Regulativ for husholdningsaffald

§1. Formål

Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Vejle Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen.

§2. Lovgrundlag

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen).

§3. Definitioner

De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse.

Øvrige definitioner:

Helårsrenovation: Ved helårsrenovation forstås afhentning af dagrenovation, farligt affald og genanvendeligt affald i form af papir, plast og metal efter fast tømningsfrekvens gældende for hele året, afhentning af storskrald efter bestilling på forud fastsatte datoer, afhentning af haveaffald (ved tilmelding til ordningen) efter fast tømningsfrekvens gældende for hele året, samt retten til brug af Vejle Kommunes genbrugspladser og glaskuber hele året.

Sommerhusrenovation: Ved sommerhusrenovation forstås afhentning af dagrenovation, farligt affald og genanvendeligt affald i form af papir, plast og metal efter en fast tømningsfrekvens gældende for perioden 1. april til 30. september og en reduceret tømningsfrekvens gældende for perioden 1. oktober til 31. marts, afhentning af haveaffald (ved tilmelding til ordningen) efter fast tømningsfrekvens gældende for perioden 1. april til 30. september, samt retten til brug af Vejle Kommunes genbrugspladser og glaskuber hele året.

Fælles opsamling: Når en borger og grundejer har fælles beholdere med andre borgere og grundejere. Fælles opsamling kan tillades ved rækkehuse, klyngehuse, kolonihave og forsøgsordning. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at grupper af særlig vanskeligt tilgængelige ejendomme skal have fælles opsamling fra en plads, som er tilgængelig for renovatøren. Kommunalbestyrelsen bestemmer placeringen af en sådan plads.

Ekstra tømning: Tømning af det opstillede opsamlingsmateriel uden for ordinær tømning på borgerens og grundejerens anmodning og mod særskilt betaling.

§4. Gebyrer

Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelsesloven samt affaldsbekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen vedtager efter affaldsbekendtgørelsen én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Vejle Kommunes hjemmeside.

§5. Klage m.v.

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan efter affaldsbekendtgørelsen ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Efter lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.

§6. Overtrædelse og straf

Overtrædelse af regulativet straffes efter affaldsbekendtgørelsen med bøde.

Efter affaldsbekendtgørelsen kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:

  1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
  2. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved

§7. Bemyndigelse

Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Natur- og Miljøudvalget til at træffe afgørelser efter dette regulativ.

Kommunalbestyrelsen har endvidere bemyndiget Teknik & Miljø til at træffe afgørelser efter dette regulativ.

§8. Ikrafttrædelse

Dette regulativ træder i kraft den 4. april 2016. Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende:

Vejle Kommunes regulativ for husholdningsaffald af 27. juni 2013,

Således vedtaget af kommunalbestyrelsen den 16. marts 2016

Ændret ved kommunalbestyrelsens beslutning af den 13. september 2017.

Borgmester Arne Sigtenbjerggaard                          Formand for Natur- og Miljøudvalget

Arne Sigtenbjerggaard                                                Søren Peschardt

§9. Ordning for dagrenovation

§9.1 Hvad er dagrenovation

Dagrenovation er affald, der er defineret som dagrenovation i affaldsbekendtgørelsen.

I Vejle Kommune er dagrenovation opdelt i de to fraktioner organisk affald og restaffald. De to fraktioner er beskrevet nærmere nedenfor i §9.3.

Dagrenovationsordningen omfatter ikke:

  • Genanvendeligt affald som f.eks. glas og flasker, metal, plastdunke, plastfolie, rene og tørre papemballager, aviser, møbler og haveaffald.
  • Problemaffald/farligt affald som f.eks. olieaffald, kemikalier, spraydåser batterier, PVC, elektrisk og elektronisk affald, lavenergipærer og lysstofrør.
  • Byggeaffald.

§9.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen, hvor borgeren frembringer dagrenovation.

Ordningen gælder desuden for kommunale institutioner samt virksomheder, som er beliggende i ejendomme med både bolig og erhverv.

Undtaget dette regulativ er ejendomme i den del af Feriecenter Lalandia Billund, som er beliggende i Vejle Kommune. Affald frembragt på disse ejendomme anvises til Billund Kommunes renovationsordninger.

§9.3 Beskrivelse af ordningen

Dagrenovationsordningen er en indsamlingsordning etableret som en henteordning.

Dagrenovation skal sorteres i en organisk fraktion til genanvendelse og en restaffaldsfraktion til forbrænding. Kommunalbestyrelsen udleverer grønne poser, som kan benyttes til opsamling af det organiske affald.

Restaffald skal opsamles i poser, som anskaffes af borgeren. Organisk affald kan opsamles i de af kommunalbestyrelsen udleverede grønne poser eller i poser anskaffet af borgeren. Poserne skal lukkes, inden de lægges i de respektive beholdere til henholdsvis restaffald og organisk affald.

De udleverede, grønne poser må alene bruges til opsamling af organisk affald fra Vejle Kommune.

Organisk affald er eksempelvis madrester, kasseret frugt og grøntsager, rester af kød, kaffeposer og vådt køkkenrulle.

Restaffald er eksempelvis mælkekartoner, forurenet fødevareemballage, bleer, støvsugerposer samt andet affald, som ikke kan udsorteres til genanvendelse og som ikke kræver særlig behandling (f.eks. farligt affald eller elektronik).

Alle husholdninger har pligt til at benytte den kommunale dagrenovationsordning. Sommerhuse skal som minimum være omfattet af sommerhusrenovationsordningen.

Helårsbeboede sommerhuse skal være omfattet af helårsrenovation fra dagrenovationsordningen, således at afhentning sker hele året.

Kolonihaver skal være omfattet af den kommunale indsamlingsordning i perioden 1. april til 30. september.

Ubebyggede grunde, hvor der ikke produceres affald, er undtaget benyttelsespligten.

For ubeboede ejendomme afgør kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering samt i henhold til Vejle Kommunes retningslinjer for fritagelse for benyttelsespligten, om der kan meddeles fritagelse fra benyttelse af en eller flere kommunale indsamlingsordninger.

Dagrenovationsgebyret beregnes og opkræves på baggrund af opstillet beholdervolumen samt tømningsfrekvens, jf. Vejle Kommunes gebyrblad.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der etableres forsøgsordninger for udvalgte affaldstyper. Forsøgsordninger kan etableres i hele kommunen eller i udvalgte områder. Såfremt kommunalbestyrelsen fastsætter en forsøgsordning, har husholdninger, som er omfattet af ordningen, pligt til at benytte denne. Der opkræves gebyr for forsøgsordninger svarende til de gebyrer, som husholdningen ellers skulle betale for anvendelse af de ordinære ordninger, med mindre andet aftales mellem parterne.

Borgeren og grundejeren kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på den matrikel, hvor husholdningen er beliggende. Dette medfører ikke en reduktion i renovationsgebyret.

§9.4 Beholdere

Det påhviler borgeren og grundejeren at benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til dagrenovation.

Der anvendes både rumopdelte beholdere og enkeltrumsbeholdere. Borgeren må ikke fjerne eller flytte skillevæggen i de rumopdelte beholdere.

Beholdere leveres af og tilhører Vejle Kommune.

Beholdere, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindeligt brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgeren og grundejeren.

Affaldsbeholderen må kun anvendes til dagrenovation og skal benyttes efter AffaldGenbrugs anvisninger bl.a. i forhold til affaldssortering i rumopdelte beholdere.

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andet opsamlingsmateriel som f.eks. nedgravede affaldscontainere kan benyttes.

Vilkårene for benyttelse af nedgravede affaldscontainere er nærmere reguleret i § 24.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor lokale forhold nødvendiggør dette, stille yderligere krav til beholdere. Dette kan bl.a. omfatte krav til placering af beholdere, således at der ved særlig vanskeligt tilgængelige ejendomme kan stilles krav om fælles opsamling på en plads, som er tilgængelig for renovationsbilerne.

§9.5 Kapacitet for beholdere

Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er overfyldt.

Den nødvendige beholderkapacitet på en ejendom fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan kommunalbestyrelsen - efter forudgående skriftlig advarsel - tilmelde yderligere beholdere, ændre beholderstørrelse eller ændre tømningsfrekvens, således at overfyldning undgås.

Ved periodevis forekommende ekstra affald kan borgeren og grundejeren bestille ekstra tømning af de opstillede beholdere mod ekstra betaling.

Til periodevis forekommende ekstra affald kan borgeren og grundejeren købe sækkemærker til at sætte på klare sække. Der skal benyttes særskilte sække til henholdsvis restaffald og organisk affald. Sækkene skal lukkes forsvarligt og placeres ved siden af beholderen på tømningsdagen.

§9.6 Anbringelse af beholdere

På tømningsdagen skal beholderen til dagrenovation være placeret i skel, tættest mulig på udgangen fra grunden (skel) umiddelbart inden for hegn, port, dør, låge eller lignende.

Beholderen skal i videst mulig omfang være synlig og let tilgængelig for renovatøren.

Ved koteletgrunde skal beholderen stilles helt frem til fællesvej. Ved samlede bebyggelser anvises placering for tømning af beholdere af kommunalbestyrelsen. Der kan i den forbindelse anvises fælles opsamling.

Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er placeret korrekt.

Borgeren og grundejeren kan mod betaling få tømt beholderen fra standplads inde på grunden. Ved tvivl om placering af beholderen ved standpladsafhentning, anvises placeringen af kommunalbestyrelsen. Prisen på standpladsafhentning fremgår af Vejle Kommunes gebyrblad.

Borgeren og grundejeren skal sikre, at der er fri adgang til beholderen på tømningstidspunktet. Det skal i den forbindelse bl.a. sikres, at der ikke er løsgående hunde, henstillede cykler, barnevogne eller lign. på adgangsvejen.

Borgeren og grundejeren skal sikre, at adgangsvejen er tilstrækkelig belyst og holdes i god stand, herunder, at der ryddes for sne samt gruses i glat føre.

Adgangsvej og standplads skal være indrettet på en sådan måde, at afhentningen af dagrenovation kan foregå forsvarligt og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker for renovationsarbejderne. Hvis adgangsvej og standplads ikke er i den indretning og stand, som kræves i henhold til denne bestemmelse, vil affaldet ikke blive hentet ved den ordinære tømning.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, foranledige at beholderen mod ekstra betaling afhentes inde på grunden.

§9.7 Anvendelse og fyldning af beholdere

Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen.

Affald skal emballeres i poser. Vejle Kommune udleverer grønne poser, som kan benyttes til emballering af organisk affald.

Poserne skal være lukkede og tætte, når de lægges i beholderen.

Fyldning af beholderen skal ske, så afhentningen af dagrenovation kan ske forsvarligt, uden spild, og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker.

§9.8 Renholdelse af beholdere

Det påhviler grundejeren at holde beholderen ren. Kommunalbestyrelsen afgør, om beholderen er tilstrækkelig rengjort.

Med mangelfuld renholdelse (og efter forudgående skriftlig advarsel) kan kommunalbestyrelsen foranstalte rengøring af beholderen for grundejerens regning.

§9.9 Afhentning af dagrenovation

For husstande tilmeldt helårsrenovation tømmes beholderen enten ugentligt eller hver 14. dag (afhængig af den valgte tømningsfrekvens) på en fast tømningsdag.

Ved etageejendomme med enkeltrumsbeholdere, kan organisk affald og restaffald have forskellig tømningsfrekvens.

For sommerhuse, der er tilmeldt sommerhusrenovation, samt kolonihaver tømmes beholderen i perioden 1. april til 30. september ugentligt eller hver 14. dag (afhængig af den valgte tømningsfrekvens) på en fast tømningsdag. Resten af året tømmes beholderen én gang månedligt.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte alternative tømningsfrekvenser efter en konkret vurdering (f.eks. for nedgravede containere).

Sommerhuse tilmeldt sommerhus renovation kan mod ekstra betaling få tømt ugentligt eller hver dag i oktober måned. Tømningsdage i oktober fremgår af Vejle Kommunes hjemmeside.

Tømning sker hverdage samt lørdage i tidsrummet kl. 6.00-18.00.

Renovatøren stiller den tømte beholder tilbage på samme sted, hvor han afhenter den. Det er borgerens og grundejerens ansvar at stille beholderen tilbage på egen grund efter tømning.

Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der træffes aftale om tømning flere gange ugentligt.

Helligdage samt vejrlig kan forårsage forskydninger af tømningsdag og -tidspunkt. Information om sådanne ændringer gives digitalt, bl.a. ved annoncering på Vejle Kommunes hjemmeside.

Hvis der forekommer perioder, hvor dagrenovation ikke afhentes på grund af f.eks. strejke eller vejrlig, kan kommunalbestyrelsen anvise affaldet opsamlet i sække med henblik på efterfølgende afhentning eller aflevering i midlertidigt opstillede affaldscontainere i nærområdet eller på kommunens genbrugspladser. Der vil i sådanne tilfælde ikke ske noget fradrag i renovationsgebyret.

§9.10 Tilmelding/afmelding

Til- og afmelding af dagrenovationsordningen sker til kommunalbestyrelsen.

Til- og afmelding kan kun foretages af grundejeren eller dennes administrator. Grundejeren er ansvarlig for til- og afmelding.

Det påhviler grundejeren at meddele kommunalbestyrelsen, hvis der sker ændringer vedrørende et lejemål, som kan medføre en regulering af pålignede gebyrer, herunder en forøgelse eller reduktion af beholdervolumen, fraflytning, nedlæggelse eller lignende.

Regulering af dagrenovationsgebyret som følge af ændringer i løbet af året sker fra det tidspunkt, hvor beholderen opstilles eller afhentes.

Opstilling og afhentning af beholder foretages mod betaling af gebyr i henhold til Vejle Kommunes gebyrblad.

§10. Ordning for papiraffald

Ordningen omhandler genanvendeligt papiraffald.

Ved genanvendeligt papiraffald forstås f.eks. aviser, ugeblade, reklamer, brevpapir, karton, samt rene og tørre papæsker fra tandpasta, cornflakes, el-pærer m.m.

Ordningen omfatter kun rent og tørt papiraffald.

§10.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder desuden for kommunale institutioner.

Virksomheder i Vejle Kommune, som er beliggende i ejendomme med blandet bolig og erhverv kan omfattes af de kommunale henteordninger for kildesorteret, genanvendeligt affald fra husholdninger, jf. §20 i Vejle Kommunes regulativ for erhvervsaffald.

§10.3 Beskrivelse af ordningen

Ordningen for papiraffald er en indsamlingsordning etableret som henholdsvis i bringe- og en henteordning.

Genanvendeligt papiraffald skal sorteres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger.

Genanvendeligt papiraffald skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald.

Genanvendeligt papiraffald skal opbevares, så kvaliteten ikke forringes ved, at papiret f.eks. bliver vådt.

Genanvendeligt papiraffald indsamles som udgangspunkt hver fjerde uge. Andre tømningsfrekvenser kan fastsættes af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering.

Alle husholdninger, der er tilsluttet ordningen for dagrenovation, er samtidig omfattet of den kommunale indsamlingsordning for papiraffald.

Sommerhuse skal som minimum være tilsluttet sommerhusrenovation. Helårsbeboede sommerhuse tilsluttes den ordinære ordning for helårsrenovation.

Kolonihaver skal være omfattet af den kommunale indsamlingsordning i perioden 1. april til 30. september.

Ubebyggede grunde, hvor der ikke produceres affald, er undtaget benyttelsespligten.

For ubeboede ejendomme afgør kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering samt i henhold til Vejle Kommunes retningslinjer for fritagelse for benyttelsespligten, om der kan meddeles fritagelse fra benyttelse af en eller flere kommunale indsamlingsordninger.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der etableres forsøgsordninger for udvalgte affaldstyper. Forsøgsordninger kan etableres i hele kommunen eller i udvalgte områder.

Såfremt kommunalbestyrelsen fastsætter en forsøgsordning, har husholdninger, som er omfattet af ordningen, pligt til at benytte denne. Der opkræves gebyr for forsøgsordninger svarende til de gebyrer, som husholdningen ellers skulle betale for anvendelse af de ordinære ordninger, med mindre andet aftales mellem parterne.

§10.4 Beholdere

Det påhviler borgeren og grundejeren at benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til papiraffald.

Der anvendes både rumopdelte beholdere og enkeltrumsbeholdere. Borgeren må ikke flytte skillevæggen i de rumopdelte beholdere.

Beholdere leveres af og tilhører Vejle Kommune.

Beholdere, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgeren og grundejeren.

Affaldsbeholderen må kun anvendes til genanvendeligt affald og skal benyttes efter AffaldGenbrugs anvisninger bl.a. i forhold til affaldssortering i rumopdelte beholdere.

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andet opsamlingsmateriel som f.eks. nedgravede affaldscontainere kan benyttes.

Vilkårene for benyttelse af nedgravede affaldscontainere er nærmere reguleret i § 24.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor lokale forhold nødvendiggør dette, stille yderligere krav til beholdere. Dette kan bl.a. omfatte krav til placering af beholdere således, at der ved særlig vanskeligt tilgængelige ejendomme kan stilles krav om fælles opsamling på en plads, som er tilgængelig for renovationsbilerne.

§10.5 Kapacitet for beholdere

Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er overfyldt.

Den nødvendige beholderkapacitet på en ejendom fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan kommunalbestyrelsen - efter forudgående skriftlig advarsel - tilmelde yderligere beholder, ændre beholderstørrelse eller ændre tømningsfrekvens, således at overfyldning undgås.

Ved periodevis forekommende ekstra affald kan borgeren og grundejeren bestille ekstra tømning af de opstillede beholdere mod ekstra betaling.

Til periodevis forekommende ekstra affald kan borgeren og grundejeren købe sækkemærker til at sætte på klare sække. Sækkene skal lukkes forsvarligt og placeres ved siden af beholderen på tømningsdagen.

§10.6 Anbringelse af beholdere

På tømningsdagen skal beholderen til genanvendeligt affald være placeret i skel, tættest mulig på udgangen fra grunden (skel) umiddelbart inden for hegn, port, dør, låge eller lignende.

Beholderen skal i videst mulig omfang være synlig og let tilgængelig for renovatøren.

Ved koteletgrunde skal beholderen stilles helt frem til fællesvej. Ved samlede bebyggelser anvises placering for tømning af beholdere af kommunalbestyrelsen. Der kan i den forbindelse anvises fælles opsamling.

Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er placeret korrekt.

Borgeren og grundejeren kan mod betaling få tømt beholderen fra standplads inde på grunden. Ved tvivl om placering af beholderen ved standpladsafhentning, anvises placeringen af kommunalbestyrelsen.

Borgeren og grundejeren skal sikre, at der er fri adgang til beholderen på tømningstidspunktet. Det skal i den forbindelse bl.a. sikres, at der ikke er løsgående hunde, henstillede cykler, barnevogne eller lign. på adgangsvejen.

Borgeren og grundejeren skal sikre, at adgangsvejen er tilstrækkelig belyst og holdes i god stand, herunder at der ryddes for sne samt gruses i glat føre.

Adgangsvej og standplads skal være indrettet på en sådan måde, at afhentningen af affaldet kan foregå forsvarligt og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker for renovationsarbejderne.

Hvis adgangsvej og standplads ikke er i den indretning og stand, som kræves i henhold til denne bestemmelse, vil affaldet ikke blive hentet ved den ordinære tømning.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, foranledige at beholderen mod ekstra betaling afhentes inde på grunden.

§10.7 Anvendelse og fyldning af beholdere

Sorteret, genanvendeligt papiraffald, som fyldes i beholderen, skal være rent og tørt. Papir skal lægges løst i beholderen.

Beholderen må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt, og at papiraffaldet ikke klemmes fast i beholderen.

Fyldning af beholderen skal ske, så afhentningen af papiraffaldet kan ske forsvarligt, uden spild og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker.

§10.8 Renholdelse af beholdere

Det påhviler grundejeren at holde beholderen ren. Kommunalbestyrelsen afgør, om beholderen er tilstrækkelig rengjort.

Med mangelfuld renholdelse (og efter forudgående skriftlig advarsel) kan kommunalbestyrelsen foranstalte rengøring af beholderen for grundejerens regning.

§10.9 Afhentning af papiraffald

For husstande, som er tilmeldt helårsrenovation, afhentes papiraffald som udgangspunkt 13 gange årligt (hver 4. uge) i fast ruteindsamling. Andre tømningsfrekvenser kan fastsættes af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering.

For sommerhuse afhentes papiraffald hver 4. uge i perioden 1. april til 30. september, mens der i perioden fra 1. oktober til 31. marts indsamles hver 8. uge.

For kolonihaver afhentes papiraffald hver 4. uge i perioden 1. april til 30. september.

Papiraffaldet skal være stillet frem for tømning/afhentning senest kl. 6 på tømningsdagen.

Renovatøren kan uden varsel undlade at medtage affald omfattet af ordningen, hvis dette ikke er sorteret i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger.

Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen for samlede bebyggelser som f.eks. boligforeninger eller klyngehuse efter en konkret vurdering bestemme, at beholdere til genbrugsmaterialer tømmes hver 14. dag eller efter behov.

Hvis der forekommer perioder, hvor der ikke sker afhentning af papiraffald, f.eks. som følge af strejke eller vejrlig, kan der ske forskydning af afhentningsdagen, ligesom kommunalbestyrelsen kan anvise affaldet til aflevering på genbrugspladserne i kommunen, uden at dette medfører reduktion i affaldsgebyret.

§10.10 Øvrige ordninger

I det omfang papiraffald ikke håndteres ved brug af denne ordning, skal det afleveres på genbrugspladsen.

Papir, der ønskes behandlet fortroligt, kan afleveres på Vejle Kommunes genbrugspladser til makulering.

§11. Ordning for papaffald

§11.1 Hvad er papaffald

Ordningen omhandler genanvendeligt papaffald.

Ved genanvendeligt papaffald forstås f.eks. papkasser, papæsker samt bølgepap. Ordningen omfatter kun rent og tørt papaffald.

§11.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder desuden for kommunale institutioner.

Virksomheder i Vejle Kommune, som er beliggende i ejendomme med blandet bolig og erhverv kan omfattes af de kommunale henteordninger for kildesorteret, genanvendeligt affald fra husholdninger, jf. §20 i Vejle Kommunes regulativ for erhvervsaffald.

§11.3 Beskrivelse af ordningen

Ordningen for papaffald er en indsamlingsordning etableret som henholdsvis en bringe- og en henteordning.

Genanvendeligt papaffald skal sorteres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger.

Genanvendeligt papaffald skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald.

Genanvendeligt papaffald skal opbevares, så kvaliteten ikke forringes ved, at pappet f.eks. bliver vådt.

Bundtet, genanvendeligt papaffald samt genanvendeligt papaffald i klare sække indsamles efter bestilling ved fortovsindsamling.

Alle husholdninger, der er tilsluttet ordningen for dagrenovation, er samtidig omfattet of den kommunale indsamlingsordning for papaffald. Sommerhuse med sommerhusrenovation samt kolonihaver er ikke omfattet af henteordningen, men kan aflevere papaffald på kommunens genbrugspladser.

Etageejendomme, fællesbebyggelser og kommunale institutioner kan endvidere leje beholdere til opsamling af papaffald. Beholderne tømmes i fast rute.

Ubebyggede grunde, hvor der ikke produceres affald, er undtaget.

For ubeboede ejendomme afgør kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering samt i henhold til Vejle Kommunes retningslinjer for fritagelse for benyttelsespligten, om der kan meddeles fritagelse fra benyttelse af en eller flere kommunale indsamlingsordninger.

§11.4 Beholdere

Etageejendomme fællesbebyggelser og kommunale institutioner kan anmode om at leje beholdere af kommunalbestyrelsen til opsamling af papaffald. Kommunalbestyrelsen vurderer ved hver anmodning, om en beholderløsning er hensigtsmæssig. Beholderen leveres og ejes af kommunalbestyrelsen.

Beholdere, der bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgeren eller grundejeren.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde bestemme, at andet opsamlingmateriel kan benyttes. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for dette.

§11.5 Kapacitet for beholdere

Beholdere lejes efter borgerens og grundejerens behov.

§11.6 Anbringelse af beholdere

Denne bestemmelse omfatter både beholdere, sække og bundter.

På tømningsdagen skal genanvendeligt papaffald stilles frem til ejendommens skel eller fortov for afhentning.

Ved koteletgrunde skal papaffaldet stilles helt frem til fællesvej. Ved samlede bebyggelser anvises placering for afhentning af papaffald af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen afgør, om papaffaldet er placeret korrekt.

Papaffaldet skal være tydeligt, let tilgængeligt og klart afgrænset fra andre materialer.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, foranledige beholderen afhentet inde på grunden mod ekstra betaling.

Borgeren og grundejeren kan mod betaling få tømt beholderen fra standplads inde på grunden. Ved tvivl om placering af beholderen ved standpladsafhentning, anvises placeringen af kommunalbestyrelsen.

§11.7 Anvendelse og fyldning af beholdere

Sorteret, genanvendeligt papaffald skal bundtes. Bundter skal være forsvarligt bundtet. Papaffald kan endvidere opsamles i klare sække eller beholdere.

Papaffaldet skal klappes sammen.

Papaffald i beholdere lægges løst i beholderen.

Beholderen må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt, og at papaffaldet ikke klemmes fast i beholderen.

Fyldning af beholderen skal ske, så afhentningen af papiraffaldet kan ske forsvarligt, uden spild og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker.

§11.8 Renholdelse af beholdere

Det påhviler grundejeren at holde beholderen ren. Kommunalbestyrelsen afgør, om beholderen er tilstrækkelig rengjort.

Med mangelfuld renholdelse (og efter forudgående skriftlig advarsel) kan kommunalbestyrelsen foranstalte rengøring af beholderen for grundejerens regning.

§11.9 Afhentning af papaffald

For husstande, som er tilmeldt helårsrenovation, afhentes papaffald i bundter og/eller klare sække efter bestilling.

Papaffald i beholdere tømmes hver 4. uge på en fast tømningsdag.

Papaffaldet skal være stillet frem for afhentning senest kl. 6 på afhentningsdagen.

Renovatøren kan uden varsel undlade at medtage affald omfattet af ordningen, hvis dette ikke er sorteret i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger.

For etageejendomme, fællesbebyggelser og kommunale institutioner, hvor pap opsamles i beholdere, tømmes disse i fast rute.

Hvis der forekommer perioder, hvor der ikke sker afhentning af papaffald, f.eks. som følge af strejke eller vejrlig, kan der ske forskydning af afhentningsdagen, ligesom kommunalbestyrelsen kan anvise affaldet til aflevering på genbrugspladserne i kommunen, uden at dette medfører reduktion i affaldsgebyret.

§11.10 Øvrige ordninger

I det omfang papaffald ikke håndteres ved denne ordning, skal genbrugspladsen benyttes.

§12. Ordning for glasemballageaffald

Glasemballageaffald er emballageaffald af glas, der er omfattet af definitionen på emballageaffald i emballagebekendtgørelsen.

Ved genanvendelig glasemballage forstås f.eks. vinflasker, dressingflasker, marmeladeglas og konservesglas.

Ordningen omfatter ikke porcelæn og keramik.

§12.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen samt for kommunale institutioner.

§12.3 Beskrivelse af ordningen

Ordningen for glasemballageaffald er en indsamlingsordning etableret som en bringeordning. Genanvendeligt glasemballageaffald skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald.

Alle husholdninger, herunder sommerhuse, der er tilsluttet ordningen for dagrenovation, er omfattet af den kommunale indsamlingsordning for glasemballageaffald.

Flasker og glas skal være tømte, inden de lægges i containerne.

Genanvendeligt glasemballageaffald skal afleveres i de opstillede glaskuber i Vejle Kommune eller på kommunens genbrugspladser.

Boligselskaber og ejerforeninger, som etablerer nedgravede affaldscontainere, kan vælge at etablere en nedgravet løsning til opsamling af glasemballageaffald. Kravene til nedgravede affaldscontainere er nærmere reguleret i § 24 i dette regulativ.

§13. Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald

§13.1 Hvad er genanvendeligt metalemballageaffald

Metalemballageaffald er emballageaffald af metal, der er omfattet af definitionen på emballage i emballagebekendtgørelsen.

Ved genanvendeligt metalemballageaffald forstås f.eks. øl- og sodavandsdåser, aluminiumsbakker, stanniol samt mindre metaldele som f.eks. søm og skruer.

Ordningen omfatter kun tomme emballager.

§13.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder desuden for kommunale institutioner.

Virksomheder i Vejle Kommune, som er beliggende i ejendomme med blandet bolig og erhverv kan omfattes af de kommunale henteordninger for kildesorteret, genanvendeligt affald fra husholdninger, jf. §20 i Vejle Kommunes regulativ for erhvervsaffald.

§13.3 Beskrivelse af ordningen

Ordningen for genanvendeligt metalemballageaffald er en indsamlingsordning etableret som henholdsvis en bringe- og en henteordning.

Genanvendeligt metalemballageaffald skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald, men må dog (som nærmere beskrevet nedenfor) blandes med plastemballage i det dertil indrettede rum i beholderen. Ved aflevering på genbrugspladsen skal metalemballageaffald udsorteres i overensstemmelse med genbrugspladsens anvisninger.

Genanvendeligt metalemballageaffald indsamles blandet med plastemballageaffald hver 4. uge i fast rute. Andre tømningsfrekvenser kan fastsættes af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering.

Genanvendeligt metalemballageaffald må blandes med øvrige mindre jern- og metalemner som f.eks. gryder, pander, vandhaner og metaltråd.

Alle husholdninger, der er tilsluttet ordningen for dagrenovation, er samtidig omfattet af den kommunale indsamlingsordning for genanvendeligt affald.

Sommerhuse skal som minimum være tilsluttet sommerhusrenovation. Helårsbeboede sommerhuse tilsluttes ordningen for afhentning hele året.

Kolonihaver skal være omfattet af den kommunale indsamlingsordning i perioden 1. april til 30. september.

Ubebyggede grunde, hvor der ikke produceres affald, er undtaget benyttelsespligten.

For ubeboede ejendomme afgør kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering samt i henhold til Vejle Kommunes retningslinjer for fritagelse for benyttelsespligten, om der kan meddeles fritagelse fra benyttelse af en eller flere kommunale indsamlingsordninger.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der etableres forsøgsordninger for udvalgte affaldstyper. Forsøgsordninger kan etableres i hele kommunen eller i udvalgte områder. Såfremt kommunalbestyrelsen fastsætter en forsøgsordning, har husholdninger, som er omfattet af ordningen, pligt til at benytte denne. Der opkræves gebyr for forsøgsordninger svarende til de gebyrer, som husholdningen ellers skulle betale for anvendelse af de ordinære ordningen, med mindre andet aftales mellem parterne.

§13.4 Beholdere

Det påhviler borgeren og grundejeren at benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til genanvendeligt affald.

Der anvendes både rumopdelte beholdere og enkeltrumsbeholdere. Borgeren må ikke fjerne eller flytte skillevæggen i de rumopdelte beholdere.

Beholdere leveres af og tilhører Vejle Kommune.

Beholdere, der bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgeren eller grundejeren.

Affaldsbeholderen må kun anvendes til genanvendeligt affald og skal benyttes efter AffaldGenbrugs anvisninger bl.a. i forhold til affaldssortering i rumopdelte beholdere.

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andet opsamlingsmateriel som f.eks. nedgravede affaldscontainere kan benyttes.

Vilkårene for benyttelse af nedgravede affaldscontainere er nærmere reguleret i § 24.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor lokale forhold nødvendiggør dette, stille yderligere krav til beholdere. Dette kan bl.a. omfatte krav til placering af beholdere, således at der ved særlig vanskeligt tilgængelige ejendomme kan stilles krav om fælles opsamling på en plads, som er tilgængelig for renovationsbilerne.

§13.5 Kapacitet for beholdere

Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er overfyldt.

Den nødvendige beholderkapacitet på en ejendom fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan kommunalbestyrelsen – efter forudgående skriftlig advarsel - tilmelde yderligere beholder, ændre beholderstørrelse eller ændre tømningsfrekvens, således at overfyldning undgås. Beslutningen vil bero på, hvilken løsning, der indebærer det lavest mulige gebyr.

Ved periodevis forekommende ekstra affald kan borgeren og grundejeren bestille ekstra tømning af de opstillede beholdere mod ekstra betaling.

Til periodevis forekommende ekstra affald kan borgeren og grundejeren købe sækkemærker til at sætte på klare sække. Sækkene skal lukkes forsvarligt og placeres ved siden af beholderen på tømningsdagen.

§13.6 Anbringelse af beholdere

 På tømningsdagen skal beholderen til genanvendeligt affald være placeret i skel, tættest mulig på udgangen fra grunden (skel) umiddelbart inden for hegn, port, dør, låge eller lignende.

Beholderen skal i videst mulig omfang være synlig og let tilgængelig for renovatøren.

Ved koteletgrunde skal beholderen stilles helt frem til fællesvej. Ved samlede bebyggelser anvises placering for tømning af beholdere af kommunalbestyrelsen. Der kan i den forbindelse anvises fælles opsamling.

Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er placeret korrekt.

Borgeren og grundejeren kan mod betaling få tømt beholderen fra standplads inde på grunden. Ved tvivl om placering af beholderen ved standpladsafhentning, anvises placeringen af kommunalbestyrelsen.

Borgeren og grundejeren skal sikre, at der er fri adgang til beholderen på tømningstidspunktet. Det skal i den forbindelse bl.a. sikres, at der ikke er løsgående hunde, henstillede cykler, barnevogne eller lign. på adgangsvejen.

Borgeren og grundejeren skal sikre, at adgangsvejen er tilstrækkelig belyst og holdes i god stand, herunder at der ryddes for sne samt gruses i glat føre.

Adgangsvej og standplads skal være indrettet på en sådan måde, at afhentningen af dagrenovation kan foregå forsvarligt og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker for renovationsarbejderne. Hvis adgangsvej og standplads ikke er i den indretning og stand, som kræves i henhold til denne bestemmelse, vil affaldet ikke blive hentet ved den ordinære tømning.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, foranledige at beholderen mod ekstra betaling afhentes inde på grunden.

§13.7 Anvendelse og fyldning af beholdere

Sorteret, genanvendeligt metalemballageaffald, som fyldes i beholderen, skal være tømt og lægges løst i beholderen.

Beholderen må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt, og således at affaldet ikke klemmes fast i beholderen.

Fyldning af beholderen skal ske, så afhentningen af dagrenovation kan ske forsvarligt, uden spild, og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker.

§13.8 Renholdelse af beholdere

Det påhviler grundejeren at holde beholderen ren. Kommunalbestyrelsen afgør, om beholderen er tilstrækkelig rengjort.

Med mangelfuld renholdelse (og efter forudgående skriftlig advarsel) kan kommunalbestyrelsen foranstalte rengøring af beholderen for grundejerens regning.

§13.9 Afhentning af genanvendeligt metalemballageaffald

For husstande, som er tilmeldt helårsrenovation, afhentes papiraffald som udgangspunkt 13 gange årligt (hver 4. uge) i fast ruteindsamling. Andre tømningsfrekvenser kan fastsættes af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering.

For sommerhuse tilmeldt sommerhusrenovation samt kolonihaver afhentes metalemballageaffald i perioden 1. april til 30. september i forbindelse med den ordinære indsamling af papiraffald for husstande med helårsrenovation. I perioden fra 1. oktober til 31. marts indsamles der hver 8. uge ved sommerhuse med sommerhusrenovation.

Metalemballageaffaldet skal være stillet frem for tømning senest kl. 6 på tømningsdagen. Renovatøren kan uden varsel undlade at medtage affald omfattet af ordningen, hvis dette ikke er sorteret i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger.

Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen for samlede bebyggelser som f.eks. boligforeninger eller klyngehuse efter en konkret vurdering bestemme, at beholdere til genbrugsmaterialer tømmes hver 14. dag eller efter behov.

Hvis der forekommer perioder, hvor der ikke sker afhentning af metalemballageaffald, f.eks. som følge af strejke eller vejrlig, kan der ske forskydning af afhentningsdagen, ligesom kommunalbestyrelsen kan anvise affaldet til aflevering på genbrugspladserne i kommunen, uden at dette medfører reduktion i affaldsgebyret.

§13.10 Øvrige ordninger

Hvis metalemballageaffald ikke håndteres ved brug af denne ordning, skal genbrugspladsen benyttes. Genbrugspladsens anvisninger om sortering skal til enhver tid følges.

§14. Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald

§14.1 Hvad er genanvendeligt plastemballageaffald

Plastemballageaffald er emballageaffald af plast, der er omfattet af definitionen på emballage i emballagebekendtgørelsen.

Ved genanvendeligt plastemballageaffald forstås f.eks. plastposer, bobleplast, plastflasker og dunke fra f.eks. saftevand, rengøringsmidler og shampoo.

Det er kun rent og tørt plastemballage, der indsamles i ordningen for plastemballageaffald. Plastdunke skal være tomme. Tom medicinemballage er ikke omfattet af ordningen.

§14.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder desuden for kommunale institutioner.

Virksomheder i Vejle Kommune, som er beliggende i ejendomme med blandet bolig og erhverv kan omfattes af de kommunale henteordninger for kildesorteret, genanvendeligt affald fra husholdninger, jf. §20 i Vejle Kommunes regulativ for erhvervsaffald.

§14.3 Beskrivelse af ordningen

Ordningen for genanvendeligt plastemballageaffald er en indsamlingsordning etableret som henholdsvis en bringe- og en henteordning.

Genanvendeligt plastemballageaffald skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald, men må dog (som nærmere beskrevet ovenfor) blandes med metalemballage i det dertil indrettede rum i beholderen.

Ved aflevering på genbrugspladsen skal plastemballageaffald udsorteres i overensstemmelse med genbrugspladsens anvisninger.

Genanvendeligt plastemballageaffald indsamles blandet med metalemballageaffald hver 4. uge i fast rute. Andre tømningsfrekvenser kan fastsættes af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering.

Alle husholdninger, der er tilsluttet ordningen for dagrenovation, er samtidig omfattet of den kommunale indsamlingsordning for genanvendeligt affald.

Sommerhuse skal som minimum være tilsluttet sommerhusrenovation. Helårsbeboede sommerhuse tilsluttes ordningen for afhentning hele året.

Kolonihaver skal være omfattet af den kommunale indsamlingsordning i perioden 1. april til 30. september.

Ubebyggede grunde, hvor der ikke produceres affald, er undtaget benyttelsespligten.

For ubeboede ejendomme afgør kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering samt i henhold til Vejle Kommunes retningslinjer for fritagelse for benyttelsespligten, om der kan meddeles fritagelse fra benyttelse af en eller flere kommunale indsamlingsordninger.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der etableres forsøgsordninger for udvalgte affaldstyper. Forsøgsordninger kan etableres i hele kommunen eller i udvalgte områder. Såfremt kommunalbestyrelsen fastsætter en forsøgsordning, har husholdninger, som er omfattet af ordningen, pligt til at benytte denne. Der opkræves gebyr for forsøgsordninger svarende til de gebyrer, som husholdningen ellers skulle betale for anvendelse af de ordinære ordninger, med mindre andet aftales mellem parterne.

§14.4 Beholdere

Det påhviler borgeren og grundejeren at benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til genanvendeligt affald.

Beholdere leveres af og tilhører Vejle Kommune.

Beholdere, der bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgeren eller grundejeren.

Affaldsbeholderen må kun anvendes til genanvendeligt affald og skal benyttes efter AffaldGenbrugs anvisninger bl.a. i forhold til affaldssortering i rumopdelte beholdere. Det er ikke tilladt at ændre rumdelingen i beholderen.

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andet opsamlingsmateriel som f.eks. nedgravede affaldscontainere kan benyttes.

Vilkårene for benyttelse af nedgravede affaldscontainere er nærmere reguleret i § 24.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor lokale forhold nødvendiggør dette, stille yderligere krav til beholdere. Dette kan bl.a. omfatte krav til placering af beholdere, således at der ved særlig vanskeligt tilgængelige ejendomme kan stilles krav om fælles opsamling på en plads, som er tilgængelig for renovationsbilerne.

§14.5 Kapacitet for beholdere

Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er overfyldt.

Den nødvendige beholderkapacitet på en ejendom fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning eller fejlsortering på grund af manglende beholderkapacitet, kan kommunalbestyrelsen – efter forudgående skriftlig advarsel - tilmelde yderligere beholder, ændre beholderstørrelse eller ændre tømningsfrekvens, således at overfyldning/fejlsortering undgås. Beslutningen vil bero på, hvilken løsning, der indebærer det lavest mulige gebyr.

Ved periodevis forekommende ekstra affald kan borgeren og grundejeren bestille ekstra tømning af de opstillede beholdere mod ekstra betaling.

Til periodevis forekommende ekstra affald kan borgeren og grundejeren købe sækkemærker til at sætte på klare sække. Sækkene skal lukkes forsvarligt og placeres ved siden af beholderen på tømningsdagen.

§14.6 Anbringelse af beholdere

På tømningsdagen skal beholderen til genanvendeligt affald være placeret i skel, tættest mulig på udgangen fra grunden (skel) umiddelbart inden for hegn, port, dør, låge eller lignende.

Beholderen skal i videst mulig omfang være synlig og let tilgængelig for renovatøren.

Ved koteletgrunde skal beholderen stilles helt frem til fællesvej. Ved samlede bebyggelser anvises placering for tømning af beholdere af kommunalbestyrelsen. Der kan i den forbindelse anvises fælles opsamling.

Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er placeret korrekt.

Borgeren og grundejeren kan mod betaling få tømt beholderen fra standplads inde på grunden. Ved tvivl om placering af beholderen ved standpladsafhentning, anvises placeringen af kommunalbestyrelsen.

Borgeren og grundejeren skal sikre, at der er fri adgang til beholderen på tømningstidspunktet. Det skal i den forbindelse bl.a. sikres, at der ikke er løsgående hunde, henstillede cykler, barnevogne eller lign. på adgangsvejen.

Borgeren og grundejeren skal sikre, at adgangsvejen er tilstrækkelig belyst og holdes i god stand, herunder at der ryddes for sne samt gruses i glat føre.

Adgangsvej og standplads skal være indrettet på en sådan måde, at afhentningen af dagrenovation kan foregå forsvarligt og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker for renovationsarbejderne. Hvis adgangsvej og standplads ikke er i den indretning og stand, som kræves i henhold til denne bestemmelse, vil affaldet ikke blive hentet ved den ordinære tømning.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, foranledige at beholderen mod ekstra betaling afhentes inde på grunden.

§14.7 Anvendelse og fyldning af beholdere

Sorteret, genanvendeligt plastemballageaffald, som fyldes i beholderen, skal være tømt og lægges løst i beholderen.

Beholderen må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt, og således at affaldet ikke klemmes fast i beholderen.

Fyldning af beholderen skal ske, så afhentningen af dagrenovation kan ske forsvarligt, uden spild, og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker.

§14.8 Renholdelse af beholdere

Det påhviler grundejeren at holde beholderen ren. Kommunalbestyrelsen afgør, om beholderen er tilstrækkelig rengjort.

Med mangelfuld renholdelse (og efter forudgående skriftlig advarsel) kan kommunalbestyrelsen foranstalte rengøring af beholderen for grundejerens regning.

§14.9 Afhentning af genanvendeligt plastemballageaffald

For husstande, som er tilmeldt helårsrenovation, afhentes plastemballageaffald som udgangspunkt 13 gange årligt (hver 4. uge) i fast ruteindsamling. Andre tømningsfrekvenser kan fastsættes af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering.

For sommerhuse tilmeldt sommerhusrenovation samt kolonihaver afhentes plastemballageaffald i perioden 1. april til 30. september i forbindelse med den ordinære indsamling af papiraffald for husstande med helårsrenovation. I perioden fra 1. oktober til 31. marts indsamles der hver 8. uge ved sommerhuse med sommerhusrenovation.

Plastemballageaffaldet skal være stillet frem for tømning/afhentning senest kl. 6 på tømningsdagen. Renovatøren kan uden varsel undlade at medtage affald omfattet af ordningen, hvis dette ikke er sorteret i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger.

Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen for samlede bebyggelser som f.eks. boligforeninger eller klyngehuse efter en konkret vurdering bestemme, at beholdere til genbrugsmaterialer tømmes hver 14. dag eller efter behov.

Hvis der forekommer perioder, hvor der ikke sker afhentning af plastemballageaffald, f.eks. som følge af strejke eller vejrlig, kan der ske forskydning af afhentningsdagen, ligesom kommunalbestyrelsen kan anvise affaldet til aflevering på genbrugspladserne i kommunen, uden at dette medfører reduktion i affaldsgebyret.

§14.10 Øvrige ordninger

Hvis plastemballageaffald ikke håndteres ved brug af denne ordning, skal genbrugspladsen benyttes. Genbrugspladsens anvisninger om sortering skal til enhver tid følges.

§15. Ordning for genbrugspladserne

Kommunalbestyrelsen har etableret adgang til genbrugspladser til modtagelse af affald.

§15.1 Hvem gælder ordningen for

Genbrugspladserne er forbeholdt borgere, grundejere og virksomheder i Vejle Kommune.

§15.2 Adgang til genbrugspladserne

Forud for benyttelse af genbrugspladserne skal borgeren eller grundejeren, hvis kommunalbestyrelsen anmoder om det, dokumentere, at denne er bosiddende i Vejle Kommune, hvilket eksempelvis kan ske ved forevisning af sygesikringsbevis el.lign.

§15.3 Sortering på genbrugspladserne

Borgeren og grundejeren kan på genbrugspladsen aflevere sit eget sorterede affald. Der kan afleveres de affaldstyper, som på det givne tidspunkt modtages på genbrugspladsen.

Der kan ikke afleveres dagrenovation på genbrugspladserne med undtagelse af de særlige tilfælde, hvor dette konkret er anvist af kommunalbestyrelsen, jf. §9.9 i dette regulativ.

Affald, der ikke modtages på Vejle Kommunes genbrugspladser, anvises til konkret behandling af kommunalbestyrelsen.

Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere/båse på genbrugspladserne. Anvisninger fra pladspersonalet skal følges.

Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugspladserne, skal der efter affaldsbekendtgørelsen anvendes klare plastsække. Dette for at indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugspladserne.

Ordensreglementet for genbrugspladserne skal følges.

Klunsning og anden fjernelse af affald fra genbrugspladserne er ikke tilladt. Ethvert forsøg på fjernelse af affald fra genbrugspladserne kan medføre politianmeldelse.

Der kan gælde særlige regler og begrænsninger for modtagelse af bestemte affaldsfraktioner, hvor anden lovgivning eller arbejdsmiljøregler begrunder det. Dette kan f.eks. gælde for asbestaffald, PCB-holdigt affald, bildele, olietanke samt elektronikaffald.

Ren jord op til 1 m3 kan afleveres på kommunens genbrugspladser. Ved større mængder ren jord eller ved forurenet jord henvises til Vejle Kommunes regulativ for jord. Regulativet for jord findes på kommunens hjemmeside.

Hvis der forekommer perioder, hvor genbrugspladsen er lukket f.eks. som følge af strejke, vejrlig eller andre årsager, medfører dette ikke reduktion i affaldsgebyret.

Vejle Kommune kan opkræve særgebyrer for dokumenterede ekstraomkostninger i forbindelse med håndtering af affald, der ikke af borgeren er behandlet i overensstemmelse med retningslinjerne (ordensreglementet for genbrugspladserne samt genbrugspladspersonalets anvisning). Dette kan f.eks. være udgifter til oprydning eller merudgifter ved håndtering af fejlsorteret affald.

§16. Ordning for PVC-affald

§16.1 Hvad er PVC-affald

PVC, som er en forkortelse af polyvinylchlorid, er et plastprodukt.

PVC-affald skal sorteres i genanvendeligt PVC og ikke-genavendeligt PVC.

Ved genanvendeligt PVC forstås f.eks. kloakrør, drænrør, tagrender, døre, vinduer og trapezplader.

Ved ikke-genanvendeligt PVC forstår f.eks. gulv- og vægbeklædning, paneler, vinylfodlister, ventillations-, vand- og luftslanger, regntøj, gummistøvler, vinylkufferter, badebassiner, bolde og presenninger.

§16.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Henteordningen gælder dog ikke for sommerhuse med sommerhusrenovation samt kolonihaver.

§16.3 Beskrivelse af ordningen

 Ordningen for PVC-affald er en indsamlingsordning etableret som henholdsvis en bringe- og en henteordning.

PVC-affald skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald. PVC-affald skal afleveres på en af Vejle Kommunes genbrugspladser.

Sorteret PVC-affald kan, hvis der er tale om indbo, opsamles i en af kommunens storskraldssække eller i en klar sæk af samme kvalitet og størrelse. Affaldet indsamles sammen med storskrald, jf. §23.

Alle husholdninger, der er tilsluttet ordningen for dagrenovation, er samtidig omfattet of den kommunale indsamlingsordning for PVC-affald.

Sommerhuse skal som minimum være tilsluttet sommerhusrenovation. Helårsbeboede sommerhuse tilsluttes ordningen for afhentning hele året.

Ubebyggede grunde, hvor der ikke produceres affald, er undtaget benyttelsespligten.

For ubeboede ejendomme afgør kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering samt i henhold til Vejle Kommunes retningslinjer for fritagelse for benyttelsespligten, om der kan meddeles fritagelse fra benyttelse af en eller flere kommunale indsamlingsordninger.

§17. Ordning for imprægneret træ

§17.1 Hvad er imprægneret træ

Ved imprægneret træ forstås f.eks. træ, der er imprægneret med metalforbindelser som f.eks. arsen, krom eller kobber, samt træ, der er imprægneret med tjærestoffer (f.eks. jernbanesveller).

§17.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen.

§17.3 Beskrivelse af ordningen

 Imprægneret træ skal udsorteres med henblik på behandling.

Ordningen er en indsamlingsordning, der er etableret som en bringeordning. Imprægneret træ skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald.

Alle husholdninger, der er tilsluttet ordningen for dagrenovation, er omfattet af den kommunale indsamlingsordning for imprægneret træ.

Imprægneret træ kan afleveres på Vejle Kommunes genbrugspladser.

§17.4 Øvrige ordninger

Imprægneret træ kan desuden afleveres til et registreret modtageanlæg. Afregning sker i så fald direkte mellem affaldsproducenten og transportør/modtageanlæg.

§18. Ordning for farligt affald

§18.1 Hvad er farligt affald

 Farligt affald er affald, som er opført på og markeret som farligt affald i affaldsbekendtgørelsens bilag om listen over affald (EAK-koder), og som udviser egenskaber som angivet i

affaldsbekendtgørelsens bilag om farligt affald. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag om farligt affald.

Ved farligt affald forstås f.eks. kemikalier (syre, terpentin, acetone m.m.), gift, maling, lak, lim, olie, benzin, lysstofrør, lysstofrør, knapcellebatterier, trykflasker, støvende asbest, affald med et PCB-indhold over 50 ppm, affald med et blyindhold over 2.500 ppm.

§18.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder desuden for kommunale institutioner.

§18.3 Beskrivelse af ordningen

Ordningen for farligt affald er en indsamlingsordning etableret som henholdsvis en bringe- og en henteordning.

Farligt affald skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald.

Farligt affald skal håndteres miljømæssigt forsvarligt og må ikke hældes i kloakken.

Farligt affald skal håndteres med omtanke og så vidt muligt afleveres i den originale emballage.

Farligt affald indsamles ved fortovsindsamling eller afleveres på Vejle Kommunes genbrugspladser, jf. §15.

Alle husholdninger, der er tilsluttet ordningen for dagrenovation, er samtidig omfattet of den kommunale indsamlingsordning for farligt affald.

Sommerhuse er omfattet af ordningen i samme periode, som de er tilmeldt dagrenovation. Kolonihaver er alene omfattet af den kommunale bringeordning for farligt affald.

Ubebyggede grunde, hvor der ikke produceres affald, er undtaget benyttelsespligten.

For ubeboede ejendomme afgør kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering samt i henhold til Vejle Kommunes retningslinjer for fritagelse for benyttelsespligten, om der kan meddeles fritagelse fra benyttelse af en eller flere kommunale indsamlingsordninger.

Brugte kanyler og medicinrester skal altid afleveres på apoteket.

§18.4 Beholdere

 Der udleveres en særlig affaldskasse til opsamling af farligt affald. Kassen leveres af og tilhører kommunalbestyrelsen.

Kasser, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slidtage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgeren og grundejeren.

§18.5 Kapacitet for beholdere

Der udleveres en kasse pr. husstand. For samlede bebyggelser udleveres kasser efter behov.

§18.6 Anbringelse af beholdere

På afhentningsdagen skal den udleverede kasse stilles sammen med beholderen til dagrenovation.

Ved koteletgrunde skal kassen stilles helt frem til fællesvej. Ved samlede bebyggelser anvises placering for afhentning af småt, farligt affald af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen afgør om affaldet er placeret korrekt.

Kassen skal være forsvarligt lukket og let tilgængelig for afhentning.

§18.7 Anvendelse og fyldning af beholdere

Inden fyldning skal kassen til farligt affald fores med den ilagte beskyttelsespose. Affaldet skal pakkes så der ikke sker sammenblanding af affaldet.

Farligt affald skal så vidt muligt afleveres i originalemballage. Det skal tydeligt fremgå af emballagen, hvad den indeholder.

Emballager med flydende affald skal være forsvarligt lukkede og placeret oprejst i kassen.

Udtjente bærbare batterier skal emballeres i en gennemsigtig pose inden de placeres i kassen.

Beskyttelsesposen skal ligesom låget på kassen lukkes forsvarligt inden kassen stilles frem for afhentning.

Kassen med indhold må maksimalt veje 4 kg ved tømning.

Fyldning af kassen skal ske, så afhentningen af affaldet kan foretages forsvarligt, uden spild og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker.

§18.8 Afhentning af småt, farligt affald

 For husstande tilmeldt helårsrenovation afhentes farligt affald sammen med dagrenovation. Affaldet skal stilles frem for afhentning senest kl. 6.00 på tømningsdagen.

Transportøren kan uden varsel undlade at medtage affald omfattet af ordningen, hvis affaldet ikke er sorteret efter kommunalbestyrelsens anvisninger.

Hvis der forekommer perioder, hvor der ikke sker afhentning af farligt affald f.eks. som følge af strejke og vejrlig, kan der ske forskydning i afhentningsdagen, ligesom kommunalbestyrelsen kan anvise affaldet til aflevering på genbrugspladserne i kommunen, uden dette medfører reduktion af affaldsgebyret.

§18.9 Øvrige ordninger

 Hvis farligt affald ikke håndteres ved brug af henteordningen, skal genbrugspladsen benyttes. Medicinrester og kanyler skal altid afleveres på apoteket.

§19. Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE)

§19.1 Hvad er WEEE

WEEE er affald af elektrisk og elektronisk udstyr, og er defineret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.

Ved affald af elektrisk og elektronisk udstyr forstås produkter, der for at virke, er afhængige af strøm. Dette kan f.eks. være store husholdningsapparater som vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner og komfurer; tomme kølemøbler som køleskabe og frysere; små husholdningsapparater som mikrobølgeovne, støvsugere, telefoner, mobiltelefoner og elektrisk legetøj; tv-skærme og monitorer; samt lyskilder som lysstofrør og lavenergipærer.

§19.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen.

§19.3 Beskrivelse af ordningen

WEEE skal udsorteres med henblik på genanvendelse og afleveres til den kommunale ordning. WEEE skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald.

WEEE-ordningen er en producentansvarsordning etableret som henholdsvis en bringe- og henteordning.

Store emner af WEEE indsamles efter bestilling ved fortovsindsamling som storskrald, jf. §23. Køleskabe, frysere, frituregryde m.m. skal være tømte inden aflevering.

§19.4 Øvrige ordninger

I det omfang WEEE ikke håndteres ved denne ordning, kan genbrugspladsen benyttes.

Enhver kan aflevere WEEE til forhandlere, der markedsfører sådant udstyr, og som tilbyder at modtage affaldet.

§20. Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer

§20.1 Hvad er bærbare batterier og akkumulatorer

Bærbare batterier og akkumulatorer er efter batteribekendtgørelsen defineret som ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt, og ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator.

Ved bærbare batterier og akkumulatorer forstås f.eks. brunstensbatterier, alkaliske batterier, knapcellebatterier, nikkel-cadmium-batterier, litium-ion-batterier samt akkumulatorer fra legetøj, elværktøj m.m.

§20.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen.

§20.3 Beskrivelse af ordningen

Ordningen for udtjente bærbare batterier og akkumulatorer er en producentansvarsordning etableret som henholdsvis en bringe- og henteordning.

Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer skal håndteres miljømæssigt forsvarligt og må ikke lægges i dagrenovationsbeholderen.

Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald.

Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer indsamles ved fortovsindsamling, jf. §18.

Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer kan afleveres på Vejle Kommunes genbrugspladser, jf. §15.

Enhver kan desuden aflevere bærbare batterier og akkumulatorer til forhandlere, der tilbyder at modtage sådant affald.

§21. Ordning for bygge- og anlægsaffald

§21.1 Hvad er bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald er affald beskrevet ved EAK-kode 17 i affaldsbekendtgørelsens bilag om listen over affald (EAK-koder).

Bygge- og anlægsaffald opstår bl.a. i forbindelse med nybyggeri, til- og ombygning, renovering, nedrivning samt anlægsarbejder.

Ved bygge- og anlægsaffald forstås f.eks. natursten, uglasseret tegl (mur- og tagsten), beton, jern/metal, gips, stenuld, jord, asfalt, vinduer, døre, asbestholdigt affald, PCB-holdingt affald, blyholdigt affald.

§21.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen.

§21.3 Beskrivelse af ordningen

Ordningen for bygge- og anlægsaffald er en indsamlingsordning, der er etableret som en bringeordning. Bygge- og anlægsaffald skal afleveres på en af Vejle Kommunes genbrugspladser, jf. §15.

Bygge- og anlægsaffald skal holdes adskilt fra øvrigt husholdningsaffald.

Bygge- og anlægsaffald skal sorteres på stedet, hvor det opstår med henblik på, at mest muligt af affaldet kan genanvendes. Sortering skal foregå, så der ikke sker sammenblanding eller kvalitetsforringelse af affaldet.

Anmeldelse

Ved byggearbejder, der vedrører mere end 10m2 af en bygning eller et anlæg, eller hvor arbejdet medfører mere end 1 ton affald, skal bygherren indgive en skriftlig anmeldelse til Vejle

Kommune senest 2 uger før byggearbejdet påbegyndes. Anmeldelse skal ske digitalt via www.vejle.dk

Screening/kortlægning af PCB-holdigt materiale

Ved følgende byggearbejder skal der inden arbejdet påbegyndes, screenes for PCB-holdigt materiale:

  • renovering eller nedrivning af bygninger og anlæg eller dele heraf, der er opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m2 af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton affald.
  • udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 til 1977.

Der skal udfyldes screeningsskema for PCB. Hvis der ikke kan svares nej til samtlige spørgsmål i screeningsskemaet, skal bygherren foretage en kortlægning af de dele af bygningen eller anlægget, der kan indeholde PCB.

Screeningsskema/kortlægningsresultater indsendes sammen med den skriftlige anmeldelse senest 2 uger inden byggearbejdet påbegyndes.

Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen.

§21.4 Særligt om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald

Ved uforurenet bygge- og anlægsaffald forstås bygge- og anlægsaffald, hvor det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at affaldet ikke indeholder forurenende materialer eller stoffer i et sådant omfang eller af en sådan art og koncentration, at genanvendelsen af affaldet kan have skadelig virkning på miljøet eller menneskers sundhed.

Affaldet må ikke indeholde forurenende stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord og grundvand f.eks. imprægneret træ, PCB-fugemasse, tjære, sod, glaserede klinker/fliser, rester af maling og lak m.v.

1.   Anvendelse som erstatning for primære råstoffer (genbrug til vejfyld)

Sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald som f.eks. natursten, uglaseret tegl , beton og blandinger af materialer af natursten, uglaseret tegl og beton kan efter forarbejdning anvendes som erstatning for primære råstoffer.

Brugeren skal skriftligt anmelde projektet for genbrug som erstatning for primære råstoffer til kommunalbestyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af byggeaffald. Anmeldelse skal ske senest 2 uger før påtænkt brug.

2.   Anvendelse til genbrug til samme eller beslægtede formål

Sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald som f.eks. natursten, uglaseret tegl, beton, blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton, gips og stenuld må uden tilladelse forberedes til genbrug til samme eller beslægtede formål, som materialerne har været brugt til hidtil, herunder genbrug af mursten, tegl eller gipsplader i byggeri.

Uforurenet bygge- og anlægsaffald må uden tilladelse oplagres på nedrivningsstedet i op til et år.

§21.5 Øvrige ordninger

Affaldet kan også afleveres til et registreret modtageanlæg. Afregning sker i så fald direkte mellem affaldsproducenten og transportør/modtageanlæg.

§22. Ordning for haveaffald

§22.1 Hvad er haveaffald

Ved haveaffald forstås f.eks. blade, græs, grene, ukrudt, nedfaldsfrugt, små trærødder samt hækafklip.

Ordningen omfatter ikke jord, sten samt haveaffald i sække.

§22.2 Hvem gælder ordningen for

Bringeordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen.

Henteordningen gælder for alle de grundejere i kommunen, som tilmelder sig ordningen. Ordningen gælder desuden for kommunale institutioner.

Virksomheder i Vejle Kommune, som er beliggende i ejendomme med blandet bolig og erhverv, kan omfattes af de kommunale henteordninger for kildesorteret, genanvendeligt affald fra husholdninger, jf. §20 i Vejle Kommunes regulativ for erhvervsaffald.

§22.3 Beskrivelse af ordningen

Ordningen for haveaffald er en indsamlingsordning etableret som hhv. en bringe- og henteordning.

Sorteret haveaffald skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald. Haveaffald indsamles ved fortovsindsamling.

Haveaffald indsamles løst i de af kommunen anviste affaldsbeholdere.

Der medtages bundter af haveaffald. Bundter skal være forsvarligt bundet og må maksimalt være 1 meter lange. Juletræer op til 2 meter medtages.

Det er desuden tilladt for husholdninger at hjemmekompostere haveaffald på egen grund med henblik på genanvendelse.

Kompostering skal ske på ejendommens grund, således at det ikke giver anledning til gene for naboer.

Alle husholdninger, der er tilsluttet ordningen for dagrenovation, er omfattet af den kommunale indsamlingsordning for haveaffald. Henteordningen forudsætter dog tilmelding og særlig betaling.

Helårsbeboede sommerhuse kan tilsluttes ordningen for afhentning hele året. Ubebyggede grunde, hvor der ikke forekommer affald, er undtaget.

For ubeboede ejendomme afgør kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering og Vejle Kommunes retningslinjer for fritagelse fra benyttelsespligten, om der kan meddeles fritagelse fra benyttelse af en eller flere kommunale indsamlingsordninger.

Afbrænding af haveaffald er ikke tilladt.

Kommunalbestyrelsen tillader dog:

at der, udenfor byzone og sommerhusområder, afbrændes haveaffald i perioden 1. december til 1. marts.

at der afbrændes haveaffald Sankt Hans aften den 23. juni.

at der afbrændes rent, tørt træ på særligt indrettede bålpladser.

Afbrænding af haveaffald skal følge bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v.

§22.4 Beholdere

For deltagelse i den kommunale henteordning skal borgeren benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere.

Beholdere, der tidligere har været tilknyttet ordningen for haveaffald, kan fortsat benyttes til haveaffald, hvis beholderen er brugbar og i god stand. Disse beholdere anses som grundejerens ejendom.

Beholdere købes hos og leveres af kommunalbestyrelsen og tilhører herefter borgeren og grundejeren.

§22.5 Kapacitet for beholdere

Beholdere købes efter borgerens og grundejerens behov.

§22.6 Anbringelse af beholdere

På tømningsdagen skal beholdere og bundter med være placeret i skel, tættest mulig på udgangen fra grunden (skel) umiddelbart inden for hegn, port, dør, låge eller lignende.

Ved koteletgrunde skal beholderen og bundter stilles helt frem til fællesvej. Ved samlede bebyggelser anvises placering for afhentning af haveaffald af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen afgør om affaldet er placeret korrekt.

Affaldet skal være tydeligt, let tilgængeligt og klart afgrænset fra andre materialer. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, foranledige beholderen afhentet inde på grunden mod ekstra betaling.

Borgeren og grundejeren kan mod betaling få tømt beholderen fra standplads inde på grunden.

Opstår der tvivl om placering af beholderen for standpladsafhentning anvises beholderplaceringen af kommunalbestyrelsen.

§22.7 Anvendelse og fyldning af beholdere

Beholderen må kun anvendes til haveaffald.

Der må ikke lægges jord og sten i beholderen.

Beholderen må ikke fyldes mere, end låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast.

Fyldning af beholdere skal ske, så afhentningen af affaldet kan foretages forsvarligt, uden spild og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker.

§22.8 Renholdelse af beholdere

Ejeren af beholderen er ansvarlig for den løbende renholdelse af beholderen. Kommunalbestyrelsen afgør, om beholdere er tilstrækkeligt rengjorte.

Ved mangelfuld renholdelse (og efter forudgående skriftligt varsel) kan afhentning af haveaffald undlades, uden at dette indebærer en reduktion i gebyret.

§22.9 Afhentning af haveaffald

For husstande tilmeldt helårsrenovation afhentes haveaffald 13 gange årligt i fast ruteindsamling.

For sommerhuse tilmeldt sommerhusrenovation indsamles haveaffald 8 gange i perioden fra 1. april til 30. september i forbindelse med den ordinære indsamling af haveaffald fra husstande med helårsrenovation.

Affaldet skal være stillet frem for tømning/afhentning senest kl. 6.00 på tømningsdagen.

Renovatøren kan uden varsel undlade at medtage affald omfattet ordningen, hvis affaldet ikke er sorteret efter kommunalbestyrelsens anvisninger.

Hvor særlige forhold gør sig gældende kan kommunalbestyrelsen for samlede bebyggelser f.eks. boligforeninger, klyngehuse m.m. efter konkret vurdering foranledige haveaffald afhentet hver 14 dag eller efter.

Hvis der forekommer perioder, hvor der ikke sker afhentning af haveaffald f.eks. som følge af strejke og vejrlig, kan der ske forskydning af afhentningsdagen, ligesom kommunalbestyrelsen kan anvise affaldet til aflevering på genbrugspladserne i kommunen, uden at dette medfører reduktion af affaldsgebyret.

§23. Ordning for storskrald

§23.1 Hvad er storskrald

Ved storskrald forstås større kasserede brugsgenstande fra husholdninger, der ikke kan bortskaffes med dagrenovation eller beholderen til genanvendeligt affald, som f.eks.:

  • Møbler, gulvtæpper, madrasser og andet større indbo
  • Cykler, tørrestativer og barnevogne
  • Tøj og sko
  • Småt indbo som f.eks. kasseret legetøj, køkkenudstyr v.
  • Flamingo i klare sække
  • Pap, jf. §

I januar medtages endvidere juletræer.

Henteordningen omfatter ikke dagrenovation, genanvendeligt affald omfattet de ovennævnte henteordninger for genanvendeligt affald, usorteret affald, nagelfast inventar f.eks. sanitet, køkken- og garderobeskabe, vinduer og døre samt reservedele fra køretøjer og byggeaffald. Dette affald skal bringes til en af Vejle Kommunes genbrugspladser.

§23.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder desuden for kommunale institutioner.

Virksomheder i Vejle Kommune, som er beliggende i ejendomme med både husholdninger og virksomheder, kan omfattes af de kommunale henteordninger for kildesorteret, genanvendeligt affald fra husholdninger, jf. Vejle Kommunes regulativ for erhvervsaffald §20.

Ordningen gælder ikke for sommerhuse med sommerhusrenovation samt kolonihaver.

§23.3 Beskrivelse af ordningen

Ordningen for storskrald er en indsamlingsordning etableret som hhv. en bringe- og henteordning.

Sorteret storskrald skal holdes adskilt fra det øvrige husholdningsaffald. Storskrald indsamles efter bestilling. Borgeren og grundejeren skal ved bestilling oplyse, hvad der skal afhentes.

Alle husholdninger, der er tilsluttet ordningen for dagrenovation, er omfattet af den kommunale indsamlingsordning for storskrald.

Helårsbeboede sommerhuse kan tilsluttes ordningen for afhentning hele året.

Sommerhuse, som er tilsluttet sommerhustømning, samt kolonihaver er ikke omfattet af ordningen.

Ubebyggede grunde, hvor der ikke forekommer affald, er undtaget.

For ubeboede ejendomme afgør kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering og Vejle Kommunes retningslinjer for fritagelse fra benyttelsespligten, om der kan meddeles fritagelse fra benyttelse af en eller flere kommunale indsamlingsordninger.

§23.4 Opsamlingsmateriel

Mindre effekter af storskrald skal være sorteret i hver sin klare sæk. Det sorterede affald skal opsamles i kommunens storskraldssække eller klare sække af samme kvalitet og størrelse.

Ved fællesbebyggelser kan anvendelsen af andet opsamlingsmateriel tillades af kommunalbestyrelsen.

Sorteringen af storskrald skal følge Vejle Kommunes gældende anvisning for sortering af storskrald.

Klare sække skal være lukkede/bundne, når de stilles frem for afhentning.

Fyldning af sække skal ske, så afhentningen af affaldet kan foretages forsvarligt, uden spild og uden risiko for arbejdsskader og -ulykker.

§23.5 Anbringelse af storskrald

På tømningsdagen skal løst storskrald og klare sække stilles frem ved ejendommens skel eller fortov for afhentning.

Ved koteletgrunde skal sorteret storskrald stilles helt frem til fællesvej. Ved samlede bebyggelser anvises placering for afhentning af sorteret storskrald af kommunalbestyrelsen.

Møbler, gulvtæpper, cykler, tv og andet større indbo stilles frit ved skel. Kommunalbestyrelsen afgør om affaldet er placeret korrekt.

Affaldet skal være tydeligt, let tilgængeligt og klart afgrænset fra andre materialer.

§23.6 Anvendelse og fyldning af beholdere

Klare sække med storskrald skal være forsvarligt lukkede ved afhentning.

§23.7 Afhentning af storskrald

For husstande tilmeldt helårsrenovation afhentes storskrald efter bestilling.

Affaldet skal være stillet frem for afhentning senest kl. 6.00 på tømningsdagen. Transportøren kan uden varsel undlade at medtage affald omfattet af ordningen, hvis affaldet ikke er sorteret efter kommunalbestyrelsens anvisninger.

Hvis der forekommer perioder, hvor der ikke sker afhentning af storskrald f.eks. som følge af strejke eller vejrlig, kan der ske forskydning af afhentningsdagen, ligesom kommunalbestyrelsen kan anvise affaldet til aflevering på genbrugspladserne i kommunen, uden der sker fradrag i affaldsgebyret.

§23.8 Øvrige ordninger

Hvis storskrald ikke håndteres ved brug af denne ordning, skal genbrugspladsen benyttes.

§24. Nedgravede affaldscontainere

Vejle Kommune har etableret en tømmeordning for nedgravede affaldscontainere. I Vejle Kommune har boligselskaber og ejerforeninger (benævnes herefter ”ejer”) mulighed for at etablere nedgravede affaldsløsninger.

§24.1 Anmeldelse

Etablering af nedgravede affaldscontainere skal anmeldes til AffaldGenbrug, Vejle Kommune. Anmeldelsen skal ske elektronisk på et anmeldelsesskema, som findes på Vejle Kommunes hjemmeside.

Såfremt ejer ikke inden 4 uger fra anmeldelsestidspunkt har fået meddelelse fra AffaldGenbrug om, at der ikke kan tilbydes tømning af den anmeldte løsning, kan etableringen påbegyndes. AffaldGenbrug kan efter en konkret vurdering gøre etableringen af nedgravede affaldscontainere betinget af overholdelse af særlige vilkår.

§24.2 Generelle krav til nedgravede affaldscontainere

De nedgravede affaldscontainere skal placeres ved vej med ingen eller kun let trafik. Indkastene skal holdes rene og hygiejniske af hensyn til brugerne.

Tømningsbilens støtteben skal kunne slås ud til fast/bæredygtigt underlag. Kørearealer skal kunne tåle tung trafik og være mindst 3,5 m brede.

§24.3 Placering af nedgravede affaldscontainere

I forbindelse med placeringen skal det sikres, at beholderen skal kunne løftes op. Mindsteafstanden til nærmeste parkerede biler, bygninger, støttemure, lygtepæle og lignende skal være 1 meter eller større.

Det skal sikres, at tømningen af beholderen ikke forhindres af parkerede køretøjer.

Beholderne må ikke placeres ved en del af vej, hvor der er standsningsforbud, herunder især standsningsforbuddet 10 meter til vejkryds.

Der skal være fri passage på mindst 0,6 m omkring det enkelte indkast (af hensyn til chaufføren på tømningsbilen) ved tømning.

Beholdere skal placeres så tømningsbilen kan standse parallelt med beholderne og løfte over bilens side (der kan ikke tømmes over bagenden af bilen).

Afstanden fra beholderens løftekrog til vejkant/sted hvor lastbil kan holde, må som udgangspunkt maksimalt være 4 m.

Beholderen skal placeres, så der er en frihøjde på mindst 10 meter i hele det område, som tømningsbilen benytter til løft og tømning af beholderen.

Der skal være god oversigt, og det skal være muligt for renovatøren at opsætte evt. nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at kunne foretage en sikker tømning.

§24.4 Opsamlingsmateriel

De valgte nedgravede beholdere skal kunne tømmes med 1- eller 3-krogs kransystem. Ejer er selv ansvarlig for at gøre sig bekendt med, hvilke beholdere der kan tømmes af Vejle Kommunes renovatør. I den vejledning, som findes på Vejle Kommunes hjemmeside, findes nærmere anvisninger samt eksempler på beholdere, som er anvendelige i Vejle Kommunes tømningsordning.

Beholderne skal være CE-mærkede.

Beholdersættet skal dimensioneres, så det tømningsfrekvensen er mindst 1 uger og højst 4 uger for restaffald og organisk affald, samt mindst 4 uger og højst 8 uger for de øvrige affaldsfraktioner. Hvis der etableres nedgravet beholder til opsamling af glasemballageaffald, vil der dog efter en konkret vurdering blive fastsat en særlig tømmefrekvens for denne fraktion.

§24.5 Tømmefrekvens

Den nedgravede affaldsløsning skal etableres med tilstrækkelig volumen til at opnå en passende tømmefrekvens. Beholderen skal være dimensioneret til, at der i perioder er ekstra affald.

Ejer skal træffe aftale med AffaldGenbrug om faste tømmefrekvenser for hver affaldsfraktion. For restaffald og organisk affald kan tømmefrekvensen være ugetømning eller tømning hver 2., 3. eller 4. uge. For papir samt plast/metal er tømmefrekvensen hver 4. eller 8. uge. For nedgravede beholdere til glasemballageaffald aftales tømmefrekvensen efter en konkret vurdering.

Hvis der skal foretages tømninger derudover i forbindelse med spidsbelastningsperioder som f.eks. jul og påske, er der tale om ekstra tømninger.

§24.6 Sortering i nedgravede affaldscontainere

 Beholderne skal indrettes, så affaldet kan sorteres i de fraktioner, der er omfattet af Vejle Kommunes regulativ for husholdningsaffald.

Alle indkast mærkes, så det tydeligt fremgår, hvilken type affald (fraktion) der skal i det enkelte indkast. Mærkningen skal ske i overensstemmelse med anvisningerne i den vejledning, som findes på Vejle Kommunes hjemmeside.

§24.7 Øvrige krav

Der skal kunne foretages tømning uden at chaufføren først skal fjerne affald og hensatte ting omkring indkastet.

I vinterperioden skal området omkring beholderne ryddes for sne og is, så færdsel er mulig og sikker for chaufføren på tømmebilen.

Området ved indkastene skal være belyst i mørke perioder af hensyn til brugerne og chaufføren på tømningsbilen.

Væske i bunden af yderbeholderen skal fjernes af ejer snarest muligt efter det konstateres. Fjernelsen sker for ejers regning. Ejer er ansvarlig for, at fjernelsen sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

§24.8 Farligt affald

Ejere, som etablerer nedgravede affaldscontainere, skal træffe aftale med AffaldGenbrug, Vejle Kommune om håndtering af de røde bokse til farligt affald og storskrald.

Aftalerne skal være indgået senest 14 dage før ibrugtagning af den nedgravede løsning.

Batterier må opsamles i indkastet til en nedgravet affaldscontainer, hvis dette er forsynet med et særligt batteriindkast.

§24.9 Dispensation

Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering dispensere fra ovenstående krav.

Information til kommuner om kontaktperson: Navn: Yvonne Merethe Thagaard Andersen E-mail: yvman@vejle.dk

Tlf. nr.: 76 81 28 47

Sidst opdateret: 17. juli 2019