Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om nye restriktioner til og med 2. januar. Testcenter åbnet i Vejle


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Teamet bag byggeriet

Se hele teamet bag byggeriet, og læs hvad de har at sige om projektet.

HM Entreprenør A/S, Totalentreprenør

I dag er en stor dag i HM.  Vi har underskrevet den hidtil største entreprise i virksomhedens historie. Med vores fælles filosofi og vision om at passe på de ressourcer vi har, er vi utrolig stolte af at have vundet dette store ambitiøse projekt, hvor Vejle Kommune med RessourceCenter Vejle løfter genanvendelse og genbrug til et nyt niveau som et moderne oplevelsescenter. Vi ønsker Vejle kommune tillykke med det flotte projekt og ser med glæde frem til projektet. 
    - Michael Mortensen, Indehaver HM Entreprenør A/S

Raunstrup Byggeri

Raunstrup er glade for at kunne være med til et projekt, der kun kan betegnes som et fyrtårn, for det offentliges håndtering af både affald og ressourcer. Vi glæder os til at forestå ledelsen af et innovativt projekt i den størrelse, og ser frem til at bidrage i et projekt, hvor både DGBN-certificering, cirkulær økonomi og formidling er centrale elementer.
    - Carsten Mikkelsen, Direktør Raunstrup Byggeri

Ekolab, Bæredygtighedsledelse

Et stort tillykke til borgerne i Vejle med det ambitiøst planlagte ressourcecenter. Ekolab er som bæredygtighedsspecialister stolte over at være en del af teamet - og vi glæder os til et tæt samarbejde ,med alle parter, om at gå de ekstra meter med bæredygtighed i byggeriet.
    - Jørgen Lange, Ekolab, direktør

Schønherr, Landskab

Vejle får med Ressourcecenteret et fyrtårn der vil markere sig i hele Danmark, men også globalt, og give inspiration til hvordan fremtiden skal bygges ansvarligt og ressourcebevidst. Hos Schønherr glæder vi os til sammen med Vejle kommune at forme et projekt der får betydning for måden vi alle bruger og genbruger ressourcer i dagligdagen.
    - Rasmus Stougaard, Arkitekt, Schønherr

LOOP - Arckitects, Arkitekt

Det er både en ære og meget stor glæde at vi skal være med til at skabe det nye Ressourcecenter i Vejle. Vi glæder os til samarbejdet. I både projekt og proces skal vi fra LOOP’s side sikre at indarbejde løsninger indenfor Cirkulær økonomi-  altså enten genanvendelse af materialer eller - endnu bedre - affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes.
    - Mette Nymann, partner i LOOP Architects

Ravn Arkitektur, Arkitekt

Hos RAVN Arkitektur er vi glade og stolte over, at kunne bidrage til Vejles fortsatte positive udvikling indenfor genanvendelse, genbrug og cirkulær økonomi. RessourceCenter Vejle er et flagskib for den bæredygtige udvikling – i Vejle Kommune, såvel som i byggebranchen og internt hos RAVN Arkitektur. Vi ser frem til, sammen med et stærkt hold af rådgivere og specialister, at indgå i et ambitiøst samarbejde med Vejle Kommune de kommende år.
    - Søren Ravn, Indehaver af Ravn Arkitektur  

Hundsbæk & Henriksen, Ingeniør

Vi er særdeles stolte over at være en lokal del af det vindende team til det nye ressourcecenter for borgene i Vejle. Med dette ressourcecenter tænker og handler Vejle kommune langsigtet og miljøbevidst. Vi glæder os til det spændende samarbejde og ønsker Vejle tillykke.
    - Preben Kristensen, Projektleder i Hundsbæk & Henriksen

Sidst opdateret: 19. november 2020