Hvad mener du? Hvordan skal den nye sundhedspolitik i Vejle Kommune se ud? Sådan lød spørgsmålene fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, der bad borgerne om at give deres bud til sundhedschefen Fru Nielsen alias Marit Nielsen-Man.
Siden er der sket rigtig meget:
En håndsrækning til forældre, der gerne vil give deres børn sunde vaner fra barnsben. En sundhedsbus, der kører rundt i hele kommunen, gratis rådgivning til rygere, der ønsker at kvitte cigaretterne og oprettelse af afdelinger af Idræt i Dagtimerne - foreløbig i Give, Børkop og Egtved. Det er nogle af de tiltag, som sundheds- og forebyggelsesudvalget har ført ud i livet.
Men det er ikke kun Sundhedsudvalget, der arbejder på at gøre den nye sundhedspolitik til virkelighed. Børne- og ungeforvaltningen med kost og kostpolitik på skoler og institutioner. Bevægelseskonsulenten fra dagpasningsområdet, arbejder tæt sammen med Sundhedsafdelingen. Og Natur & Miljø, arbejder blandt andet på højtryk med at udbygge stisystemerne og skabe flere muligheder for aktiviteter i naturen.
Indsatserne falder godt i tråd med de input, som borgerne gav til sundhedspolitikken. Borgernes top fem over områder, hvor politikerne bør sætte ind, var:
• En tidlig indsats
• Sunde og gratis måltider i daginstitutioner og skoler
• Mere motion på skolerne og i daginstitutionerne.
• Bedre muligheder for fysisk aktivitet i byrum og natur
• Mere information om eksisterende tilbud
Læs mere om, hvad der er sket i forhold til borgernes top 5 herForslag gav inspiration
Der var en pose med forslag fra entusiastiske borgere, der deltog på cafémøder, skrev forslag på vægaviser og til FruNielsen@vejle.dk. Lidt over 1500 forslag og kommentarer. Det er ikke mængden i sig selv, der begejstrede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, men lige så meget dybden i forslagene.
”Der var virkelig meget hjerteblod bag forslagene, og det er altid dejligt for en politiker, der gerne vil have inspiration. Samtidig fik vi en god fornemmelse for, hvilke områder, der er de vigtigste for borgerne. Det var rigtig godt. Sundhed er et fælles projekt, og det ville være skørt at bruge penge på stier eller andet, hvis ingen vil bruge dem. Inputtene fra borgerne har været guld værd, og hvis ikke jeg tager meget fejl, har vi lavet en sundhedspolitik, der falder i borgernes smag,” siger Holger Gorm Petersen.
”En tidlig indsats” var topscoreren blandt Ny-vejlenserne. Sundhedspolitikerne var enige med borgerne:
”Selvfølgelig skal vi forebygge. Når vi giver poderne sunde vaner fra barnsben, griber vi fat om roden i stedet for toppen. Det er en fornuftig investering – både i forhold til økonomi, men ikke mindst i forhold til borgernes livskvalitet,” siger Holger Gorm Petersen.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget er snart klar med en handleplan for, hvordan Sundhedspolitikken skal føres ud i livet. En tidlig indsats har topprioritet.
Vil du læse Sundhedspolitikken kan du hente den på biblioteket eller downloade den
her. På hjemmesiden kan du også følge med i, hvad der sker inden for sundheds- og forebyggelsesområdet i Vejle Kommune.
Kontaktpersoner
Holger Gorm Petersen
Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Mobiltelefon 28 35 28 98
E-mail hogpe@vejle.dk
Marit Nielsen-Man
Sundhedschef
Mobil tlf. 29 40 70 34
E-mail: marin@vejle.dk