Storskrald

Storskraldsordningen er en bestille-ordning. Det betyder, at du selv kan bestemme, hvornår vi skal komme og hente storskrald hos dig.

Vi henter blandt andet møbler og andet indbo, flamingo, store plastemner, hårde hvidevarer, pap, tøj og sko m.m. I vores sorteringsvejledning kan du se, hvad du kan sætte ud til storskrald.

Du kan bestille afhentning af storskrald op til 24 gange om året.  Oplys hvad du skal have hentet - bestillingssystemet indeholder et nemt skema, hvor du kan krydse af, hvad du vil have hentet. På den måde undgår vi, at bilen kører forgæves.

  • Hvordan kan jeg bestille afhentning af storskrald?

    Du logger ind i vores selvbetjening AffaldOnline. (Du skal bruge NemID) Under menupunktet 'Bestil storskrald' kan du vælge mellem forskellige datoer.  

  • Kan jeg ændre eller slette min bestilling?

    Ja, indtil dagen før kan du foretage ændringer i bestillingen.

  • Jeg kan ikke finde ud af at bestille på nettet - hvad gør jeg?

    Så må du ringe til os, så hjælper vi dig med at bestille. 76 81 28 00

  • Hvor meget og hvad må jeg sætte ud til storskrald?

    Du må sætte, hvad der svarer til 1 m3 ud pr. gang.

    De klare sække må højst veje 15 kg. Emnerne må højst være 2 m lange og veje 45 kg. Affaldet skal sorteres, og hver type stilles for sig. 

  • Kan jeg bestille storskrald, hvis jeg bor til leje?

    Ja, det kan du sagtens. Du logger bare ind i selvbetjeningen og følger vejledningen.

  • Hvad tid skal mit storskrald være sat frem?

    Stil dit storskrald frem til skel senest kl. 6 om morgenen den dag, vi henter. Sørg for, at det er let for skraldemanden at se det.

  • Hvad tager storskraldsbilen ikke med?

    Vi medtager ikke affald omfattet af andre ordninger f.eks. plastdunke, metaldåser og  dagrenovation. Der ud over henter vi ikke:

    Flasker og husholdningsglas
    Du kan desværre ikke aflevere dine skyllede flasker og husholdningsglas til storskrald, men du må meget gerne aflevere dem på genbrugspladsen eller i en af de 225 containere, der er stillet op rundt omkring i kommunen.

    Se her, hvor du finder den nærmeste glascontainer

    Bygningsaffald

    Mursten, beton, tegl, gipsplader, isolering, dørgerigter og lignende kan ikke afleveres til storskrald. Bygningsaffald skal sorteres og afleveres på genbrugspladsen.

    Læs mere om bygningsaffald på genbrugspladsen

    Dæk
    Dæk fra biler, motorcykler, scootere, knallerter og lignende kan ikke afleveres til storskrald. Massive dæk og dæk med og uden fælge fra biler, lastbiler, traktorer og entreprenørmaskiner skal i containeren til dæk på genbrugspladsen. 

    Træ, jord og sten
    Storskraldsbilen henter ikke træ, jord og sten. Disse typer affald kan du aflevere på genbrugspladsen.

    Blandet affald
    Affald til storskrald skal være sorteret og pakket i klare sække. Storskraldsbilen henter ikke fejlsorteret affald, eller affald der er pakket i f.eks. indkøbsposer eller papkasser.

    Keramik og porcelæn
    Keramik og porcelæn kan indeholde bly, og derfor skal det afleveres til deponi på genbrugspladsen.

  • Hvor skal jeg placere mit storskrald?

    Dit storskrald skal placere i skel, og være synligt for skraldemanden

  • Hvorfor får jeg ikke længere en storskraldsfolder?

    Storskraldsordningen er blevet til en bestille-ordning. Det betyder, at bilen ikke længere kører en fast rute på bestemte dage. I stedet bestiller du afhentning af dit storskrald, når du har brug for det. På den måde optimerer vi kørslen og gavner miljøet.

Kontakt AffaldGenbrug

Vestre Engvej 70, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 28 00
  • Telefontid
  • Mandag-torsdag 8-15.00
  • Fredag 8-14

E-mail: affaldgenbrug@vejle.dk

  • Fremmøde
  • Mandag-torsdag 8-15.30
  • Fredag 8-15

Sidst opdateret: 31. marts 2017