Mange hænder kan i fællesskab løfte meget. Det gælder også i forhold til at gøre noget for naturen i vores lokalområde.
Vi vil skabe et fælles udgangspunkt, som bygger på viden om natur og hvad man kan gøre for at passe på den og skabe mere af den i vores lokalområde, stort som småt.
Klædt på med den rette viden kan alle, alene eller i større og mindre fællesskaber, gøre en forskel og skabe bedre vilkår for naturen. Fælles viden giver ligeledes et fælles sprog for natur og gør det langt lettere at løfte flok.
Med projektet:
- lægges en plan for opkvalificering af naturviden gennem foredrag, undervisning. Der benyttes både professionelle og lokale foredragsholdere/undervisere.
- kortlægges områdets natur og potentiale for mere natur.
- der skabes et ambassadørkorps, som kan hjælpe og inspirere med foredrag, rundvisninger og dele erfaringer fra andre projekter.
- der etableres en hjemmeside, med bl.a. inspirationsmateriale, ambassadøroversigt, interaktivt kort over gennemførte projekter og inspirationsmuligheder og meget mere
Viden er at kunne… og alle kan være med uanset alder og baggrund. Du vil blive inspireret og motiveret til at omsætte din nye viden til konkrete tiltag - hver en kvadratmeter tæller om det er i en have, fællesareal, en park eller i en skov.
Budget
Ansøgt: 200.000 kr.
Indstillet fra løvens hule: 150.000 kr.
Tovholder:
Christian Treullé, Annemette Bargum, Poul Mortensen
Hvornår og hvordan skal idéen gennemføres
Efterår 2021 - efterår 2022.