Alle teststeder for lyntest lukket. Nu kun PCR test og selvtest.

PCR test i Vejle - kun med tidsbestilling

Testcentret på Dofovej 2B, 7100 Vejle (Region Syddanmark)
Bemærk: Flyttet til Dofovej 2B fra og med 1. marts og lagt sammen med Vaccinationscentret.

Åbningstider: Se på coronaprover.dk, hvilke tider der er ledige).
Se vejledende åbningstider her 

Bemærk: Fra 1. juni er testcentret i Vejle lukket onsdag og lørdag.
Øvrige dage er der åbent for test. 

Bemærk. Særlige åbningstider på helligdage.


Bestil tid på coronaprover.dk
Hent kort (pdf)

PCR test er gyldig i 72 timer. 
Unge på 15 år eller derover skal bruge deres eget NemID til at bestille tid til test.
Husk mundbind
Testcentret tester børn fra og med 2 år. Børn under 2 år skal fortsat have en henvisning fra egen læge.
Også test af udlændinge.

Lyntest

Alle teststeder for lyntest er lukket over hele landet fra og med mandag 7. marts.

Bliv kun testet, hvis du er i øget risiko for at blive alvorligt syg

Fra den 10. marts har Sundhedsstyrelsen ændret anbefalingerne for, hvem der bør blive testet for COVID-19.

Hvis du får symptomer på COVID-19 og føler dig syg, anbefales du kun test, hvis du er i øget risiko for er alvorligt forløb med COVID-19. Hvis du er i øget risiko og tester positiv, kan du være i målgruppen for tidlig behandling af COVID-19.

Du anbefales ikke længere at blive testet, hvis du bor sammen med en smittet person, eller hvis du i anden sammenhæng har haft kontakt til en smittet person

Derudover gælder der særlige testanbefalinger i ældreplejen og på sociale tilbud med sårbare mennesker.

Der er fortsat landsdækkende adgang til PCR-test.

Se også information fra Sundhedsstyrelsen her

Flere informationer om test for Covid-19

  • Vaccinations- og testcenter lægges sammen på Dofovej 2B

    De fleste er vaccineret, og færre har brug for at blive testet. 

    Derfor har regionen valgt at lægge Testcentret på Tysklandsvej (PCR test) og Vaccinationscentret på Dofovej sammen på Dofovej 2B. Det sker fra og med 1. marts. Det samme sker i andre store byer, f.eks. Kolding.

    Samtidig ændres åbningstiderne for både test og vaccination.

    Fra 1. juni bliver der færre testtider.

    Husk at bestille tid.

  • Definitioner på symptomer, nære kontakter m.v.

    Betydelige symptomer

    Symptomer på covid-19 sygdom som feber, ondt i halsen, vedvarende hoste, nysen og vej-trækningsbesvær, hvor der samtidig er almen sygdomsfølelse hos den smittede. Der behøver dog ikke at være funktionsindskrænkende sygdom, behov for behandling eller at man er uarbejdsdygtig.

     

    Lette symptomer

    Ikke-betydende symptomer som løbenæse, ’kriller’ i halsen, enkelte host m.v., der typisk vil være forbigående og uden almen sygdomsfølelse

     

    Symptomdebut

    Det tidspunkt, hvor de første symptomer på covid-19 begyndte. Ved fremadskridende og forværrede symptomer beregnes tidspunktet fra start på lette symptomer.

     

    Symptomophør

    Det tidspunkt, hvor de betydelige symptomer ophører. Selvisolation kan godt ophæves, selvom ikke-betydende symptomer som løbenæse, ’kriller’ i halsen, enkelte host m.v. fortsætter efter dette tidspunkt

    Nær kontakt
    Deler aktuelt bopæl, hus, lejlighed, værelse m.v. med samme indgang, eller lignende forhold som f.eks. kærester med separat bopæl.

  • Få svar på test på sundhed.dk

    Du kan se dit testsvar på sundhed.dk, eller ved at kontakte din læge, hvis du ikke har NemID.

    Hvad gør du, hvis testen er positiv?

    Din test er positiv, dvs. at du er smittet med ny coronavirus, hvis der på sundhed.dk står et af følgende svar:

    • Positiv
    • Formodet positiv
    • Påvist

    Hvis en af dine tests er positiv for ny coronavirus, skal du gå i selvisolation.

Sidst opdateret: