Afbrænding

Afbrænding af affald er som udgangspunkt forbudt. Man må dog gerne lave små bål i sin have.

Affald er en ressource, der af miljømæssige hensyn bør genbruges, hvis det kan
lade sig gøre. Derfor er det forbudt at brænde alle former for affald på steder, som
ikke er godkendte til formålet.

Afbrænding i byzone

I byen (byzone) og i sommerhusområder er afbrænding af haveaffald forbudt hele
året. Du må dog gerne brænde små bål på særligt indrettede bålpladser eller i
bålfade. På dit havebål må du kun brænde rent træ, dvs. kløvede brændestykker.
Du må ikke brænde affald, haveaffald eller behandlet træ som f.eks. træ fra paller,
emballage, trækasser og brædder.

Afbrænding i landzone

Bor du i landzonen, må du brænde haveaffald af, men kun i perioden 1. december
til 1. marts. 

Haveaffald

Haveaffald er organisk materiale som f.eks. grene, visne blade, græs, blomster og
kvas.

Sikker afstand

Husk altid at holde sikker afstand til bygninger og bevoksninger som buske, krat
og træer, når du tænder bål.

Indret din bålplads

Bål i private haver

Et bål i din egen private have bør højst have en diameter på ca. 80 cm.

Bål i foreninger og institutioner

Spejdere, børnehaver og andre foreninger og institutioner kan lave bål med en diameter
på op til ca. 120 cm på anlagte bålpladser ved offentlige anlæg og naturarealer.

Sankt Hans bål

I vejle Kommune må du gerne brænde haveaffald af om aftenen 23. juni, når du fejrer Sankt Hans.

Gode råd når du laver bål

Sådan laver du en sikker bålplads, der sikrer, at ilden ikke spreder sig:

  • Grav en fordybning i jorden til bålet på ca. 15 cm
  • Lav en høj kant af sten eller andet ikke brandbart materiele rundt om
    bålet
  • Omkrans eventuelt bålet med fliser eller anden ikke brandbar belægning
    i en radius ca. 60 cm (100 cm hvis det er et foreningsbål
  • Afbrændingen skal være kontrolleret og under opsyn af en voksen.

Vær beredt

Du skal sørge for, at du både har en telefon og slukningsredskaber som
f.eks. haveslange, skovle, handsker m.v. klar, inden du tænder dit bål

Hold afstand

Tænd ikke dit bål i nærheden af letantændelige omgivelser som f.eks. tørt
græs og plankeværk. Hold afstand, så luftledninger og ledningsmaster ikke
påvirkes af varmen fra dit bål.

Vis hensyn

Når du brænder af, må røgen fra dit bål ikke genere dine omgivelser - heller
ikke vej- og lufttrafikken.

Tjek vejrudsigten

Du må ikke brænde af, når vindstyrken er frisk vind eller derover. Sluk bålet,
hvis vejret skifter, og hvis der opstår brandfare.

Sluk bålet

Når du går fra bålet, skal ild og gløder være slukket, så der ikke senere kan
opstå brand. Du skal fjerne evt. uafbrændt materiale og aske på en miljømæssig
forsvarlig måde.

Bål med brænde
Sidst opdateret: 18. juli 2019