Hegn­synet

Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn.  

Naboerne kan selv bestemme højden på hegnet. Hvis naboerne ikke kan blive enige har Hegnsynet mulighed for at fastsætte en hegnshøjde på mellem 1,8m og 2,0, med mindre der er særlige forhold der gør sig gældende.

Egne hegn må have samme højde som fælleshegn plus afstanden til skellet. Dette hegn må dog ikke genere det fælles hegn, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn. 

Hvis man skal opsætte et hegn, der grænser op til et vejskel til offentlig vej eller privatvej, skal man selv betale og det skal stå helt på egen grund. Hegnet må ikke vokse ud over vejen. Til gengæld er der ikke hegnspligt. 

Hegnet må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving. 

Reglen anvendes også ved offentligt ejede parker, p-pladser, sportspladser o.lign. der er åbne for almindelig færdsel. Reglen kan ikke anvendes ved institutioner, hospitaler o.lign. Her er der almindelig gensidig hegnspligt.

Et hegn skal holdes i god stand og må ikke blive beskadiget. Det betyder, at en hæk normalt skal klippes en til to gange om året. 

Den jord, der støder op til fælleshegnet, må ikke anvendes, så det skader hegnet. 

Der skal være en konkret tvist og Hegnsynet afsiger en kendelse eller mægler et forlig i den konkrete tvist. Man kan således ikke få Hegnsynet til at komme med rådgivning eller udøve syn og skøn.

Træer og buske giver ofte anledning til konflikter mellem to naboer, fordi træer kan skygge eller grene, blade m.m. er til gene for naboen.

I hegnsloven er der regler om at træer ikke må vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre eller genere ”trafikken” på grunden.

Der findes ingen skrevne regler om træer og anden beplantning, der står helt på egen grund. Forholdet er reguleret en omfattende domspraksis (De naboretlige regler).

Hegnsynet har ikke kompetence til at behandle disse sager. Ønsker man at klage over, at naboens træer skygger, eller at grenene vokser ind over ens grund m.m., skal man i disse tilfælde lægge sag an ved byretten.

Generelt skal det bemærkes, at ejendomsretten giver en grundejer ret til at disponere over egen grund. Hvilket vil sige at grene og rødder kan forlanges kappet af i skellinjen. Man kan derimod ikke forlange at blade og lign. skal holdes på egen grund.

Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn. Hvis det er tilfældet er hegnet underlagt hegnsloven.

Hegnsynet vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Den vurdering bygger bl.a. på, hvor mange træer der er, og om de er ensartede og af samme størrelse. Træerne skal stå på række og med kort indbyrdes afstand og ikke længere end 1,75 meter fra skellet. Træerne skal være sammenvoksede ved jorden. Endelig skal træerne udgøre en væsentlig del af skellets længde.

Hegnsynet tager sig ikke af sager om bygninger i skellet.

Carporte, udhus og lignende bygninger skal opfylde reglerne i Bygningsreglementet.

Carporte og udhuse må gerne stå i skellet og erstatte hegnet, hvor de står.

Hvis man vil klage over bygninger i skellet, skal man henvende sig til kommunens tekniske forvaltning.