icon-ErhvervsgrundeKommune- og lokalplaner
Tilbage til oversigt

Forslag til lokalplan nr. 1383 og tillæg nr. 25

Kolonihaveområde Engvasen i Vejle.

Vejle

Formålet med lokalplanen er at fastholde kolonihaverne som en rekreativ ressource. Bebyggelsen skal fastholdes som kolonihavehuse og haverne som nytte- og opholdshaver og forhindre helårsbeboelse.

På havelodder større end 300 kvm kan der opføre et kolonihavehus på maksimalt 50 kvm og tre småbygninger på hver maksimalt 10 kvm svarende til en samlet bebyggelse på maksimalt 80 kvm.

Småbygninger må ikke sammenbygges eller bygges sammen med kolonihavehuset.

Alle bygninger og bygningsfacader skal opføres i træ eller imiteret træ. Skure og udhuse kan også opføres i metalplader.

Kolonihavehuse må opføres i en etage med en maksimal højde på 4,0 meter.

Formålet med tillægget er, at der skal tilvejebringes nye rammebestemmelser for den samlede bebyggelse i kommunens kolonihaver samt ændrede vilkår for overnatning i kolonihaverne. Endvidere skal tre rammeområder ændres for bedre planlægningsmæssig sammenhæng.

Dine muligheder

Byrådet har den 8. marts 2023 vedtaget forslag til lokalplan nr. 1383 Kolonihaveområde Engvasen i Vejle og tillæg nr. 25 til Vejle Kommuneplan 2021-2033.

Du kan komme med idéer, bemærkninger og indsigelser i perioden fra fredag den 17. marts 2023 til mandag den 19. maj 2023 kl. 14.00. Idéer, bemærkninger og indsigelser sender du til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Plan & Energi, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. 
Derefter tager byrådet endelig stilling til planerne.

Her kan du se planerne

Hent lokalplanen
Hent tillægget

Du kan også se planen hos Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle eller på bibliotekerne i Vejle, Give, Egtved, Børkop og Jelling. Hvis du ønsker at få lokalplanen printet, kan du kontakte Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Borgermøde

Lokalplanforslaget vil blive præsenteret på et borgermøde tirsdag den 25. april 2023, kl. 19:00 på Rosborg Gymnasium.

Lokalplanens foreløbige retsvirkning

Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen.

Screening for miljøvurdering

Lokalplanens og tillæggets indvirkning på miljøet er screenet jævnfør miljøvurderingsloven. Vejle Kommune har vurderet, at planerne ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes.

Lokalplanens område anvendes allerede til lokalplanens formål og der vil ikke foretages nye udlæg af arealer, da området er fuldt udbygget. Ændringerne i kommuneplanen sker for at fastholde kolonihaverne som en rekreativ ressource med tidssvarende bygningsstørrelser og forbyde helårsbeboelse.

Sideløbende med udarbejdelse af lokalplanen, pågår et større registrerings- og ”oprydningsarbejde” i kolonihaven med henblik på at lovliggøre eksisterende ulovlig bebyggelse enten retlig eller fysisk samt vedrørende ulovlige spildevandsforhold.

”Oprydningsarbejdet” i kolonihaven og lokalplanen vil derfor medvirke til, at der ikke sker negativ påvirkning af miljøet. I tilfælde, hvor der er sket ulovlig spildevandsudledning og massiv overbebyggelse med videre, vil oprydnings- og lokalplanarbejdet forventeligt medvirke til en positiv indvirkning på miljøet.

Hent screeningen

Klagevejledning for screening for miljøvurdering

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.

Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside.

Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.

Kortbilag

Kontakt Plan & Energi

Kirketorvet 22, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 22 61

Telefontid

  • Mandag-onsdag 8-15
  • Torsdag 8-17
  • Fredag 8-14

Fremmøde

  • Mandag-onsdag 9-15
  • Torsdag 9-17
  • Fredag 9-14

E-mail: plan@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.