Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om test og nye restriktioner


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Fra Portugal til Bredsten: Luis montede anhængertræk med det samme

Sofia og Luis har boet i Danmark i 6 år, men da de flyttede i eget hus i Bredsten blev de mere optaget af at lære de underlige danske skikke. Og hele familien elsker at kunne slappe af i deres egen have.

Sofia, Luis og Daniel
Sofia, Luis og Daniel

Luis ankom først til Danmark. Men snart taler både Daniel og Sofia bedre dansk end ham.

- På LEGO er miljøet jo internationalt, så i det daglige er det bare nemmere at tale engelsk, undskylder metrologi-ingeniøren sig med et smil. Han har været ansat hos legetøjsproducenten i Billund siden 2013, hvor han ankom i marts for at finde en lejlighed, før hans kæreste fulgte efter i april.

Daniel går i vuggestue og Sofia har fået job på en dansk arbejdsplads. Så for dem er dagligdagen nemmere, når de taler dansk. Men selvom han foretrækker at tale engelsk, forstår Luis meget dansk. Og det skyldes ikke mindst, at det unge par for et år siden flyttede til Bredsten, da familien var blevet udvidet med lille Daniel.

- Naboerne Britta og Ole var simpelhen så søde til at modtage os. De kom og ringede på og havde blomster med. Og en lille gave til Daniel. Det havde vi aldrig hørt om i Portugal, fortæller Sofia Rodrigues.

Også det ældre par på den anden side af gaden var opmærksomme på de nye beboere. Genboen udfordrede Sofias samlever, da han ofte kom på besøg for at gå i haven med Luis Neves.

- Jeg havde haft en drøm om at have min egen have, og Paul vidste så meget om haven, som han gerne ville fortælle mig.

- Problemet var, at han ikke kunne engelsk. Han talte bare dansk til mig, så det var nogle besværlige samtaler, forklarer Luis, som understreger at han var enormt glad for samtalerne og for genboens havehjælp.

 

Luis og Daniel
Luis og Daniel bygger legehus

Danmark med de små detaljer

For selvom sproget stadig driller, er Luis og Sofia begge blevet meget danske. Det synes i hvert fald deres familie i Portugal, når de er hjemme på besøg.

- Jeg synes, det er så dejligt, at Daniel kan stå og sove til middag udenfor. Faktisk er jeg helt bekymret, fordi han snart er for stor til sin barnevogn, og hvordan skal jeg så få ham til at sove middagssøvn? siger Sofia.

- Men vores venner og familie i Portugal er chokerede over, at vi vil lade vores barn ligge alene udenfor. Sådan en tradition har vi ikke, supplerer Luis.

I det hele taget er de begge meget interesserede i de små detaljer, hvor danske skikke er anderledes end det, de kommer fra. I starten undrede de sig, når gæster tog skoene af i entreen og gik ind i deres stue i strømpesokker. Men sådan gør de begge i dag – og bliver lidt forargede, hvis andre ikke gør det samme.

- Og alting skal planlægges! ”Vil du med ud og drikke en øl efter arbejde på fredag?” Jamen, vi har jo kun onsdag i dag! Sådan noget er altid spontant i Portugal. Der inviterer man måske en masse mennesker hjem til middag samme dag – den ene tager vin med, de andre har fisk og pølse, og så er der selskab. Det havde jeg svært ved at vænne mig til, siger Luis.

- Men nu er vi blevet glade for, at man har overblik over, hvad der skal ske i løbet af ugen. At der er styr på tingene. Vi er også meget omhyggelige med at stille den der plastic-brik på båndet efter vores varer i supermarkedet – sådan gør ingen i Portugal, griner Sofia.

 

Netværk og liv i Vejle

Parret havde ikke boet i Danmark længe, før de var klar over, at her ville de blive. I den første tid var det dejligt at bo i lejlighed inde i Vejle, fordi Sofia skulle passe sin sprogundervisning, mens hun opbyggede netværk for at finde et job.

- Det er vigtigt med netværk i Danmark, det har jeg fundet ud af. Så jeg var sammen med 4 andre internationale med til at opbygge expat-netværket i Vejle, VEN. Her mødes man med andre udlændinge – fx medfølgende samlevere som mig selv – og diskuterer muligheder for at opbygge et firma eller kvalificere sig til arbejdsmarkedet. Vi lavede også sociale events for at lære hinanden bedre at kende, fortæller Sofia.

Før hun fandt arbejde, nød hun at have adgang til et levende byliv, hvor hun altid kunne gå på opdagelse. Og det er stadig en fast rutine, når familien besøger Vejle, at de traver fra den ene ende af gågaden til den anden.

- Vi kan rigtig godt lide, at der altid sker noget i Vejle. Og vi har vænnet os til, at det sker i dagtimerne. I Portugal kommer der først gang i gaden efter klokken 22 – når alting er lukket i Danmark, siger Luis.

Da Sofia fik arbejde, og efterfølgende ventede parrets første barn, begyndte de at kigge efter et sted uden for midtbyen. Og det fandt de i Bredsten i form af et parcelhus fra 1970erne med en stor have. Det perfekte sted for to portugisere, som skal lære at være danskere. Og som vil sætte lille Daniel til at sove middagslur i haven.

Sofia i køkkenhaven
Sofia i køkkenhaven

Gør-det-selv-feber og køkkenhave

Især glædede Luis sig til at have sit eget sted. I midtby-lejligheden kunne han ikke få afløb for sin gør-det-selv-interesse. Men det har ændret sig.

- Jeg har lagt gulv i hele huset, jeg har bygget et legetårn ude i haven og jeg har lavet lampen her over spisebordet, fortæller han entusiastisk.

- I går stod han ude i haven og byggede læhegn til klokken 21, supplerer Sofia.

Der går også nogle hyggelige timer med køkkenhaven, og inde i værkstedet står to nye vinduer, som Luis forbereder sig på at udskifte på bagsiden af huset.

Da Daniel, som snart er to år gammel, bliver sluppet ud i haven, vil han ikke tilbage i stuen igen. Nu er han lige kommet så godt i gang med den trehjulede cykel, og han har glemt alt om den iPad, han underholdt sig med for lidt siden.

- Vi bruger virkelig meget tid herude. Det er så dejligt, at man bare kan åbne døren og gå udenfor. Selvom vi er nødt til at sige, at hvis der er én ting, vi savner hjemme fra Portugal, så er det solen. Der er godtnok mange mørke timer i Danmark, når det ikke er sommer. Heldigvis bliver dagene længere, siger Sofia.

 

Vinker til alle naboerne

Selvom Sofia og Luis har været i Danmark i en årrække, findes deres vigtigste venner stadig i gruppen af portugisere, der ligesom dem har forladt det sydlige Europa for at arbejde i lille Danmark.

- Det er bare rart at tale sit eget sprog og følge sine egne skikke en gang imellem. Så jeg tror, vi altid vil være en del af det netværk, siger Sofia.

Der kommer dog flere og flere danskere i bekendtskabskredsen. Sofia arbejder sammen med ene danskere på kontoret hos organisationen work-live-stay inde i Vejle. Og de kender alle mennesker i nabolaget.

- Vi hilser og vinker altid til naboerne, når vi mødes på gaden. Og de hilser tilbage hver gang. Jeg kan ikke altid holde rede på, hvad de hedder og hvilke huse de hører til i. Men mon ikke de har lagt mærke til, at jeg fik monteret anhængertræk på bilen, lige så snart vi var flyttet ind? Vi vil gerne lære at gøre ligesom de andre, der bor her, og jeg låner ofte trailer af en nabo, så jeg kan køre på genbrugspladsen, fortæller Luis.

Sofia kan mærke, at hun har lært flere lokale mødre at kende, efter Daniel er kommet i vuggestue.

- Jeg tror, vi kommer til at få flere lokale bekendtskaber igennem Daniels institution. Vi har snakket om, at vi skal deltage i fælles arbejdsdage, forældreråd og den slags. Det er også en dansk skik, som vi skal lære nærmere at kende.

 

Følger skikke men mangler fly

For selvom solen ikke skinner lige så meget i Bredsten, som den gør i hjembyen Pombal midtvejs mellem Lissabon og Porto, har den lille by i Vejles opland så meget andet at byde på.

- Selvfølgelig kan vi savne ting fra Portugal, fordi det er der, vi er vokset op. Men vi savner ikke den dårlige offentlige service, den vilde trafik eller de lange arbejdsdage! Vi er blevet glade for meget af det, som Danmark har at byde på. Og vi er rigtig glade for Vejle, som har en god størrelse og har nogle gode ting at byde på, siger Luis.

Sofia tilføjer:

- Familien vil man altid savne, men vi flyver jo til Portugal hvert år i julen og i sommerferien. Helt perfekt ville det være, hvis der var en direkte afgang fra Billund til vores hjemland, så vi ikke skal køre til Hamburg for at fange det rigtige fly.

Og selv efter et besøg i Portugal glæder familien Rodrigues-Neves sig til at vende hjem til Bredsten. Til deres eget hus, som i øvrigt blev udvalgt ud fra 3 afgørende kriterier: Der skulle være max 10 minutter til centrum i Vejle, der skulle være mulighed for Luis’ gør-det-selv-hobby – men vigtigst af alt var dog haven, hvor den portugisiske familie har det allerbedst.  

 

Af Carsten G. Johansen

Sofia, Luis og Daniel
Sofia, Luis og Daniel
Sidst opdateret: 18. marts 2020