Farligt­ affald

Kassen til farligt affald er rød. Farligt affald er ting fra vores hverdag, som kan skade miljøet eller os selv, hvis det ender som almindeligt affald.

Du skal lægge følgende i den røde kasse:

  • Batterier
  • Blæk- og printerpatroner
  • Cykellygter
  • El-tandbørster
  • Energisparepærer
  • Gift til skadedyr
  • Høretelefoner
  • Kemikalier
  • Klude med olie og kemikalier
  • Ledninger
  • Legetøj med "indbyggede" batterier (hvor batteriet ikke umiddelbart kan pilles ud)
  • Makeup
  • Mobiltelefoner
  • Neglelak
  • Opladere
  • Plantegift
  • Små elektronikting 
  • Termometre
  • Ure

Sådan pakker du den røde kasse:

  • Brug den klare pose til at 'fore' kassen med, ved at trække den ud over kassens sider.
  • Skru låget på diverse beholdere, og stil dem oprejst, så indholdet ikke flyder ud.
  • Læg batterier og elpærer i hver sin klare pose.
  • Når kassen er fuld, sætter du den ud sammen med din beholder til dagrenovation - så bliver den ombyttet. Du skal kun sætte kassen ud, når den skal tømmes. Ellers tager skraldemanden tomme kasser med - han må nemlig ikke kigge i kassen.
  • Du må maks. lægge 4 kg. i kassen.

Du kan også få den klare pose ombyttet på genbrugspladsen.

De røde kasser bliver håndsorteret hos AffaldGenbrug, så tænk over hvordan du pakker den.

Bliver din røde kasse ikke ombyttet, kan du give os besked via AffaldOnline. 

  • Skraldebilen tømte min skraldespand, men lod min røde kasse stå.

    Skraldebilen kan kun have et bestemt antal kasser med. Hvis den ikke har plads til din, kommer der en bil senere samme dag, som ombytter din kasse.

  • Hvad skal jeg gøre med emner, der er for store til at være i kassen?

    Hvis dit farlige affald er for stort til at være i den røde kasse, kan du aflevere det i kemihuset på en af genbrugspladserne.

  • Skal tomme dunke med faresymboler i den røde kasse?

    Nej, hvis plastemballagen er helt tom, må den gerne komme i beholderen til genanvendeligt affald.

Kontakt AffaldGenbrug

Vestre Engvej 70, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 28 00
  • Telefontid
  • Mandag-torsdag 8-15.00
  • Fredag 8-14

E-mail: affaldgenbrug@vejle.dk

  • Fremmøde
  • Mandag-torsdag 8-15.30
  • Fredag 8-15

Sidst opdateret: 31. marts 2017