Randbøldal - kaniner, madklub og masser af ombygning

Lene og Jakob Pilt har fundet deres perfekte hjem i Randbøldal en lille halv time uden for Vejle. Og deres bolig bliver bare bedre og bedre – det skal de nok selv sørge for.

Valdemar ligger på ryggen i græsset, mens kaninen tøvende hopper nærmere.

– Hvis du ligger helt stille, skal den nok komme hen til dig, opmuntrer hans mor, Lene Pilt.

Kaninanlægget er det nyeste nybyggeri på adressen i Randbøldal, hvor familien Pilt efterhånden har boet i 8 år. De startede med at ombygge huset, som tidligere rummede landsbyens telefoncentral – og de er stadig i gang.

Familien er ud over Lene hendes mand Jakob. 7-årige Valdemar har en 4-årig lillebror, som hedder Kristoffer. Lene og Jakob stammer begge fra mindre byer i Sønderjylland, men boede i Odense og arbejdede i Trekantområdet, da de på vej hjem fra et familiebesøg kom igennem Randbøldal.

Familien Pilt
Familien Pilt

– Vi ville rekognoscere i området for at se, om vi kunne få lyst til at flytte tættere på vores jobs. Da vi kom til Randbøldal, sagde jeg „Her vil jeg bo!“. Jeg faldt pladask for naturen med skoven på de stejle bakker herude, fortæller Lene.

Fra sin havestol i solen slår hun ud med hånden imod den grønne skovbakke, der afgrænser familiens store have. Da familien Pilt første gang så det hus, de købte blot 14 dage efter at have opdaget Randbøldal, var det ikke sommer. Men tiltrækningskraften var lige så stor.

– Vi kom herud, da hele området var dækket med et fint lag nyfalden sne. Vi var bare helt solgt! husker Lene.

- En af grundene til, at vi gerne ville bo i Trekantområdet, var, at der ligger så mange jobmuligheder inden for en beskeden afstand, siger Jakob, der ligesom sin kone har en ingeniøruddannelse.

 

Nye sociale fællesskaber på rekordtid

Jakob arbejder med kvalitetsledelse på en produktionsvirksomhed og Lene med anlæg af nye veje. Begge har skiftet job, efter at de er flyttet, men deres transporttid har ikke ændret sig meget.

Efter otte år er Lene, Jakob og deres børn efterhånden godt flettet sammen med de øvrige "randbøldalere".

– Før vi flyttede hertil, boede vi i flere år i et rækkehusområde med 200-300 huse. Efter kun 3-4 måneder, kendte vi flere mennesker her, end vi nogensinde nåede derovre, siger Lene.

Jakob nikker. Han er med i flere lokale netværk, og det er let at få noget i gang herude.

– Med alle bakkerne og skoven er det jo et oplagt område at køre mountainbike. Så vi er nogle mænd, som ugentligt prøver kræfter med stigningerne, siger han. Om vinteren er han med i madklubben „Madlavning for finere mænd“, som én gang om året inviterer konerne til stor middag.

Familien Pilt
Familien Pilt

Randbøldal er et specielt sted

– Randbøldal er et specielt sted, hvor vi passer på hinanden og hjælper hinanden. Man er aldrig nervøs for at lade børnene selv løbe hen til legekammeraterne. Da Valdemar for nylig væltede på sin cykel og slog sig ret voldsomt, var der f.eks. med det samme en af byens beboere, som samlede ham op og kørte ham hjem til mor og far, siger Lene.

En anden, lettere tilspidset, episode var, da Lene skulle føde Kristoffer. Jakob havde været til madklub –med vin – så han skulle ikke køre bil. Derfor kørte en nabo parret ind på fødegangen, mens en anden passede storebror Valdemar. Naboskab handler om mere end at slå græsset for hinanden – selvom det også kan være en god hjælp, når eksempelvis en ældre nabo er hospitalsindlagt i flere uger.

– Vi har alt, hvad vi kunne ønske os herude. Det er også derfor, det stadig er sjovt at blive ved med at lave nye ting på huset: Vi er ligeglade med, om vi kan få investeringen tilbage ved et hussalg. For vi skal ikke sælge. Vi skal bare nyde at bo her. Vi skal bæres ud herfra, siger Lene med et smil.

 

Af Carsten G. Johansen

Sidst opdateret: 16. september 2019