Du kan få brug for et EU-sygesikringsbevis, når du:
skal være af sted i længere tid - mere end 30 dage, hvis der er tale om et erhvervselement i rejsen
eller hvis du fx har en kronisk sygdom og ved, du kan få behov for behandling eller andet.
Kortet er gratis, og du kan bestille det her.
EU-kortet giver ret til læge- og sygehusbehandling, medicin m.m, hvis du bliver syg under et ophold i et europæisk land. Kortet dækker ikke kun akut sygdom og tilskadekomst, men det der kaldes 'behovsbestemt sygehjælp'. Den behovsbestemte hjælp vil sige, at det er lægen, der afgør, hvilken behandling du kan få. Det afhænger bl.a. af, hvor længe du skal opholde dig i landet, og hvilken behandling der er tale om.
EU-sygesikringen dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet. Og den giver kun ret til de samme ydelser, som borgerne i det pågældende land har. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv.
Forsikringen dækker ikke sygetransport hjem til Danmark, og den dækker ikke, hvis formålet med rejsen er at få behandling i udlandet.
Kortet dækker i disse lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Rumænien, Østrig og Schweiz.
Det er ikke nødvendigt for danske statsborgere at have et EU-sygesikringsbevis ved ophold i de nordiske lande. Heller ikke i England og Nordirland, hvor det er nok at vise sit pas.
Kortet kan bestilles med gyldighed i op til 5 år, det er gratis og kan fås hos kommunen.
Indenrigs- og sundhedsministeriets har udsendt nyhedsbrev om det gule og det blå sygesikringskort. På Indenrigs- og Sundhedsministeriets side kan du også få mere vejledning om reglerne i de enkelte lande:
Læs nyhedsbrev om det gule og det blå sygesikringskort