Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om nye restriktioner til og med 2. januar. Testcenter åbnet i Vejle


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Strategiske landsbyplanlægning høring

Forslag om opdeling af opland i fire naturligt sammenhængende områder.

Typer: Kommuneplan

Er vi ens?

Skal Vejle Kommunes landområder opdeles i fire områder, der bør behandles forskelligt? Byrådets Udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati overvejer at foreslå at der i næste kommuneplan arbejdes med fire oplandområder til Vejle by. 

Herunder finder du beskrivelse af de fire områder og et kort der viser afgrænsninger.

Svar bedes sendt til Vejle Kommune via Teknik & Miljøs høringsportal www.bylab.vejle.dk

  • Strategiske landsbyplanlægning høring

  • Spørgsmål

    Opdelingen giver mulighed for at planlægge og behandle landsbyerne forskelligt, baseret på at de har forskellige rammevilkår. Fx vilkår som til- og fraflytning, afstand til arbejdspladser, adgang til natur, demografi (antal børn, ældre m.v.), jordpriser, erhverv etc. 

    Udvalget vil gerne kende borgernes holdning til idéen om at dele landsområder op på den måde. Er landsbyerne i Vejle Kommune mest ens eller mest forskellige?

    Giver det mest mening at give alle landsbyer får de samme tilbud og begrænsninger, eller skal muligheder og begrænsninger være forskellige afhængigt af hvor man bor?

    Der er tre spørgsmål, som optager udvalget:

    • Øst, i vest eller midt i Vejle Kommune? Kan man med rimelighed sige, at det giver væsentlige forskellige forudsætninger for en landsbys liv, hvor den ligger i Vejle kommune?
    • Bør landsbyerne behandles forskelligt, hvis de har forskellige grundvilkår?
    • Er områderne opdelt korrekt? Bør de fx opdeles efter andre kriterier eller bør afgrænsningen ændres?

    Du kan sende dine bemærkninger til kommunen via citizenlab www.bylab.vejle.dk. Her finder du også kortet og kan læse karakteristikken af hvert område.

    Du kan læse om baggrunden for forslaget i redegørelsen fra regeringens Landsbyudvalg som har foreslået, at kommunerne giver landsbyerne mere opmærksomhed gennem såkaldt strategisk landsbyplanlægning. Udvalget har dog hast mest fokus på landsbyer i udkantsområder og har ikke besøg fx landsbyer i Vejle Kommune i forbindelse med sit udredningsarbejde.

    Udvalget spiller ud med, at man kan betragte Vejle Kommune som bestående af fire hovedoplande til Vejle by. Da der er tale om områder og ikke bare byer omtaler vi lokalområderne med de sogneafgræsningerne som stadig anvendes.

  • Landsbyer - hvem ligger i hvilket opland?

    Det Bynære opland

    Engum sogn (Engum, Assendrup, Bredal), Hornstrup Sogn, Grejs sogn, Skibet Sogn, Højen Sogn

     

    Højderyggen

    Thyregod Sogn, Vester Sogn, Give sogn (Hedegård), Øster Nykirke sogn, Vonge Sogn, Vorslunde Sogn, Ringive sogn, Langelund Sogn, Farre Sogn, Givskud Sogn, Hvejsel Sogn, Kollderup Sogn, Vindelev Sogn, Lindeballe Sogn - Nordlige del (Lindeballe, Nørskov), Gadbjerg Sogn, Nørup sogn – nordlige del (Gammelby) Jelling sogn (Mølvang, Hørup)

     

    Ådalen

    Randbøl Sogn, Nørup Sogn – sydlige del (Nørup, Ny Nørup, St. Lihme) Bredsten Sogn, Egtved sogn (Vork, Bølling), Ødsted Sogn, Jerlev Sogn, Øster Starup sogn

     

    Naturbyen

    Andkær sogn, Gauerslund sogn, Smidstrup sogn, Skærup Sogn, Gårslev Sogn.

  • Kort

  • Beskrivelse og karakteristik af landområder og de tilhørende landsbyer i Vejle Kommune.

    Indhold

    Indledning. 1

    De fire hovedområder. 1

    Samlet beskrivelse af Vejle Kommune landdistrikter. 1

    Det bynære opland. 2

    Byer, mennesker og landskab. 2

    Landskabskarakteristik. 2

    Udvikling og planlægning. 2

    Bøgekysten. 3

    Byer, mennesker og landskab. 3

    Landskabskarakteristik. 4

    Udvikling og planlægning. 4

    Ådalen. 4

    Byer, mennesker og landskab. 4

    Landskabskarakteristik. 5

    Udvikling og planlægning. 5

    Højderyggen. 6

    Byer, mennesker og landskab. 6

    Landskabskarakteristik. 6

    Udvikling og planlægning. 7

     

     

     

    Indledning

    Der findes 33 lokalråd i Vejle Kommune pr 1. marts 2020. Lokalrådene dækker hele Vejle Kommune, fra små landsbyer som Farre til byområder som Bredballe i Vejle by. Lokalrådene mødes én gang årligt med politikerne i Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati og får besøg lokalt af udvalget, en gang hvert andet år. Endelig har de løbende kontakt med to landdistriktsmedarbejdere. Siden 2007 har borgerne og kommune via udviklingspuljen for lokalsamfund skabt små og større projekter – fra legepladser til uddannelse af udviklingsagenter.

    Kommunen har gennem lokalråd, borgerprojekter og uddannelse af aktive borgere en tæt kontakt med lokalrådene og indblik i de forskellige lokalområders udvikling og aktuelle situation.

    Kommunen foretager med mellemrum egentlige undersøgelser af lokalområderne. Cirka hver andet år indhentes data fra Danmarks statistik og udviklingen mellem områderne sammenlignes fx befolkningsvækst, boligformer og indkomstniveau. I 2016 blev der foretaget en Epinion analyse af selvopfattelsen i de fire større oplandsbyer. I 2015 blev der gennemført en antropologisk undersøgelse som afdækkede det lokale DNA i 25 landsbyer. I 2019 blev der gennemført interview med samtlige lokalrådsformænd i samarbejde med Vejle Amts Folkeblad.

    Fra 2008 – 2016 er der udarbejdet og gennemført landsbyprogrammer for 14 landsbyer. En ny runde med strategiske landsbyplaner for 16 landsbyer er sat i gang pr 2019. 7

    Landsbyerne i Vejle er defineret som byer med over 200 indbyggere og mindre end 3000 indbyggere. Børkop, , Jelling og Egtved har særlige funktioner som oplandsbyer i kommunens bystruktur og er derfor omfattet af andre strategier og har deres egne byvisioner.

     

    De fire hovedområder

    Vejle Kommune har analyseret sig frem til, at kommunen uden for Vejle by kan inddeles i hovedområder med en række fællesstræk.

    De bynære landsbyer

    Bøgekysten

    Ådalen

    Højderyggen

    De enkelte landsbyer inden for hovedområderne betragtes her som større sammenhængende områder, det vil sige byer med et opland som med fx et skoledistrikt.

    Karakteristikker og strategierne for de forskellige områder er vejledninger til de kommunale politiske beslutninger inden for alle fagområde. Udviklingsplaner for de enkelte landsbyer med afsæt i de overordnede landsbystrategier påtænkes gennemført i form af borgerdrevne landsbyplaner for de enkelte landsbyer, skabt i samarbejde med kommunen.

     

    Samlet beskrivelse af Vejle Kommune landdistrikter

    I et samlet billede af Danmark er det meste af Vejle Kommune en del af den østjyske bykorridor og en del af Trekantområdet. Begge disse områder er karakteriseret ved mange arbejdspladser, tilflytning og let adgang til større provinsbyer med mange serviceydelser, herunder Århus og Odense. Det er derfor en anden type landdistrikt man finder i Vejle Kommune, end dem man finder på fx Lolland Falster, Sønderjylland eller Thy.

    Landdistrikterne i Vejle Kommune fungerer som opland til Vejle by blandt andet fordi alle større veje og kollektive trafikforbindelser i kommunen går til og fra Vejle by. Der er lettere at komme til Vejle end at komme rundt i kommunen. Vejle by har derfor stor betydning for alle landsbyerne, men mange orienterer sig også mod de større byer i nabokommunerneDynamikken mellem Vejle og oplandet er den samme som alle andre steder i Danmark med landdistrikter og en større by og de medfører de samme udfordringer og diskussioner omservice, udvikling, transport m.v.

    Oplandet til Vejle by Kommune strækket sig fra Vejle by mod syd, sydvest og nordvest. Oplandets befolkede yderpunkter er i øst: Rands, i syd: Ågård Graves, mod vest: Grønbjerg Langelund og mod nord: Thyregod. Yderpunkt er ikke lig udkant i Vejle Kommune. For alle disse landsbyer gælder at der er mindre ned 12 kilometer til en større by i en nabokommune.

    De fire områder der udgør oplandet adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden i forhold til uddannelsesniveau, indkomst, aldersfordeling og job. Her er det ligheder frem for forskelle, der træder mest tydeligt frem i statistikkerne.

    Forskellene mellem de fire områder skal findes i en række karaktertræk ved byer, mennesker og landskab.

    Det bynære opland

    Byer, mennesker og landskab

    Vejle Kommune har cirka 12 bynære landsbyer. Deres væsentligste karakteristik er, at de på samme tid er afgrænsede landsbyer med klar identitet og lokalt fællesskab og har adgang til byens servicetilbud. Landsbyer ligger mindre end 10 minutters kørsel fra centrum af Vejle, så de er både landsbyer og forstad/satellitby til Vejle.

    Borgerne identificerer sig med deres bosted ”jeg bor i Skibet, Nørre Vilstrup, Andkær osv.” og en antropologisk undersøgelser i 2015 viste, at de lidt større lokalsamfund har klart forskellige identiteter. Landsbyerne arbejder sammen i mindre klynger fx Engum, Bredal og Assendrup; Skibet og Nr.Vilstrup; Hornstrup Kirkeby, Hornstrup Mølleby og Hornstrup.

    Det præger livet og fællesskaber i landsbyerne, at de samtidigt er små tydeligt afgrænsede lokalsamfund og er præget af nærheden til Vejle med storcenter, specialbutikker, kulturoplevelser, gymnasie, cafeér, tandlæge etc. De fleste har også bybusser. Der er både lokale foreninger, lokalt samarbejde og høj grad af lokalkendskab og tilhørsforhold, samtidig med at man benytter tilbuddene i Vejle by mere end øvrige landsbyer i kommunen. 

     

    Landskabskarakteristik

    Landskabeligt er landsbyerne kendetegnet ved at ligge omgivet af det åbne land, i et landskab domineret af landbrug og præget af et bakket terræn med skov og ådale. Der er mange muligheder for naturoplevelser i nærområdet.

     

    Udvikling og planlægning

    Følgende bør kommunen og borgerne være særligt opmærksomme på med hensyn til planlægning og udvikling af området

    Lokal identitet

    I de bynære landsbyer er det vigtigt at fastholde den lokale identitet og det lokale sammenhold som løser en række vigtige samfundsopgaver via foreninger, netværk og fællesskaber. Oprettelse og støtte af lokalråd er en vigtig del af kommunens strategi for at fastholde den lokale identitet og det lokale sammenhold. Den lokale identitet er under pres i disse områder fra blandt andet en væsentlig grad af tilflytning og nærheden til byens tilbud. Som eksempel er det i disse landsbyer fx lige let at bruge et fittnesscenteri Vejle og den lokale idrætsforenings fitness tilbud.

    Byvækst

    De bynære landsbyer har en særlig udfordring med byvækst. Landsbyerne vokser selv og nogle af dem skal integrere en stor mængde tilflyttere. Samtidig rykker bygrænsen for Vejle ud mod landsbyerne og vil for en dels vedkommende indhente dem inden for de kommende 12 – 25 år

    Det er en helt særlig udfordring at tænke byvæksten fra landsbyernes perspektiv. Planlægning af byvækst i retning mod landsbyer bør indholde langsigtede overvejelser om fx nye bycentre, infrastruktur til kollektiv transport, ringveje, pendlerparkering, cykelstier og overvejelser om hvad der bør være centralt og decentalt i en by. I et landsbystrategisk perspektiv er opgaven for det bynære opland, at man også tænker byvæksten fra landsbyernes perspektiv.

     

    Bøgekysten

    Byer, mennesker og landskab

    Vejle Kommune har cirka 11 landsbyer, der er særlige karakteriseret ved, at de ligger midt i Trekantsområde og ved at have let adgang til fjord, hav og kyst. 

    Landsbyerne i Bøgekysten er præget af deres placering midt i Trekantområdet mellem Kolding, Vejle og Fredericia. Det er et attraktivt sted at bo for pendlere med kort afstand til motorvej, beliggenhed ved den østjyske længdebane og mere end 500.000 arbejdspladser. Hver landsby har sin egen tydelige identitet, blandt andet omkring lokale kulturbegivenheder, lokale ildsjæle og stærke lokale foreninger. Der er indkøbsmuligheder og små erhverv i seks af landsbyerne.

    Udviklingen af området er i særlig grad præget af, at indbyggerantallet i den større by Børkop/Brejning er blandt de hurtigst voksende i Danmark. Børkop og Brejning er vokset med 50% fra omkring 2006 til 2016. Det betyder blandt andet, at Bøgeysten har en højere andel af børn og unge end andre områder i kommunen og at Bøgekysten er det område i Vejle Kommune, hvor tilflyttere fylder mest i forhold til borgere der har boet i området i generationer. Det er også her man finder den største ændring i borgernes forbrug af skoler, veje, idræt m.v.

    Bøgekysten er også præget af at være en naturskøn kyststrækning med masser af muligheder for vandsport, vandreture og naturoplevelser. I Bøgekysten er man så tæt på vandet, at det på en helt anden måde end andre steder fylder og påvirker fritiden og den samlede naturopfattelse. Bøgekysten indbefatter for enkelthedens skyld også Højen og Smidstrup/Skærup, da de ligner Bøgekysten mere end øvrige områder.

    Borgerne i Bøgekysten er i nogen grad orienteret mod Børkop, som er et naturligt samlingssted der supplerer tilbuddene i Vejle bl.a. med store foreninger, bibliotek og genbrugsplads. Samtidig er man både orienteret mod Vejle og Kolding/Fredericia. Borgerne benytter uddannelsestilbud, jobmuligheder og fritids- og kulturtilbud alle tre steder. Borgerne i Bøgekysten er måske det tætteste man kommer på en Trekantområde borger.

    Landskabskarakteristik

    Landskabet er præget af østjysk agerbrug, af motorvejen der gennemskærer området og af bøgeskoven og  natur langs dele af kysten. Stærkt kuperet landskab med flere markante dale.

    Lokal identitet

    I borgernes bevidsthed er naturen og kysten en vigtig del af områdets identitet, og en vigtig grund til at bosætte sig her. For de fleste er området et aktivt valg. Ud over naturen, er det infrastrukturen, der gør området attraktivt for unge erhvervsaktive børnefamilier.

     

    Udvikling og planlægning

    Følgende bør kommunen og borgerne være særligt opmærksomme på med hensyn til planlægning og udvikling af området.

    Byvækst

    Den fælles vision for Bøgekysten hedder Naturbyen. Visionen lægger vægt på at styrke og udbygge naturen og naturoplevelser i området. Udviklingen af området bør derfor omfatte en plan for at styrke naturen og naturoplevelserne samt for, hvordan man udvikler infrastrukturen for at sikre, at området også fremstår attraktivt i fremtiden.

    En vigtig del af visionen er, at man også skal håndtere det pres tilflytningen lægger på hele infrastrukturen i området, veje, bymidter, skoler, haller etc. og skaber en udfordring med nye borgere der skal integreres i lokalsamfundet. Der bør derfor i planlægningen være fokus på den fremtidige udbygning i et langt perspektiv. Området er vigtigt for Vejle Kommunes udvikling og byvæksten gør, at man står med andre udfordringer end det øvrige opland.

    Børkop/Brejning og landsbyerne

    For at sikre en god udvikling i Bøgekysten bør man også have fokus på samspillet mellem Børkop/Brejning og landsbyerne. Der bør arbejdes videre med at etablere et centrum for området i Børkop og Brejning til gavn for alle. Samtidig bør der sikres et spillerum til at områdets service og fritids- og kulturoplevelser suppleres af landsbyerne Gårslev, Smidstrup Skærup og Højen. Udviklingen af Børkop og Brejning bør suppleres af en lokal udvikling af faciliteter, infrastruktur og boliger i landsbyerne som støtter den samlede byudvikling i Bøgekysten. Det kan blandt andet medvirke til at fastholde landsbyerne i området som alternative tilflytningsmuligheder.

     

    Ådalen

    Byer, mennesker og landskab

    Vejle Kommune har cirka 14 landsbyer, der er karakteriseret ved deres placering i og omkring kommunens største sammenhængende rekreative område Vejle Ådal og deres placering langs hovedvejene, der går mellem Vejle-Egtved og Vejle-Billund.

    Området er præget af Danmarks største ådal – Vejle Ådal, som skærer Vejle Kommune midt over fra vest mod øst - fra Frederikshåb plantage i Vest til Haraldskær i øst, hvor byen begynder. Ådalen er et sammenhængende rekreativt område med nationale natur- og landskabsværdier og indeholder flere EU habitater. For enkelhedens skyld skelnes der ikke mellem landsbyer i ådalen og nord eller syd for ådalen. For de lokale er det et særdeles vigtigt skel!

    Natur og de rekreative områder fylder meget i bevidstheden og for selvforståelsen hos borgerne i landsbyerne. I Ådalen fylder turismeerhvervene forholdsvis meget. Hotellerne Vingstedcentret og Haraldskær udnytter, at de ligger midt i den storslåede ådal og Bindeballe Købmandsgård og Tørskind grusgrav er attraktioner med mange besøgende hvert år. Kyst til kyst stien går gennem ådalen fra øst til vest. Hærvejen passerer gennem ådalen fra syd til nord. Begge ruter er meget benyttede. I de seneste år er cyklister bl.a. mountainbikere også blevet vigtige besøgende og området danner rammen om store løb som Grejsdals cykelløbet og Vejle Ådal halvmaraton, som tiltrækker flere tusinde gæster.

    For landsbyerne nord og syd for ådalen er beliggenheden langs en større gennemgående vej et andet væsentligt karaktertræk. Det betyder let adgang med bus og bil til bl.a. arbejdspladser og fritids- og kulturoplevelser i en af de nærmeste større byer. Det er både Billund-Vejle og Egtved-Vejle.

    Der er lokalt erhverv i alle landsbyerne. Dagligvarebutikker og enkelte mindre detailhandelsbutikker, produktion og serviceerhverv. Der ligger en del arbejdspladser i området og det lokale erhvervsliv betyder meget for at sikre de levende lokalsamfund.

    Byerne har tydelig deres egen lokale identitet og det er let at samle folk til lokale aktiviteter, byfester og foreningsliv. Områdets bysamfund er præget af en stor social sammenhængskraft og mange bor her i generationer. Selv i områdets største by, Egtved, kender alle hinanden og har i mange tilfælde gjort det fra barndommen. Man bakker op lokale initiativer og de lokale erhvervsdrivende. Andre vælger området til på grund af naturen og landskabet og muligheden for at holde hest eller andre husdyr.

     

    Ny Nørup, Vandel og Randbøldal er desuden bundet sammen af en fælles identitet i det såkaldte Firhøje land via blandt andet deres idrætssamarbejde. Der er også en fælles identitet mellem Jerlev og Ødsted, som har fælles skole og som i en vis grad knytter sig til Egtved blandt andet i erhvervsmæssig sammenhæng.

     

     

    Landskabskarakteristik

    Vejle ådal er en tunneldal, der munder ud i Vejle Fjord. Længst mod vest er der hede og plantage. I selve ådalen er er mange sjældne planter og vilde dyr og ådalen tjener som økologisk korridor for spredning af planter og dyr. Ådalen har store sammenhængende naturområder og i dansk sammenhæng unikke landskaber med bl.a. falske bakker, tilstødende ådale og vandløb.

    Vejle Ådal (Randbøldal) var et vigtig område i den tidligere industrialisering i Danmark, hvor der var mange vandmøller i området og i moderne tid mange dambrug. I dag går udviklingen mod at tillade oversvømmelser af gamle enge, fjernelse af spærringer, restriktioner på udnyttelsen af vandet samt gensnoning af åen m.v. Jernbanen fra Vejle til Vandel gik engang gennem ådalen. I dag er den gamle jernbane lavet om til cykelsti (Bindeballe stien).

    Landbruget i ådalen er hovedsageligt marker til afgræsning af kvæg og heste.

     

    Udvikling og planlægning

    Følgende bør kommunen og borgerne være særligt opmærksomme på med hensyn til planlægning og udvikling af området.

    Fastholde og udvide let adgang til ådalen.

    Støtte de små og større lokale erhverv, så de har mulighed for at forblive i området,  kan bedst sikre lokalområderne og modvirke udviklingen hen mod satellit- og sovebyer. Udvikling af erhverv der drager nytte af turisme, kan med fordel fokusere på dette område.

    Fasthold beskyttelsen af naturen. Der er flere særligt beskyttede naturområder i Vejle Ådal, men hele ådalen er et vigtigt sammenhængende naturområde, som skaber rekreative muligheder for alle i Vejle Kommune og fungerer som faunaforbindelse for planter og dyr.

    Fasthold og udvikl god infrastruktur og god kollektiv transport.

    Busforbindelserne mellem de større byer er vigtige for alle landsbyerne og muligheden for at pendle uden bil. Cykelmulighederne fra Egtved til Vejle er blevet udbygget de seneste år. Et tilsvarende initiativ mellem Billund og Vejle ville styrke den lokale infrastruktur væsentligt og gøre cykler, især elcykler, knallert m.v. til et reelt transportalternativ.

     

    Højderyggen

    Byer, mennesker og landskab

    Vejle Kommune har cirka 22 landsbyer, der er karakteriseret ved at ligge lidt på afstand af det østjyske bybånd. Der er længere mellem byerne og der er længere til større byer og arbejdspladser end i resten af kommunen

    Området har to meget forskellige hovedbyer Jelling og Give, som landsbyerne knytter sig til på forskellige vis. Jelling er i dag blevet en bosætnings- og turismeby. Jernbanen, Jellingfestivallen og Kongernes Jelling er med til at definere byen. Jellingfestivallen trækker på frivillige i mange kilometers omkreds fra byen. Give fungerer stort set som en selvstændig by, med stort erhvervsliv, mange indkøbsmuligheder, ind til for nylig eget hospital, et stort kunstnermiljø og diverse serviceydelser.

    Landsbyerne er kendetegnet ved stærke lokalsamfund, der bakker op om hinanden. Man er vant til at klare sig selv og får meget ud af lidt. Det er forholdsvis let at mobilisere lokalsamfundet og man hjælper hinanden og gør gerne tingene selv.

    I forhold til telefoni og internetdækning har området flest pletter i kommunen med dårlig dækning. Udviklingen går mod at flere og flere af pletterne bliver lukket.

    Boligmarkedet er det sværeste i Vejle Kommune og der er mange huse, som er vanskelige at sælge, men også her handles der boliger og der er både til- og fraflytning i området. Højderyggen oplever generelt en svag stigning i befolkningen, målt over de seneste 3 år. Udviklingen følger de nationale konjunkturer og var udsat for faldende boligpriser og en tilbagegang på 1-2% om året under finanskrisen. Herefter er det gået bedre i takt med, at boligmarkedet i hele landet er forbedret. Nærheden til Billund og arbejdspladser i Brande, jernbanen samt motorvejen mellem Herning og Vejle/Horsens spiller også en væsentligt rolle for at området fortsat tiltrækker tilflyttere.

    Højderyggen har en del turisme på grund af Givskud ZOO og LEGO land på den anden side af kommunegrænsen. Der er en del mikroturisme i form af overnatningssteder, put&take m.v. som servicerer de besøgende til Legoland og i mindre grad Givskud ZOO og vandrende på Hærvejen og Kyst til Kystruten.

    Landskabskarakteristik

    Landskabeligt er landsbyerne kendetegnet ved at ligge omgivet af det åbne land, i et landskab domineret af landbrug og præget af et bakket terræn med skov og ådale. Der er masser udsigter og åbne landskaber.

    De definerende landskabstræk er de fladede sandede jorde vest for Jelling, den jyske højderyg med vandskellet mellem Øst- og Vestjylland samt naturen i den nordlige del af kommunen med Tinnet krat og Rørbæk sø. Et stort sammenhængende unikt landskabsrum med meget sparsom bebyggelse. Området er præget af landbrug og bebyggelsen er den mest spredte i Vejle Kommune.

    Lokal identitet

    Området er det, der ligger længst fra Vejle, og borgerne her ser ikke altid Vejle By som det naturlige centrum. Man har sine egne arbejdspladser og butikker og tager ikke i samme grad til Vejle By som dem der bor længere østpå eller sydpå. Området er præget af landbrug og mindre virksomheder. Der er masser af smuk natur, men det er ikke det borgerne her generelt lægger mest vægt på.

     

    Udvikling og planlægning

    Følgende bør kommunen og borgerne være særligt opmærksomme på med hensyn til planlægning og udvikling af området.

     

    Infrastruktur

    Det er i og nær dette område i Vejle Kommune, at der fortrinsvis opstilles vindmøller, hvilket naturligvis skaber debat.

    Området er også udpeget i forbindelse med linjeføring af en eventuelt hærvejsmotorvej. Det må forventes at blive den enkelte sag, der sammen med eventuelt jernbaneforbindelse til Billund, vil påvirke området mest i de kommende år og som vil fylde mest i de lokale debat. Kommunen vil kun få begrænset indflydelse på den kommende motorvej, men kan måske udnytte og afbøde virkningerne gennem forskellige tiltag. Motorvejen vil øge området attraktion som erhvervs- og bosætningsområde og nogle af de foreslåede vejføringer vil gøre området mindre attraktivt for turister, da de vil påvirke naturværdierne. Endvidere kan motorvejen medføre, at området bliver opdelt i nye områder og dermed påvirke de lokale fællesskaber.

     

    Bosætning

    Nærheden til større arbejdspladser i Billund, Brande og andre steder danner grundlag for en fastholdelse af bosætningen, selvom befolkningen flere steder er aldrende. Der er også mulighed for at større virksomheder kan etablere sig i Give, hvor der er let adgang til motorvejsnettet og kort afstand til lufthavn. Jelling rummer andre potentialer med Unescoområdet og lærer- og pædagoguddannelsen.

    For at opretholde en balance i kommunen kan det være nødvendigt aktivt at støtte boligudbygning i Højderyggen. Interessen for at bygge og opføre nyt via det private marked er væsentligt større i Bøgekysten, de bynære landsbyer og dele af Ådalen. Kommunen arbejder derfor i sin boligpolitik med aktivt at fremme nye boliger på landet i de dele af kommune, hvor udviklingen ikke drives af det private ejendomsmarked. Det vil især sige i Højderyggen.

    Centralisering

    Højderyggen og Give har været mest udfordret af den centralisering der er sket i kommunen siden kommunesammenlægningen i 2007. En del ydelser er flyttet til Vejle for at siwkre specialisering og effektiv udnyttelse af ressourcerne. En undersøgelse viser at borgerne i Højderyggen i højere grad end kommunens øvrige borgere føler der er langt til kommunen og til Vejle. Det bør derfor overvejes om man i en eller anden grad kan kompensere og bringe services, nærdemokrati og myndigheder lidt tættere på borgerne i Højderyggen igen.

     

     

Steder: Andkær, Bredsten, Brejning, Børkop, Egtved, Engum, Bredal og Assendrup, Farre, Gadbjerg, Give, Givskud, Grejs, Grønbjerg og Langelund, Gårslev, Hovedkær (Jelling nord), Højen, Jelling, Lindeballe, Uhe og Åst, Nørup-området, Randbøldal, Skibet, Smidstrup-Skærup, Thyregod og Vesterlund, Vandel, Vejle, Vejle Vesteregn, Vonge og Kollemorten, Ødsted og Jerlev, Ågård, Gravens og Øster Starup
Sidst opdateret: 05. oktober 2020