Få indfly­delse på frem­tidens kultur- og fritids­liv

Har du ideer og ønsker til, hvordan fremtidens kultur- og fritidsliv skal se ud i Vejle Kommune, så vil vi rigtig gerne høre dem. Hop ind på vores Facebook-side "Kultur og Fritid på Tværs" og deltag i debatten. Har du en idé til et tema, er du også meget velkommen til at skrive til os.

Hvad skal I bruge de forskellige inputs til?

Dem skal vi bruge til en ny Kultur- og Fritidspolitik for hele kommunen. I Politikken vil vi tage afsæt i de fortællinger, som I, politikere og samarbejdspartnere ønsker bliver fortalt om kultur- og fritidslivet i kommunen.

Kultur- og Idrætsudvalget har besluttet at sætte gang i en proces, der skal være med til at få de gode historier frem, der allerede findes og finde ud af, hvor vi kan gøre noget bedre. Vores mål er en nærværende og overskuelig politik, som udspringer af jeres levende fortællinger.  

Se video om, hvad der motiverer forskellige personer til at være frivillig:

Hvorfor er du frivillig? Hør hvad der motiverer andre, og kom med dit bud. #frivilligfordi
Sidst opdateret: 25. november 2019