gratis flyttekort og få dem tilsendt, så du kan sikre dig at alle relevante personer og virksomheder kender din nye adresse.

    • Jeg vil gerne have navne- og adressebeskyttelse. Hvad gør jeg?

      Du kan beskytte din adresse mod videregivelse. Navne- og adressebeskyttelse betyder, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra folkeregisteret eller fra Det Centrale Personregister (cpr). Samtidig med at du får navne- og adressebeskyttelse i folkeregisteret, anbefales det, at du også får det hos Post Danmark på det lokale posthus samt hos teleselskaberne.

  • Indrejse
    • Hvor skal jeg melde indrejse, hvis jeg flytter tilbage til Danmark fra udlandet?

      Du skal melde indrejse ved personligt fremmøde i den kommune, hvor du skal bo. Hvis du skal bo i Vejle Kommune, skal du henvende dig i Specialsygesikringen i Borgerservice.

    • Kan jeg melde en indrejse for andre personer?

      Nej. Ved indrejse kræves det, at alle som skal indrejse er med ved anmeldelsen i Specialsygesikringen i Borgerservice. Det gælder også mindre børn.

    • Jeg kommer fra Tyskland. Jeg vil gerne flytte til Vejle Kommune. Skal jeg medbringe andre papirer end mit pas?

      Ja. Hvis du er statsborger i et EU eller EØS land, skal du ved anmeldelse af indrejse i Danmark medbringe et registreringsbevis, dit pas og oplysninger om den adresse, du skal flytte ind på. Hvis du er gift, skal du også medbringe en kopi af din vielsesattest. Medbring også kopi af fødselsattester på børnene.

    • Jeg kommer fra Ukraine. Jeg vil gerne flytte til Vejle Kommune. Skal jeg medbringe andre papirer end mit pas?

      Ja. Hvis du er statsborger i et land, som ikke hører under EU/EØS eller Norden, skal du have en opholdstilladelse for at kunne melde indrejse i Danmark.

    • Jeg er statsborger i Norge. Jeg vil gerne flytte til Danmark. Skal jeg medbringe andre papirer end mit pas?

      Nej. Som statsborger fra et land i Norden kan du indrejse ved at vise pas eller anden billedlegitimation fra dit hjemland.

    • Hvornår får jeg et cpr-nummer?

      Når du har meldt indrejse til Specialsygesikringen i Borgerservice, og har afleveret en kopi af dit registreringsbevis (EU/EØS-borger) eller din opholdstilladelse (ikke-EU/EØS-borger), pas og øvrige dokumenter, vil der blive oprettet et cpr-nummer til dig i Det Centrale PersonRegister. Specialsygesikringen sender er brev til din adresse med dit nye cpr-nummer.

    • Hvordan få jeg et registreringsbevis?

      For at søge om et registreringsbevis, skal du udfylde en såkaldt OD1 ansøgningsformular. Formularen kan udskrives fra www.statsforvaltning.dk. Den udfyldte formular skal afleveres personligt hos Statsforvaltningen i Aabenraa eller i International Citizen Service i Odense.

    • Har det nogen indflydelse, hvis jeg kun skal opholde mig i Danmark i 2 måneder?

      Ja. Det har stor betydning. Hvis du på forhånd ved, at du kun skal opholde dig fast i Danmark i 3 måneder eller mindre, kan du ikke melde indrejse til Danmark.

  • Kørekort
    • Kan jeg få nyt kørekort hvis det er tabt eller slidt, eller jeg har ændret navn?

      Du kan købe et nyt kørekort ved at møde personligt i Borgerservice. Husk at medbringe legitimation i form af gyldigt pas eller dåbs/fødselsattest.

    • Mit kørekort skal fornyes på grund af sygdom eller alder - Hvad gør jeg?

      Du skal kontakte din egen læge og have udstedt en lægeattest. Husk at tage foto med til lægen. Når du har fået en lægeattest møder du personligt i Borgerservice. Husk at tage dit gamle kørekort med.

    • Hvor får jeg et kørekort til udlandet?

      Læs mere på Borger.dk. Det kræver, du har et gyldigt dansk kørekort. Husk foto.

  • Kørsel med Vejle Kommune
    • Hvor skal jeg henvende mig vedr. kørsel til høreklinikken på Vejle Sygehus?

      Du skal ringe til Vejle Kommunes myndighedsafdeling på telefon 76 81 80 80.

    • Hvor skal jeg henvende mig vedr. kørsel til sygehus?

      Ring til Region Syddanmarks Patientbefordring på telefon 70 11 31 11.

    • Hvor skal jeg henvende mig vedr. kørsel til tandlæge?

      Vejle Kommune tilbyder IKKE kørsel til tandlæge. Du kan dog søge om personligt tillæg hos vores Borgerservice på telefon 76 81 00 00.

    • Hvor skal jeg henvende mig vedr. kørsel til fysioterapeut?

      Vejle Kommune tilbyder IKKE kørsel til fysioterapeut. Du kan dog søge om personligt tillæg hos vores Borgerservice på telefon 76 81 00 00.

    • Hvor skal jeg henvende mig vedr. kørsel til kiropraktor?

      Vejle Kommune tilbyder IKKE kørsel til kiropraktor. Du kan dog søge om personligt tillæg hos vores Borgerservice på telefon 76 81 00 00.

    • Hvor skal jeg henvende mig vedr. bestilling af handicapkørsel til fritidsformål? (Også kaldet VAT kørsel)

      Du skal ringe til Sydtrafik på telefon 76 60 86 08.

    • Hvor skal jeg henvende mig vedr. parkeringsbøder?

      Du skal ringe til Servicecentret i Teknik & Miljø på telefon 76 81 22 30.

  • Landbrug og natur
    • Har jeg beskyttet område på min ejendom?

      Du kan selv se, om der er beskyttet natur, gravhøje eller diger, der hvor du bor. Både på Danmarks Miljøportal og her på vejle.dk er der et kort, hvor du kan søge på din adresse. Via linket her kan du finde links til de forskellige kort.

    • Hvornår skal jeg søge om dispensation?

      Du skal søge om tilladelse hos Vejle Kommune, hvis du vil ændre tilstanden på et beskyttet område, et dige, en gravhøj eller lignende. Du skal også søge om tilladelse, hvis du vil lave noget inden for de udlagte beskyttelseslinjer omkring skove, søer, vandløb og langs stranden. Du må altså ikke bygge, gøde, sprøjte, grave, pløje, ændre vandstanden, sløjfe en sø eller et vandhul, udsætte ænder, fisk eller andre dyr, ændre terrænet eller lave gennembrud i et dige, m.m uden en tilladelse. Hvis du ikke har søgt om en tilladelse, kan du blive nødt til at føre området tilbage til sin oprindelige tilstand. I værste fald kan du blive dømt til at betale en bøde.

    • Hvad må jeg i et Natura-2000 område?

      Hvis du bor i et Natura 2000-område, skal du vide, at der er en ekstra beskyttelse af naturen inden for området. Derfor er der en række aktiviteter (der normalt er lovlige), som du skal anmelde, før du går i gang. Du kan se, om du bor i et Natura-område via kortet på siden, som vi linker til her.

    • Må jeg plante skov?

      Hvis du bor i et skovrejsningsområde, skal du anmelde, at du ønsker at plante skov. Hvis du bor i et neutralt område, skal du anmelde, at du ønsker at plante skov. (Et neutralt område, er et områder, der hverken er udpeget som skovrejsningsområde eller skovrejsning uønsket i kommuneplanen.) Hvis du bor i et område, hvor skov er uønsket, skal du søge om tilladelse hos Vejle Kommune. Du kan kun få tilladelse til at plante skov, hvis der er særlige forhold, der taler for det.

    • Jeg vil gerne lade et landbrugsareal være udyrket. Må jeg det?

      Ja, men hvis du vil have muligheden for at genopdyrke det, skal du anmelde det til Vejle Kommune. På linket kan du læse mere om 15-års genopdyrkningsret på et landbrugsareal.

    • Har jeg rydningspligt på mine arealer?

      Hvis du ejer eller bruger af landbrugsjorde skal du holde jordene lysåbne. Det betyder, at opvækst af træer og buske ikke må blive mere end fem år gamle. Lysåbne jorde kan for eksempel være arealer med vedvarende græs, men det kan også være en hede, en fugtig eng eller et overdrev.

    • Må jeg fjerne eller grave i et sten- og jorddige?

      Nej, ikke umiddelbart. Men du kan søge om tilladelse hos Vejle Kommune, hvis du vil ændre tilstanden på et beskyttet område, et dige, en gravhøj eller lignende.

    • Jeg vil gerne grave en sø. Må jeg det?

      Det kan sagtens være. Først skal du lave en god plan, derefter skal du ansøge kommunen om tilladelse til at lave ny natur.

    • Må jeg udsætte eller fodre ænder i min sø?

      Nej, ikke uden tilladelse. Heldigvis kan du altid søge om tilladelse hos Vejle Kommune.

    • Jeg vil gerne pleje mit naturareal. Hvordan gør jeg det?

      Først bør du lave en plan. Vi har samlet lidt punkter til inspiration på linket. Hvis dit naturområde ikke er plejet i rigtig mange år, skal du kontakte kommunen. Det kan nemlig være, at du skal have en tilladelse, før du kan gå i gang med at pleje området.

  • Lugt, støj og røg
    • Skal der være udsugning fra et pizzeria eller en take-away?

      Køkkener i restauranter samt take-away og fast-food butikker, SKAL etablere udsugning/ventilation, hvis de tilbereder varm mad. Udsugningen skal sikre et godt indeklima og dermed et godt arbejdsmiljø.

    • Afkasthøjde: Hvor højt skal afkastet være, og hvordan skal afkastet placeres?

      Luften fra ventilationsanlægget må ikke give anledning til lugtgener i omkringliggende lejligheder, altaner eller andre opholdsarealer. Derfor skal ventilationsafkastet føres over tag dvs. tagryggen/det højeste punkt på taget. Der skal være en afstand på mindst 5 meter til oplukkelige vinduer og anden form for friskluftindtag. Afkastet skal være opadrettet.

    • Kapacitet: Hvor stor skal motoren og rørene være?

      Ventilationsanlægget skal sikre et luftskifte på ca. 25-40 gange i timen, når der i køkkenet foretages grillstegning og/eller friturestegning. Ved almindelig madtilberedning skal luftskiftet være ca. 20-25 gange i timen. I serveringslokaler skal luftskiftet være ca. 5 gange i timen. Leverandøren af ventilationsanlægget kan beregne og dimensionere både motor og rør.

    • Kræves der byggetilladelse til ventilationsanlæg?

      Ja. Etablering og opsætning af et ventilationsanlæg i en ejendom kræver en byggetilladelse fra Teknik og Miljø. Ansøgningen skal beskrive det ønskede anlæg samt afkastets højde og placering. Du kan ansøge om byggetilladelse digitalt.

  • NemID
    • Hvad er NemID?

      NemID er en ny og mere sikker løsning, når du skal logge på offentlige hjemmesider, dit pengeinstitut og private virksomheders selvbetjeningsløsninger. Vil du fx se din årsopgørelse? Flytte adresse? Tjekke dine konti i dit pengeinstitut? Det kan du gøre, når det passer dig – uanset hvor du er: Med NemID skal du nemlig ikke længere huske flere forskellige adgangskoder, men kan nøjes med ét bruger-id og én adgangskode til alle kontakter. Du kan logge på med NemID fra en hvilken som helst computer, både i Danmark og i udlandet.

    • Hvor kan jeg bruge NemID?

      Alle danske pengeinstitutter gik over til NemID i løbet af 2010, og du kan nu bruge NemID til at logge på de fleste offentlige hjemmesider. Desuden kan private virksomheder vælge at bruge NemID til sikre transaktioner for kunder og medlemmer. Se efter NemID-logoet på de hjemmesider, du bruger.

    • Hvem kan få NemID?

      Alle, der er over 15 år og har et cpr-nummer, kan få NemID og dermed en nem adgang til det digitale Danmark. Du behøver altså ikke at være dansk statsborger; du kan også få NemID, hvis du kun har en dansk opholdstilladelse.

    • Hvem står bag NemID?

      Det gør det offentlige og bankerne. DanID A/S står for udvikling og drift af NemID. DanID er et selskab i PBS-koncernen, der ejes af Danmarks Nationalbank og en række danske pengeinstitutter. PBS står også bag Dankortet og Betalingsservice.

    • Hvordan får jeg NemID?

      Hvis du har netbank, behøver du ikke foretage dig noget; du vil få besked fra dit pengeinstitut, når tiden er inde. Du kan også bestille NemID på hjemmesiden NemID.nu eller henvende dig personligt hos Borgerservice eller på det lokale skattecenter.

    • Hvordan bruger jeg NemID, når jeg fremover skal ind på en hjemmeside?

      Log på i to trin: • Trin 1 Indtast dit bruger-id og din personlige adgangskode • Trin 2 Du bliver bedt om at indtaste en ”nøgle”, som du finder på dit nøglekort. Nøglen skal parres med et nummer, som bliver vist på din skærm. Når nøglen er indtastet korrekt, er du logget på.

    • Nøglekortet giver øget sikkerhed

      Log-in med NemID er nemt, og det bliver hurtigt rutine. Fordelen ved to-trins-processen med ”noget i hovedet” (bruger-id og adgangskode) og ”noget i hånden” (nøglekortet) er, at den giver det løft til sikkerheden, der gør det trygt at logge på selvbetjeningsløsningerne: Det er kun dig, der har koderne i hovedet og kortet i hånden. Ingen kan hacke sig ind på dit nøglekort.

    • Hvad er et nøglekort, og hvordan får jeg det?

      Nøglekortet er af lamineret pap og kan foldes til Dankort-størrelse. Alle kort er unikke, og det er systemet, der suverænt bestemmer rækkefølgen af numre og nøgler. Der er 148 nøgler på kortet og altså 148 ”adgangsbilletter” til det digitale Danmark. DanID sender dig automatisk et nøglekort, når dit pengeinstitut går over til NemID. Når du har 20 nøgler tilbage på kortet, får du automatisk tilsendt et nyt kort. Hvis du har brug for flere kort (fx før en længere rejse), kan du få udleveret op til 10 kort i dit borgerservicecenter eller dit pengeinstitut - husk identifikation (fx pas eller kørekort). Du kan også bestille op til tre ekstra nøglekort på NemID.nu

    • Kan jeg selv bestemme, hvornår jeg får et nyt nøglekort?

      Ja. Gå ind på NemID.nu, log på selvbetjening og angiv det antal nøgler, der skal være tilbage på dit kort, før systemet automatisk sender dig et nyt.

    • Er nøglekortet personligt?

      Ja. Det kan (og må) udelukkende bruges af den, som kortet er sendt til. Nøglerne kan kun bruges sammen med dit bruger-id og din adgangskode, så man kan ikke bruge andres nøglekort. Du må naturligvis heller ikke give dit nøglekort og din adgangskode til andre – heller ikke ved at kopiere eller scanne det.

    • Hvad gør jeg, hvis jeg mister mit nøglekort?

      Kortet kan ikke bruges til noget, hvis man ikke også har det bruger-id og den adgangskode, der hører til. Hvis du mister kortet, skal du alligevel spærre det hurtigst muligt, så du kan få et nyt. Det gør du på én af følgende måder: Gå ind på NemID.nu Henvend dig personligt hos borgerservice, på et skattecenter eller i dit pengeinstitut Ring til NemID-support på 80 30 70 10

    • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg finder en andens nøglekort?

      Aflever det hos Borgerservice, på et skattecenter eller i det nærmeste pengeinstitut, så det kan blive spærret og kortets ejermand kontaktet.

    • Må andre – fx min ægtefælle – bruge mit nøglekort?

      Nej, kortet er strengt personligt og kan kun bruges med dit eget bruger-id og personlige adgangskode. Hvis du giver dit kort og dine koder til andre, kan de logge på og underskrive digitalt på dine vegne alle de steder, der er tilknyttet NemID.

    • Hvad er en digital nøgleviser

      En nøgleviser er et ”elektronisk nøglekort” i form af et lille apparat med en knap og et display. Med en nøgleviser skaber du nøglen ved et tryk på en knap – og du taster den ind efter bruger-id og adgangskode, ganske som du kender det fra nøglekortet. Nøgleviseren er lidt hurtigere i daglig brug, i forhold til nøglekortet.

    • Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om, at nogen bruger mit NemID?

      Hvis du har mistanke om misbrug, skal du omgående spærre NemID ved at henvende dig hos borgerservice, på et skattecenter, i dit pengeinstitut eller ved at ringe til NemID Support på 80 30 70 10 eller 80 30 70 90, hvis det er erhverv. Du kan også spærre NemID på www.nemid.nu.

    • Hvor kan jeg få support til NemID?

      Du kan ringe til privat support på 80 30 70 10 eller 80 30 70 90, hvis det er erhverv. Du kan også finde svar om support på www.nemid.nu.

    • Hvad sker der, hvis jeg glemmer mit bruger-id og/eller adgangskode?

      Glemt bruger-id: Gå ind på NemID.nu under selvbetjening. Indtast dit cpr-nummer, din adgangskode og en nøgle fra nøglekortet. Så kan du se dit bruger-id. I stedet for cpr-nummeret kan du også logge ind med dit NemID-nummer (det står i velkomstbrevet med dit nøglekort). Glemt adgangskode: Du kan få udstedt en ny, midlertidig adgangskode ved at kontakte et borgerservicecenter, et skattecenter, dit pengeinstitut eller NemID Support på 80 30 70 50. Hvis du tidligere har oplyst dit mobilnummer til NemID, kan du også få den midlertidige adgangskode via sms. Du kan selv vedligeholde dine personlige oplysninger sikkert på NemID.nu.

    • Kan jeg logge på kommunens hjemmesider og netbank fra alle computere – også i udlandet?

      Ja, hvis du har dit nøglekort på dig, kan du logge på fra en hvilken som helst computer med internetadgang. Er du bortrejst længe, kan du få op til 10 nøglekort udleveret hos borgerservice, på et skattecenter eller i dit pengeinstitut, eller du kan bestille op til tre ekstra nøglekort på NemID.nu. Alternativt kan du – hvis du har fast bopæl på rejsen – logge på www.NemID.nu, ændre din adresse og få op til tre nye nøglekort sendt til dig i udlandet.

    • Kan NemID bruges til sikker mail?

      Ja, NemID giver også mulighed for at udveksle sikker, krypteret e-mail. Gå ind på NemID.nu og download det program, der gør det muligt.

    • Hvilke oplysninger om mig bliver gemt eller registreret?

      DanID opbevarer dit navn, din adresse og dit cpr-nummer sammen med oplysninger om NemID. Hvis du har oplyst dit mobilnummer og din e-mail-adresse, bliver disse oplysninger også opbevaret. Når du bruger NemID, registrerer DanID tidspunktet, brugeridentiteten og den IP-adresse, du bruger NemID fra. Desuden kan du vælge at få registreret, hvilke hjemmesider du bruger NemID på. Den funktion kan du tilmelde dig på NemID.nu. Alle oplysningerne er kun til din egen information; dog kan politiet med en dommerkendelse få adgang til oversigten, hvis der er mistanke om misbrug.

    • Hvorfor skal brugerens NemID og identitetsoplysninger ligge hos DanID?

      Det er en grundlæggende forudsætning for både sikkerheden og brugervenligheden, at NemID opbevares hos DanID. Dels fordi mobiliteten og brugervenligheden er større, når der ikke skal installeres programmer eller nøglefiler på brugerens egen computer, og dels fordi det øger sikkerheden. Erfaringerne viser desværre, at kriminelle i stigende grad angriber brugernes pc. Det undgår man, når oplysningerne ligger hos DanID.

    • Hvilke oplysninger om mig får de hjemmesider, hvor jeg bruger NemID?

      De hjemmesider, du logger på med NemID, får information om, hvem du er. Hvis hjemmesidens indehavere er godkendt til at bruge cpr-numre, kan de få det som en identifikation af dig – ellers får de et andet identifikationsnummer. Men de får ikke adgang til hverken dine adgangsoplysninger eller nøgler.

    • Kan min kommune, mit forsikringsselskab eller min læge udveksle oplysninger om mig?

      Nej. Når du bruger NemID, får hjemmesidens indehavere udelukkende information om, hvem du er. De får ikke oplysninger om, hvor du ellers bruger NemID – og de kan heller ikke bruge NemID til at udveksle oplysninger om dig.

    • Hvordan kan dårligt seende bruge NemID?

      Mange med dårligt syn bruger i dag en computer, hvor indstillingerne – fx skærmbilledets størrelse – er anderledes end standarden. Den primære udfordring ved brugen af NemID vil altså være at læse informationerne på nøglekortet. Derfor tilbyder NemID dårligt seende at få nøglerne udskrevet med en større skrift end ellers.

    • Hvordan kan blinde bruge NemID?

      Langt de fleste blinde computerbrugere har i forvejen særligt udstyr – fx med specialtastatur og en stemme, der læser teksten på skærmen højt. Derfor er det ikke umiddelbart vanskeligt for blinde at indtaste bruger-id og adgangskode. Derimod vil det være svært at identificere nøglerne på nøglekortet, og derfor tilbyder NemID en særlig tjeneste til blinde, der kan blive ringet op og få nøglen læst højt i telefonen. Brugeren vil blive ringet op, når han/hun har indtastet bruger-id og adgangskode. Opkaldet er gratis, hvis brugeren befinder sig i Danmark på opkaldstidspunktet. Er brugeren i udlandet, skal han/hun selv betale for opkaldet.

  • Pas
    • Hvordan får jeg et pas?

      Du kan få udstedt dit pas ved personligt at møde op hos Borgerservice. Der kan ikke ansøges om pas på andres vegne. Medbring nyt foto, original dåbsattest og ansøgningsblanket.

    • Jeg vil gerne forny mit pas. Hvad gør jeg?

      Du kan forny dit pas ved personligt at møde op hos Borgerservice. Der kan ikke ansøges om pas på andres vegne. Medbring gammelt pas, nyt foto og ansøgningsblanket.

    • Jeg har bestilt et pas. Hvornår kommer det?

      Leveringstiden på pas er ca. 14 dage.

    • Krav til foto i pas

      Der er strenge krav til billedkvaliteten. Læs hvilke på politiets hjemmeside.

    • Skal mine børn have et pas?

      Børn og unge under 18 år skal have deres eget pas, når de rejser til udlandet. Børn der skal have udstedt pas skal møde personligt op hos Borgerservice.

    • Hvad koster et pas?

      Du skal betale dit pas ved bestilling. Personer mellem 18 og 65 år koster 600 kr. Personer under 18 år koster 115 kr. Personer over 65 år koster 350 kr.

    • Skal jeg altid have mit pas med, når jeg rejser?

      Det afhænger af, om du rejser i Norden, i Schengen-lande eller i andre lande.

  • Pension
    • Hvor og hvordan kan jeg søge om div. tilskud?

      Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist efter ”de gamle” regler, altså tilkendt før 1. januar 2003, har du mulighed for at søge om varmetillæg, ½ tv-licens, helbredskort og helbredstillæg til briller, tandprotese og fodpleje. Varmetillæg søges hos Udbetaling Danmark og helbredstillæg søges ved kommunen.

    • Hvad skal jeg gøre hvis jeg skal søge om tilskud til briller, tandprotese eller fodpleje?

      Du skal udfylde en digital ansøgning om helbredstillæg. Det er vigtigt, at du søger om tilskud, inden du bestiller eller får udført behandlingen. Størrelsen på tilskuddet afhænger af din personlige tillægsprocent, jo højere tillægsprocenten er, jo mere tilskud få du. Vejle Kommune har indgået ’prisaftaler’ med bestemte butikker eller behandlere, - læs på hjemmesiden hvem aftalen er indgået med. Du kan vælge at få hjælp hos en anden end dem, kommunen har indgået prisaftale med, men så skal du selv betale en eventuel prisforskel.

    • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil søge om førtidspension?

      Du skal henvende dig i Jobcenteret, hvis du ønsker at søge førtidspension. http://www.vejle.dk/Borger/Job-og-uddannelse/Nedsat-arbejdsevne--mine-muligheder/Foertidspension.aspx

    • Er der sagsbehandlingsfrister for pensionssager?
  • Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
    • Hvordan får jeg hjælp til mit barn ved vanskeligheder i hjemmet?

      Ved vanskeligheder i hjemmet, kan du kontakte Åbenrådgivning

    • Hvordan får jeg hjælp til mit barn ved vanskeligheder i skole/daginstitution?

      Kontakt skole/daginstitution, som kan indkalde en PPR-medarbejder til et konsultativt møde, hvor der aftales hvordan barnet/den unge kan hjælpes

    • Hvordan får jeg hjælp til mit barn ved en pludselig opstået social begivenhed (for unge mellem 13 – 23 år)

      Den unge selv kan Kontakte 24 timer

  • Rotter
  • Sundhedskort (det gule)
    • Hvad gør jeg, hvis jeg mister mit sundhedskort?

      Du kan bestille et nyt sundhedskort her på hjemmesiden

    • Er sygesikringsbevis og sundhedskort det samme?


    • Hvornår får mit nyfødte barn et sundhedskort?

      Ca. 14 dage efter barnet er navngivet/døbt.

  • Sundhedsplejen
    • Kan jeg få besøg af sundhedsplejersken, mens jeg er gravid?

      Ja. Hvis du som gravid har et særligt behov for råd og vejledning inden fødslen, kan du kontakte Sundhedsplejen tlf. 76 41 56 11 og få en aftale med en sundhedsplejerske. Din jordemoder kan også hjælpe med kontakt til Sundhedsplejen, hvis I sammen skønner, at der er behov for det.

    • Skal jeg selv henvende mig til sundhedsplejersken for at få besøg, når jeg har født?

      Nej, sundhedsplejersken vil kontakte dig, så snart hun har modtaget besked fra jordemoderen om, at du har født.

    • Hvem får jeg som sundhedsplejerske, når jeg har født?

      Du vil få en sundhedsplejerske, der er tilknyttet det distrikt, hvor du bor. Kommunen er opdelt i 2 distrikter, som igen er opdelt i 3 teams. Indenfor disse teams fordeles fødslerne efter adresser.

    • Hvornår kommer sundhedsplejersken på besøg 1. gang?

      Sundhedsplejersken kontakter dig, når hun har modtaget besked fra jordemoderen om, at du har født. I aftaler, hvornår det passer dig at få dit 1. besøg, som oftest vil ligge indenfor 5 dage. Hvis du har brug for at tale med sundhedsplejersken, inden hun når at kontakte dig, kan du ringe til Sundhedsplejens sekretariat på tlf. 76 41 56 11 eller skrive en mail til Sundhedsplejen@vejle.dk , så vil du blive kontaktet af en sundhedsplejerske.

    • Hvordan/hvornår kommer jeg med i mødregruppe?

      Sundhedsplejen tilstræber, at mødre i Vejle Kommune får tilbud om at komme i mødregruppe. Gruppen består af 4-6 mødre, og det er sundhedsplejersken, der sammensætter gruppen ud fra barnets alder og bopæl. Møderne foregår på skift hos mødrene privat. Sundhedsplejersken vil så vidt mulig deltage første gang gruppen mødes. Idéen med grupperne er, at give mulighed for at danne netværk til mødre i samme situation.

    • Hvordan får jeg fat i sundhedsplejen, når jeg er tilflytter?

      Sundhedsplejen får automatisk besked om alle børn, der flytter til kommunen, når flytningen er registreret i borgerservice. Hvis dit barn er under 1 år, bliver du kontaktet af sundhedsplejersken. Hvis dit barn er over 1 år bliver du ikke automatisk kontaktet af sundhedsplejersken, men hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til Sundhedsplejens sekretariat tlf. 76 41 56 11 eller skrive en mail til Sundhedsplejen@vejle.dk , så vil du blive kontaktet af en sundhedsplejerske. Du kan også se på Sundhedsplejens hjemmeside. Måske kan du finde svar på nogle af dine spørgsmål der.

  • Trafik, veje og grønne områder
  • Udrejse
    • Jeg har solgt min lejlighed og skal flytte til Tyskland for at arbejde i 8 måneder. Skal jeg melde udrejse?

      Ja. Hvis du forlader landet i mere end 6 måneder eller, hvis du ikke længere har en bolig til din rådighed i Danmark, skal du melde udrejse.

    • Jamen skal jeg også melde udrejse, hvis jeg kun skal være væk i 3 måneder?

      Ja. Hvis du ikke længere har en bolig til din rådighed i Danmark, skal du melde udrejse uanset opholdets varighed.

    • Hvor skal jeg melde udrejse?

      Du skal melde udrejse til den kommune, hvor du udrejser fra. Hvis du har bopæl i Vejle Kommune, skal udrejsen meldes til Specialsygesikringen i Borgerservice. Du behøver ikke møde personligt frem for at melde udrejse. Du kan meddele udrejse ved at skrive til sygesikring@vejle.dk eller ved at indsende en udrejseblanket.

    • Skal jeg aflevere mit gule sundhedskort, når jeg udrejser?

      Ja. Det gule sundhedskort afleveres i forbindelse med anmeldelse af udrejsen eller seneste, den dag udrejsen sker. Afhængig af opholdets karakter kan du være dækket af andre sygesikringsordninger, som skal udstedes af kommunen inden du rejser ud.

    • Er der ventetid for at blive optaget i sygesikringen igen, når jeg kommer tilbage til Danmark?

      Nej. Der er ikke længere nogen ventetid på optagelse i sygesikringen i Danmark, hvis man vender tilbage til en fast adresse, har lovligt ophold og som minimum skal bo her i landet i 3 måneder.

    • Kan jeg melde udrejse for andre personer?

      Nej. Den der udrejser skal som udgangspunkt altid selv meddele det. Du kan også melde udrejse ved at skrive til sygesikring@vejle.dk eller ved at indsende en udrejseblanket.

    • Skal jeg flytte min adresse hjem til mine forældre, hvis jeg gerne vil have, at min post bliver i Danmark under mit udlandsophold?

      Nej. Det er ikke lovligt at flytte adressen til et sted, hvor man ikke opholder sig. Med hensyn til din post kan du snakke med Post Danmark om, om der er en mulighed for omadressering af din post, mens du opholder dig i udlandet.

    • Jeg bor i Danmark, men er ikke dansk statsborger. Jeg er EU eller EØS-statsborger. Hvor længe kan jeg opholde mig i udlandet uden at miste min opholdstilladelse?

      Hvis du er EU eller EØS-statsborger kan du læse mere om reglerne på www.statsforvaltning.dk

    • Jeg bor i Danmark. Jeg er statsborger i et ikke-EU/EØS land. Hvor længe kan jeg opholde mig i udlandet uden at miste min opholdstilladelse?

      Hvis du er statsborger i et ikke-EU/EØS land kan du læse mere om reglerne på www.nyidanmark.dk

  • Ungdommens Uddannelsesvejledning
    • Fortæller min UU-vejleder nogen, at vi har talt sammen?

      Din samtale med din vejleder er helt fortrolig. Det vil sige, at du trygt kan tale med din vejleder og stole på, at han/hun ikke fortæller det til andre. Men hvis du selv vil involvere andre såsom familie, socialrådgiver m.v. kan din vejleder sagtens hjælpe dig.

    • Hvor ofte kan jeg tale med min UU-vejleder?

      Du kan tale med din vejleder så ofte, som du har behov for det.

    • Kan min UU-vejleder tvinge mig til noget?

      Nej, din UU-vejleder kan ikke tvinge dig til noget, men han/hun vil meget gerne hjælpe dig til at få lyst til at komme videre. Vejledningen er til for at informere, inspirere og engagere dig.

    • Hvorfor kontakter min UU-vejleder mig, når jeg er gået ud af grundskolen?

      Hvis du er 15 - 25 år, og du ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, er din lokale UU-vejleder forpligtet til at sørge for, at du bliver tilbudt vejledning. Så hvis din UU-vejleder ikke hører fra dig, vil han/hun kontakte dig og invitere dig til en vejledningssamtale. Har du flere spørgsmål er du velkommen til at stille dem på mail: uu-vejle@vejle.dk

    • Jeg er tilflytter, hvad gør jeg?

      Er du lige flyttet til Vejle Kommune, har du en uddannelsesvejleder. Der vil ofte gå 14 dage fra du har flyttet adresse, til vi har registret dig i vort system. Du kan få oplyst hvem der er din uddannelsesvejleder på telefon: 76814740 eller på ”Find din vejleder” på www.uuv@vejle.dk

    • Hvilke regler er der ved fravalg af tysk/fransk?

      I folkeskolen bliver elever i 7. klasse tilbudt undervisning i 2. fremmedsprog: tysk eller fransk. Hvis du fravælger undervisningen i 2. fremmedsprog, har det nogle konsekvenser: • Hvis du senere ønsker at tage en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), er det et lovkrav, at du skal have fulgt minimum 2 års prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk samt have aflagt prøven i 9. klasse, hvis faget er blevet udtrukket. Har du valgt tysk/fransk fra, vil du derfor ikke opfylde lovkravet og ikke kunne komme direkte i gymnasiet. • Fravælger du tysk/fransk nu eller senere i forløbet, og senere fortryder, fordi du alligevel gerne vil have en gymnasial uddannelse, er der mulighed for at tage tysk/fransk på en ungdomsskole, alt efter hvor meget undervisning du allerede har modtaget. • Det er ikke et krav på andre uddannelser end de gymnasiale, at du skal have haft tysk eller fransk. Det betyder, at du sagtens kan tage en erhvervsuddannelse som fx tømrer, murer eller frisør, uden at have haft tysk eller fransk. • Hvis du har fravalgt 2. fremmedsprog i folkeskolen, er 10. klasse ikke forpligtet til at undervise eleven i 2. fremmedsprog. • I 10. klasse er 2. fremmedsprog ikke et obligatorisk fag, men vi anbefaler, at du følger undervisningen i 2. fremmedsprog, hvis du gerne vil i gymnasiet senere.

    • Hvornår får jeg svar på min ansøgning til en ungdomsuddannelse?

      Senest den 1. juni får du besked om, hvilken skole du er blevet optaget på.

    • Jeg læser meget dårligt. Hvor kan jeg tage en uddannelse?

      Du har mulighed for at få hjælp, lige meget hvilken ungdomsuddannelse du vælger. Hvis du er ordblind eller på anden måde har store læsevanskeligheder, kan du for eksempel få computer med oplæsningsprogrammer og andre hjælpemidler, der kan støtte dig i din uddannelse. Kontakt det uddannelsessted, du overvejer at søge ind på eller din UU-vejleder. Se mere om ungdomsuddannelserne på www.ug.dk.

    • Skal man have bestemte karakterer for at komme i gymnasiet?

      Der er ingen regler for, hvor højt gennemsnit man skal have for at komme ind på en gymnasial uddannelse. I hvert enkelt tilfælde vurderer UU-vejlederen, om en elev er uddannelsesparat. Her har karaktererne selvfølgelig en betydning, fordi de afspejler det faglige niveau, men der indgår også personlige og sociale elementer i vurderingen.

    • Hvordan får jeg fat i min uddannelsesplan?

      På vores hjemmeside http://www.uuv.vejle.dk/7--10-klasse/Uddannelsesplan.aspx kan du finde en vejledning til det.

    • Skal jeg lave uddannelsesplan, når jeg kan skrive direkte i optagelse.dk?

      Ja, det skal du. Planen føres over i optagelse.dk.

    • Hvorfor bliver jeg tit ”smidt af systemet” i optagelse.dk om formiddagen?

      Systemet er ofte overbelastet tidligt på dagen – vent til over middag eller sidst på dagen i spidsbelastningsperioder.

    • Optages jeg på mine prøvekarakterer i 9. kl.?

      Nej, du optages på de sidste terminskarakterer – der typisk gives i december eller januar.

  • Vielse
    • Jeg skal giftes, hvad gør jeg?

      Du skal starte med at udfylde en ægteskabserklæring, som du finder under blanketter, www.vejle.dk

    • Jeg skal giftes i kirken, hvordan får jeg en prøvelsesattest?

      Når du skal giftes i kirken, skal du udfylde en ægteskabserklæring og sende den til den kommune, hvor du bor. Herefter laver kommunen en prøvelsesattest, som bliver sendt til kirken.

    • Jeg skal giftes på rådhuset, hvordan får jeg en prøvelsesattest?

      Når du skal giftes på rådhuset, skal du udfylde en ægteskabserklæring og sende den til den kommune, hvor du bor. Hvis du skal giftes på et rådhus i en anden kommune, skal du selv kontakte det rådhus, hvor du ønsker at blive gift, for at aftale endelig tidspunkt.

    • Jeg skal indgå registreret partnerskab, hvordan får jeg en prøvelsesattest?

      Du skal starte med at udfylde en partnerskabserklæring, som du finder under blanketter, www.vejle.dk. Erklæringen udfyldes og sendes til den kommune, hvor du bor. Hvis du skal indgå registreret partnerskab på et rådhus i en anden kommune, skal du selv kontakte det rådhus, hvor du ønsker at indgå registreret partnerskab, for at aftale endeligt tidspunkt.

    • Jeg skal giftes i udlandet, hvad skal jeg bruge af dokumenter?

      Du skal udfylde en ægteskabserklæring, som du finder under blanketter på www.vejle.dk. Læs vejledningen for at se, om der skal vedlægges nogle dokumenter. Udfyld blanketten og send den til den kommune, hvor du bor. Herefter udsteder kommunen en ægteskabsattest, som du skal medbringe til udlandet. Attesten kan udstedes på engelsk.

    • Hvis jeg ikke er dansk statsborger, hvordan kan jeg så blive gift?

      Du skal henvende dig til den kommune, hvor du opholder dig. Der kan du få hjælp.

    • Hvad skal jeg gøre, når jeg kommer fra udlandet, og gerne vil giftes på Vejle Rådhus?

      Du skal have dokumenter med fra dit hjemland. Disse skal være legaliseret og oversat. Læs mere på www.vejle.dk under vielse, udlændinge.

    • Jeg har været gift før, hvilke dokumenter skal jeg fremskaffe?

      Når du udfylder ægteskabserklæringen, kan du læse i vejledningen, hvilke dokumenter du skal fremskaffe.

    • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ønsker at skifte navn, når jeg indgår ægteskab?

      Du kan finde blanketten ”Navneændring på bryllupsdagen” på www.personregistrering.dk. Udskriv, udfyld og send blanketten til dit bopælssogn. Når du bliver gift i udlandet, kan du ikke ændre navn i forbindelse med vielsen. Når du kommer tilbage til Danmark, kan du henvende dig ved dit bopælssogn og søge om at ændre navn.

    • Hvor foregår vielsen henne?

      I Vejle er det vedtaget, at vielser altid foregår på Rådhuset i Vejle.

    • Kan jeg blive gift på Vejle Rådhus, når jeg bor i udlandet?

      Ja, det kan du. Du kan få mere at vide ved at kontakte Vejle Kommune, Sonni Løvendahl, telefon 76 81 00 81 eller Anja Limskov, telefon 76 81 00 14.

    • Hvem vier på Vejle Rådhus?

      Borgmesteren har givet bemyndigelse til tre personer, som er ansat i administrationen til at foretage vielse. Det er aldrig Borgmesteren, der foretager vielser.

    • Kan jeg blive gift både på rådhuset og i kirken?

      Nej. Du kan blive gift på rådhuset og bagefter få en kirkelig velsignelse. Du kan ikke få en kirkelig vielse og bagefter få en velsignelse på rådhuset.

    • Hvordan kan jeg få en ny vielsesattest?

      Du skal henvende dig til det sted, hvor du er blevet gift.

    • Hvordan finder jeg rådhuset?

      Rådhuset ligger ved gågaden i Vejle. Adressen er Rådhustorvet, 7100 Vejle. Der er ingen parkering ved rådhuset. Parkering findes ved Maria Plads.

    • Må vi kaste ris på brudeparret?

      Ja, når parret er kommet ud på trappen foran rådhuset.

    • Jeg skal skilles, hvor henvender jeg mig?

      Du skal henvende dig til Statsforvaltningen i Aabenraa, telefon 72 56 79 00 eller syddanmark@statsforvaltning.dk

  • Sygedagpenge

Denne side er sidst opdateret: 26.02.2013